Annonce

Vigilds Blog

Vi guider 12. sep. 2008 KL. 08.28

Vi guider Dine tomater dræber agurken

Må agurken ligge sammen med fersknerne og skal melonen mon i køleskabet? Følg guiden og hold dine grønne sager friske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi guider

Nyttige links

Når man kommer hjem fra supermarkedet, torvet eller med høsten i haven, er det fristende bare at lægge alle de friske varer i køleskabet, uden at tænke særligt over placeringen.

Men vil du have længere holdbarhed og en mere sund, velsmagende mad, så skal du opbevare de grønne varer med omtanke.

Nogle afgrøder bør nemlig ikke ligge sammen. Og andre bør slet ikke komme i køleskabet.

Vi bringer tommelfingerreglerne her i Sådan opbevarer du grønt og Sådan opbevarer du frugt.

Modnes af ethylen
Når afgrøder opbevares køligt holder de sig længere fordi modningsprocessen sinkes. Dette skyldes, at modningen blandt andet sker ved produktion af luftarten ethylen.

Da kulde nedsætter denne produktion, nedsættes også hastigheden for modningsprocessen.

Afhænger af følsomhed
Der er forskel på, hvor meget ethylen de forskellige frugter og grøntsager producerer, og også på hvor følsomme de er overfor påvirkning af ethylen.

Det er derfor visse frugter og grøntsager bør adskilles, så de ikke påvirker hinanden i negativ retning.

Alternativt kan man vælge at opbevare særligt følsomme eller producerende afgrøder i plastpose, men husk at ikke al frugt og grønt har godt af at være pakket ind i plastik.

Nyttigt redskab
Ethylen produceres i høj grad af tomat, rød peberfrugt, æble, pære, melon, nektarin, fersken, abrikos, vindrue, kiwi, citrus- og bærfrugter.

Særligt følsomme overfor luftarten ethylen er agurker, blomkål og gulerødder, som bliver bløde og misfarvede.

Man kan i visse tilfælde bruge ethylenen nyttigt. Eksempelvis kan man få en avokado til modnes hurtigere ved at opbevare den sammen med nogle af de meget ethylen-producerende stykker frugt og grønt.

Pas på fugten
Da frisk frugt og grønt stadig er levende produkter der ånder, så udtørrer de også. Opbevares de ved lav temperatur og høj luftfugtighed formindsker man denne udtørring, men høj luftfugtighed kan også gøre at mug, skimmel og råd udvikler sig. Hvor høj fugtighed de enkelte produkter har brug for er forskelligt.

Oplever man at indpakkede grøntsager eller frugt danner kondensvand, skal man altid prikke hul i plastikken.

Hold dig fra det overmodne
Selvom man sjældent bliver syg af at spise overmodne afgrøder, så smager de ikke godt. Og i alle tilfælde bør man holde sig fra varer, der er fordærvede eller mugne.

Er der først kommet mugpletter, er det ikke nok at skære dem væk. Skimmelsvampen kan have spredt sporer ud i resten af frugten, uden man kan se det. Disse kan danne sundhedsskadelige giftstoffer.

Er der rifter eller skader på frugterne eller grøntsagerne, kan det give en gavmild indgang for skimmelsvamp.

Pas på jord
Alle urensede grøntsager bør holdes adskilt fra de øvrige fødevarer, da jordbakterierne kan påvirke dem.

En generel tommelfingeregel er desuden, at frugt og grønt såvidt muligt bør holdes adskilt.

Kilder: www.nettorvet.dk, www.kostkalender.dk, www.altomkost.dk, www.vom.dk

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil