Den billige oksefilet fra Netto blev til et sejt stykke læder. Det er skåret for tyndt til, at der overhovedet kan komme en engelsk bøf ud af det.

Til gengæld kommer der godt, mørt kød ud af Kildegårdens bøffer fra Superbest.

Det viser et tjek af engelske bøffer købt i seks butikker. Smagsdommere på bøfferne var seks slagtermestre - samt slagter Christian Friis fra Erhvervsskolen i Roskilde.

God oksefilet koster penge
Resultatet viser, at kvalitet koster penge - i hvert fald, når det gælder oksefilet til engelske bøffer.

375 kroner kiloet
Testens vinder, SuperBest's mærkevare Kildegården, koster 290 kroner kiloet. Testens nummer to, slagtermester Lunds standard oksefilet koster 375 kroner kiloet.

To  af smagsdommerne koncentreret om opgaven: Henrik Andersen, oksekødkonsulent Danish Crown og bagerst Danni Barbu Hansen, slagtermester i Føtex Roskilde.»De to bøffer, der har fået den bedste bedømmelse af mørhed, nemlig bøfferne fra den private slagtermester Lund og Kildegårdsbøfferne fra SuperBest, stammer fra dyr der er opdrættet til kødkvæg, og de har sandsynligvis derudover blevet modnet optimalt efter slagtning«.

Fortæller cand. brom. Heidi Friis Hansen, der er udviklingskonsulent i VIFFOS. Sammen med Pernille Hansted fra Viffos og slagter Christian Friis fra Erhvervsskolen i Roskilde har hun stået for testen.

Billigst - og dårligst
Den billigste - og dårligste bøf - kommer fra Netto til en kilopris på 166,50.

En god engelsk bøf skal kunne opnå en god stegeskorpe på panden og skal derfor være tyk nok til, at den kan steges både igennem, medium og rød uden at blive tør.

Se en video om, hvordan du steger bøf.

Oksefilet'en fra Netto for tynd
Det kan oksefilet'en fra Netto ikke leve op til. Den er skåret i så tynde skiver, at Christian Friis simpelthen ikke kunne få stegeskorpe på dem.

I stedet nærmest kogte de på panden, og resultatat blev tre stykker sejt læder, som ikke var værd at sætte tænderne i.

»Kræver gode tænder - ingen saft - ingen smag - testens dårligste bøf« lyder karakteristikken da også fra de fem dommere, der var indbudt til at smage sig igennem de seks bøffer.

Oksefilet'en fra Netto fik kun et tjektegn ud af seks mulige.

Ludvig blev næstdårligst
»Ludvig bøfferne fra Føtex var også lidt for tynde, og det resulterede i, at de fik næst dårligst helhedsbedømmelse«, konstaterer Heidi Friis Hansen.

Men bortset fra bøffens tykkelse og fedtmarmorering og en vurdering af, om der er for mange sener og fedt med, og om kødet stammer fra kødkvæg, kan det være rigtigt svært for en forbruger at bedømme en bøf i rå tilstand.

Tal med din slagter
Hovedbudskabet er da også: »Tal med din slagter og bed om det bedste, når du alligevel har besluttet, at maden skal være engelsk bøf«, som en af dommerne, slagtermester Stefan Weber, ferskvarekonsulent i Superbest, siger.

Hvis man sammenligner slagter Christian Friis' bedømmelse af bøfferne i rå tilstand med de fem smagsdommeres bedømmelse af bøfferne efter stegning, viser det også tydeligt:

Bøffer i køledisk gemmer egenskaberne
Det er svært at vurdere bøffer i en køledisk, og derfor er det vigtigt at have tillid til sin slagter.

Christian  Friis tjekker friskheden af en af bøfferne.Christian Friis gav seks tjektegn til bøfferne fra Kvickly. Men i smags- og mørhedstesten endte de med en karakter på under det halve. (Der blev rundet op til tre tjektegn).

Bøfferne fra Netto, som endte som nummer sjok med 1 tjektegn i smags- og mørhedstesten, var også Christian Friis's laveste score, men i rå tilstand fik de dog karakteren 3.

Vindere toppede også som rå
De to vindere af smagstesten, SuperBests bøffer fra Kildegården og slagtermester Lunds bøffer fik begge 4,5 tjektegn bedømt i rå tilstand.

Dermed kom Christian Friis meget tæt på de fire tjektegn (i begge tilfælde rundet ned) som de fik i den endelige test.

Det skal dog tilføjes, at bedømmelsen i rå tilstand også gjaldt blandt andet farve, og om der var fedt med på bøffen. Det indgår ikke i den endelige bedømmelse.

Resten er en tillidssag
»I indkøbssituationen kan forbrugeren gå efter den rigtige kødudskæring, fedtmarmorering, tykkelsen af bøfferne samt om bøfferne er fra dyr opdrættet til kødkvæg, resten er en tillidssag«, siger Heidi Friis Hansen.

Gå efter fedtmarmoreringen
Saftigheden er især afhængig af stegningen og dernæst af fedtmarmoreringen. En bøf med synlig fedtmarmorering er meget mere saftig end én uden.

Men de fedtmarmorerede bøffer ikke populære i køledisken, som en af dommerne kommenterede. Forbrugeren vælger de mere magre bøffer.

Ingen af bøfferne i testen havde tydelig fedtmarmorering. Dog var Kildegårdsbøfferne (SuperBest) dem med mest fedtmarmorering, og de scorer også højst på saftighed.

»Bøfferne har svært ved at score højt på saftighed når de ikke er fedtmarmorerede«, konstaterer Heidi Friis Hansen.

Klik på 'Se stort skema' og få flere detaljer om mørhed, vægt, kilopris og prisen for bøffer til fire personer.