Annonce
Vi tjekker 15. sep. 2008 KL. 07.49

Vi tjekker Køb den bedste fisk til madpakken

4.c på Østervangsskolen i Roskilde kan lide makrelmadder. Men nogle af de små dåser klarer smagstesten bedre end andre.

Politiken synes
Politiken synes
Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Fiskepålæg

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Testens karakterer er alene tildelt efter smag givet efter en blindsmagning, hvor ni drenge og syv piger i en 4. klasse på Østervangsskolen i Roskilde smagte på fem typer makrel i tomat smurt på rugbrød. Efter hver smagning satte børnene uden at tale sammen et kryds ud for 'meget god', 'god', 'dårlig' eller 'meget dårlig' på et testskema.

I karaktergivningen er der ikke taget højde for hverken pris, indholdet af fisk eller mængden af energi. Det er til gengæld angivet i teksten.

Gitte Gross fra Viffos, Videncenter for fødevarer og sundhed, står bag testen. Det er Viffos, der har omregnet børnenes svar til den endelige karakter.

Læs mere om testen på www.viffos.dk

Lugten af fisk generer ikke 4.c på Østervangsskolen i Roskilde. De 16 børn skal nemlig ikke have dansk, som der står på skemaet.

I stedet skal hver elev smage sig igennem fem kvarte rugbrødsmadder med makrel i tomat.

Klassen har besøg af Gitte Gross, der er ernæringsekspert på Videnscenter for fødevarer og sundhed, Viffos. Hun har madderne klar og giver dem til eleverne et mærke ad gangen, og mens de smager, skal børnene, uden at tale sammen, notere deres bedømmelse ned på et af Gitte Gross' medbragte skemaer.

»Uh, jeg tør ikke«, siger en dreng, mens en pige spørger, om de skal lukke øjnene. Det er nu ikke nødvendigt, for madderne ser ens ud, og indpakningen er gemt væk.

»Den var god og smagte af almindelig makrel. Lidt sød-saltet-agtig«, siger Michelle på første række, efter at den første karakter er givet til Frokostfisk. Hun synes ikke, at det er en god ide at tage makrelmadder med i madkassen. De smatter nemt ud, og så er det bare ulækkert.

Sund frokost
Fiskepålæg til frokost er ellers en oplagt måde at nå op på de 200 gram fisk, som både børn og voksne ifølge Sundhedsstyrelsen bør spise hver uge. Og faktisk kommer testens første makrelmad fra en lille portionspakke, som sagtens kan komme med i madkassen.

»Meget god, der var meget saft i, og det, synes jeg, smager godt. Fra nu af vil jeg godt tage mange makrelmadder med i skole«, siger Kimmy inspireret af prøvens anden smagning, Makrelstykker i tomat.

Kimmy kan rigtig godt lide fisk, men det kan hans mor ikke og laver det derfor sjældent derhjemme.

Opfordring til forældrene
Fisk indeholder ud over sunde fedtsyrer også proteiner, mineraler og vitaminer, og ifølge Gitte Gross er det vigtigt at følge kostrådet om at spise fisk.

»Hvis man som forælder holder sig fra det, bør man overveje alligevel at lave det til børnene eller sørge for, de får det med i madpakken. Det kan for eksempel være skiver af laks eller portionspakker med sild eller makrel«, siger Gitte Gross.

Delte meninger
»Den smager for meget af fisk i eftersmagen«, siger Emilie og rækker tunge, efter at hun har smagt på Glyngøres Makrelguf, der er nummer tre i testen og ellers falder i god smag hos mange af hendes klassekammerater:

»Jeg kan slet ikke beskrive, hvor god den er«, siger Frederik og bakkes op af Kimmy:

»Det er nok den bedste, jeg har smagt! Til sidst vil jeg spørge, hvilken fisk den kommer fra«.

Uden lokkende indpakning
Efter de første tre madder noterer pigerne forrest i klassen stadig koncentreret, mens drengene bagest fniser og har svært ved at sidde stille. Fiskeduserne, der er nummer fire, er ellers også pakket i små, madpakkevenlige størrelser med tegninger på, men det kan børnene ikke se, og de kan heller ikke lide smagen.

»Ad, ad, ad«, siger Melissa og slår sig på brystet. Den smager alt for meget af fisk.

»Ja, og den ser underlig ud og smager også af torskerogn«, mener Camilla.

Uenighed om tomatsmag
Den sidste mad, der er smurt med Makrelsalat, klarer sig lidt bedre, men den deler børnene i to grupper. De er enige om, at den smager mest af tomat, men ikke, om det er godt eller dårligt.

»God. Rigtig god. Tomat er det bedste, jeg ved«, siger Michelle, hvis far dyrker tomater.

Kimmy er til gengæld for første gang ikke helt overbevist:

»Det smager, som om den lagde sig på tungen og kravlede rundt«, forklarer han.

Mere fisk i madpakken
Da alle madderne er spist, spørger Gitte Gross, om nogen i klassen nu vil tage flere makrelmadder med i skole. Og det er der, for alle 16 elever vil gerne spise fisk.

De vil også gerne være med til smagstest igen, men næste gang må det godt være i en matematiktime. Det må også godt være en sliktest.

Den sunde fisk

Fiskeolien i makrel er rig på de sunde n-3-fedtsyrer. Behovet på 23 gram om dagen kan dækkes ved at spise et fiskemåltid et par gange om ugen eller ved at spise fisk til frokost hver dag.

I de testede produkter er der stor forskel på indholdet af makrel, og Gitte Gross fra Viffos anbefaler, at forbrugeren vælger et produkt med et højt indhold af fisk.

Kilde: Viffos

Annonce
 
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker