Annonce

Vigilds Blog

Vi tjekker 4. jan. 2008 KL. 10.59

Vi tjekker Hjemmelavede pandekager er bedst

Smagsmæssigt sejrer de hjemmelavede pandekager klart over genvejsprodukterne, og prismæssigt kan det også godt betale sig at blande dejen selv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Hjemmelavede pandekager er bedst

Sorteret efter

Sådan gjorde vi:

Pandekagetesten omfatter 14 forskellige pandekager i to kategorier:

Flade pandekager: fire dejblandinger, en opskrift på hjemmelavede pandekager og tre færdigfremstillede pandekager.

Hævede pandekager: seks forskellige dejblandinger.

Forstander Lars Sonne-Hansen fra Suhrs Husholdningsskole i København bedømte pandekagerne sammen med fem kursister: Ulla Andersen, Maria Tougaard Andersen, Camilla Stæhr, Johanne Vejrup Nielsen og Anna Dragsbæk Madsen.

Kursisterne tilberedte pandekagerne efter anvisningerne på pakningerne og vurderede, om tekster og tegninger er tydelige og til at forstå. De vurderede også selve dejens kvalitet og dens opførsel på stegepanden og tjekkede, om de færdige pandekager lignede eventuelle illustrationer på emballagen. Pandekagerne blev stegt i en smagsneutral olie eller smør alt efter pakningernes anvisninger. Det blev noteret, hvis antallet af pandekager afveg markant fra evtentuelle løfter på produkternes.

Efter tilberedningen smagte dommerne på de anonymiserede pandekager og blev bedt om at vurdere duft, udseende, smag, konsistens og øvrige bemærkelsesværdige karaktertræk. Der blev smagt neutralt uden sukker, syltetøj etc. Dommerne blev også bedt om at give hver pandekage en karakter mellem 1 og 5, hvor 5 er bedst. Karaktererne blev så regnet om til en gennemsnitskarakter for hvert produkt.

Antallet af pandekager afveg markant fra eventuelle løfter på produkterne. Se det faktiske antal under bage-kommentarer.

»En pandekage, en pandekage, det er det eneste vi vil ha’«, synger Rasmus Klump og hans venner, og den følelse er bestemt ikke forbeholdt tegneseriefigurer.

Fem husholdningsskolekursister og deres forstander bagte og blindsmagte 14 pandekageprodukter i varierede tykkelser.

Pandekager ligger øverst på Top 10, når de gælder danskernes jagt efter opskrifter på søgemaskinen Google. Og den flade spise kan nydes på alle tider af døgnet:

»Pandekager er det helt rigtige, når man kommer sent hjem efter en tur i byen«, mener Maria Tougaard Andersen, kursist på Suhrs Husholdningsskole og en af dommerne i pandekagetesten.

»Men det er altså underligt, at der findes så mange genvejsprodukter til pandekagedej. Det er jo ikke dejen, som tager tid at lave – det er selve bagningen«, siger kursist Camilla Stæhr som en kommentar til de mange forskellige pakker med pandekageprodukter, som vi har indkøbt.

Stor forskel i brugervenlighed
Sammen med forstander Lars Sonne-Hansen og tre medkursister gør de klar til pandekagebagning i skolens køkken. I første omgang gælder det de almindelige flade pandekager, og der er forskel på produkternes brugervenlighed.

En dej er færdigblandet og lige til at hælde ud af pakningen, mens andre af produkterne kræver nøje granskning af teksten på pakken, tilsætning af mælk og grundig piskning.

Der bliver bandet over poser, der er besværlige at åbne, og tekster, som skriver, at pandekagen skal bages, til den er brun på begge sider, men ikke et ord om, at den skal vendes.

Dejen til de hjemmelavede pandekager køres på en blender, hvor alle ingredienser blandes sammen. Og det tager ganske rigtigt ikke særlig lang tid, før dejen er klar til bagning. Endnu hurtigere er Amos med Rasmus Klump på pakken:

»En rigtig børnevenlig alene-hjemme-dej«, vurderer Camilla Stæhr.

»Den første pandekage mislykkes altid«, lyder den kollektive erfaring omkring de varme blus med teflonpander på. Sjovt nok gælder det især den hjemmegjorte pandekagedej. Færdigprodukterne driller derimod, når den sidste dej kommer på panden – måske fordi der kommer for lidt eller for meget dej på panden til sidst.

Den dyre dumper
Fem fine pandekagestabler tager form, og de tre færdigpandekageprodukter fra tre forskellige supermarkeders kølediske bliver varmet på stegepander. Så bliver de otte forskellige lune pandekager anonymiseret og serveret for dommerne, som snuser, gumler og gnasker i tavshed, for at deres kommentarer ikke skal påvirke meddommerne.

Og lad os bare ile til konklusionen: Den hjemmelavede pandekage sejrer som den markant bedste. Kun Ulla Andersen er kritisk, mens de øvrige dommere uddeler ros og høje karakterer.

I bunden havner testens dyreste produkt, den færdige dej fra Wewalka, som giver fem pandekager for 25 kroner.

»Sej, klæg og gummiagtig med kunstig smag«, lyder kommentarerne. Det kostbare produkt får selskab i skammekrogen af Nettos dessertpandekager, som er testens billigste færdigpandekage og »alt for blød og sød«.

Ligner tynd havregrød
Generelt mener dommerpanelet, at en omgang knasesukker og syltetøj ville formilde deres opfattelse af pandekagerne.

Maizena rammer dommernes pandekagesmag fint, og samme firma ryger igen til tops, da dommerne kaster sig over den næste disciplin: amerikanske pandekager. Testproceduren er som før – først bage og så smage.

Først må vi konstatere, at Oatly-pandekagedejen er havnet i en forkert kategori. Kartonen prydes af et foto af en stak små tykke pandekager, men dejen flyder tyndt ud på hele stegepanden, da Lars Sonne-Hansen hælder den op.

»Det ligner en tynd havregrød, og der er ingen anvisninger på kartonen«, siger han.

Amerikanske og engelske måleenheder på pakningerne vækker heller ikke jubel hos dommerne. Det er for besværligt. Maizena-shakeren er derimod forsynet med både tekst og tegninger og er yderst enkel at gå til.

Lugt af stald og fuglefoder
Da dejene kommer på stegepanderne, er det især lugtene, der bliver bemærket.

»De lugter af stald«, lyder det om Knuspi-pandekagerne, mens den glutenfri dejmiks »lugter af fuglefoder«. Pandekagerne af Nick Pancake Mix imponerer derimod ved at hæve helt vildt på stegepanden.

Inde ved smagebordet er tonen mere barsk, end da det gjaldt de flade pandekager.

»Ad«, lyder det – fulgt af et »nej, denne her er faktisk endnu værre«.

Den pjaskede Oatly bliver tilgivet, når det kommer til smagen. Den er helt o.k., mener dommerne.

Men bedst rammer Maizena, som karakteriseres som »behagelig og med god pandekagesmag«.

»Men det er stadig gådefuldt, at man kan sælge færdigprodukter som disse. Det er jo ikke spor svært at lave pandekager selv«, er dommerne enige om.

Efter testen er der ingen, som har lyst til at synge med på Rasmus Klumps pandekage-omkvæd. Blot tanken om en mikroskopisk pandekage kan være grusom, når man har bagt og smagt hele 14 varianter.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Forbrugerjura
8. feb. KL. 13.05
anmeldt. En avis må gerne ringe en privatperson op for at sælge ham et abonnement men ikke hvis personen er tilmeldt den såkaldte robinsonliste.

Avis politianmeldt for ulovligt telefonopkald

En sælger fra Weekendavisen ringede til forbruger, der havde frabedt sig opkald.

Dine penge
8. feb. KL. 08.58
Foder. Hundeejere bruger mange penge på foder til deres kære dyr. Men priserne i Danmark er meget højere end i vores nabolande. - Foto: Charlie Neibergall/AP

Spar tusinder på at købe dyrefoder i Tyskland

Dyrefoder er hundedyrt i Danmark. spar op til 75 procent syd for grænsen.

Mad
7. feb. KL. 18.59
Brød. Ole Kristoffersen åbnede den første afdeling af Lagkagehuset i 1991. Nu tilbyder han kunderne et 100 procent økologisk brød. - Foto: Niels Hougaard

Kom med en krumme og få et gratis brød hos Lagkagehuset

Lagkagehuset tilbyder kunderne at bytte gammelt brød til nyt.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker

Seneste tv på tjek