Annonce

Vigilds Blog

Vi guider 30. mar. 2008 KL. 20.56

Vi guider Kokosnød kan bruges til det hele

Kokospalmen kaldes livets træ i Sydøstasien, hvor nødden er basisfødevare. Kokos bruges i både stærke og søde retter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi guider

Opskrifter:

Kokosnødder dyrkes i verdens tropiske og subtropiske områder.

Det er en enorm vigtig plante i de områder, så vigtig, at kokospalmen i Sydøstasien kaldes for livets træ, og den er da også kilden til mere end bare mad og drikke.

Af kokospalmen bygges huse, møbler og køkkenredskaber. Kokosbladene bliver brugt som tag i små bambushytter og som 'indpakningspapir' til madvarer, der skal dampes eller grilles. Kokosskallen bliver bl.a. brugt til smykker.

Men det er selvfølgelig hovedsageligt for selve kokosnøddens skyld, at planterne dyrkes.

Den grønne nød
Kokosnødden kan spises i forskellige stadier. Første trin er den helt unge, grønne nød, som kaldes young coconut.

Man fjerner den grønne skal og skærer et lille låg i toppen af skallen, drikker det friske kokosvand (mælk) og spiser det meget bløde og søde kokoskød. Kødet og vandet fra den unge nød er f.eks. helt fantastisk til kokossorbet.

De unge kokosnødder kan ofte købes hos den asiatiske købmand. Her kan du også finde ungt kokoskød og -vand frosset ned i en plastikcylinder til at spise som ispind.

Den brune nød
Det næste stadie er den brune nød, som vi kender fra supermarkedet. Den bruges bl.a. til at fremstille kokoscreme, kokosmælk og kokosmel, men listen over, hvad man bruger den brune kokosnød til, er nærmest uendelig.

I Thailand bliver den brune kokosnød hovedsageligt brugt til karry, supper, drikke, desserter og kager. I Malaysia bliver kokosmel brugt meget til sambal, chutney og karry. I hele Sydøstasien udgør kokos en væsentlig del af kosten, og den bliver stort set brugt til alt.

Kokosnødden bliver desuden tørret i solen og lavet til kokosolie, som bliver brugt i madlavning, men dog hovedsageligt til sæbe, shampoo og creme. Kokosprodukter har vundet stort indpas i de trendy spa-koncepter.

Den gamle nød
Det sidste stadie er den gamle kokosnød. Denne bliver bl.a. brugt til en thai-dessert, hvor kokosnødden bliver dampet og serveret med kokosmælk smagt til med pandanblade (kaldes også asiatisk vanilje) og knust is, en skøn, skøn dessert.

De brune hår på kokosnødden bruges til at ryge fisk med, eller det bliver brændt til en aske, som bruges til en brændt askebudding, en guddommelig sort, geleagtig budding, der er meget tidskrævende at fremstille.

Tips om kokos

Når du køber en kokosnød, skal den føles tung.

Når du ryster den, skal du kunne høre kokosjuicen skvulpe.

Der må ikke være revner eller sprækker, for hvis kokosnødden har lækket og fået ilt, er den helt sikkert sur, og sur kokosnød er noget af det værste, der findes.

Hvis du vil fremstille din egen kokosmælk, kan du sætte kokosnødderne i ovnen i cirka 30 minutter ved 180 grader, og kokosnødderne vil herefter trække sig sammen, hvilket gør det nemmere at skille nød og skal fra hinanden.

Hjemmelavet kokosmælk er hele arbejdet værd. Du skal dog være opmærksom på, at mælken skal bruges inden for 48 timer, ellers bliver den sur. Alternativt kan kokosmælken fint fryses ned i små portioner.

Hvis du i stedet vælger at købe din kokosmælk færdig på dåse, skal du ikke ryste dåsen før brug. Dåsens indhold er delt op i kokoscreme og kokosmælk, og ofte skal begge dele bruges i det thailandske køkken.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Biler & MC
11. feb. KL. 15.00
Udvidelse. En dieselmotor, som blev introduceret sidste efterår, gør Suzuki Swift mere velegnet som pendlerbil. - Foto: SUZUKI

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

Tjek
10. feb. KL. 13.58
Rollespillet 'Skyrim' vandt ikke overraskende priserne som årets spil og årets rollespil i går ved Danish Game Awards.

Storladent dragedræberi kåret som årets spil

Årets mest populære internationale computerspil er kåret under Danish Game Awards.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil