Leder du efter en peberkværn som julegave eller som gave til din snart 30-årige ugifte ven, kan det godt betale sig at indlede jagten i de højere prislag.

Det kræver nemlig sin kværn at aflevere den perfekte dosis peber viser et tjek foretaget af Karolines Køkken i Århus af seks peberkværne.

Det konkluderer testleder, levnedsmiddeltekniker og bedømmer Lone Lysdal fra Karoline Køkken.

»Skal man bruge en kværn til pladsen ved siden af komfuret, kan man nok sagtens nøjes med en peberkværn i mellemklassen. Men er man på jagt efter en gave, synes jeg absolut, at man skal købe de noget dyrere af slagsen«, siger hun og betragter de seks meget forskellige peberkværne, der står side om side på bordet foran hende.

Dyre kværne giver ensartet peber
Topmodellerne og de lidt dyrere mærker i dette tjek er den klassiske fra Peugeot til 265 kroner og Zassenhaus til 349 kroner.

Med sprøde og ensartede knaselyde afgiver de begge en fornuftig dosis peber på bordet, og det er tydeligt at se på begge modeller, at det knuste peber kommer ud i samme jævne størrelse.

»De er også begge flotte at have stående fremme, og det tæller også noget, når vi snakker peberkværne«, siger Lone Lysdal, mens hun viser, hvor nemt det er at indstille modellerne i de seks forskelige malingsgrader.

Peber-golf kræver fintfølende ejer
Peberkværnen til golf-entusiasten til 249 kroner fra Olde Thompson, der er formet som en golfbold, hvor man drejer på køllen, er også et godt køb, mener dommeren.

Den virker fint og giver et ensartet resultat, men der er ikke sat nogen hakker ved indstillingsmulighederne, så man må føle sig frem, indtil den rigtige størrelse peber lander oven på æggemaden.

Elektriske kværne imponerer dommer
Lone Lysdal er også ret begejstret for de to elektriske kværne, der er med i dette tjek.

Især den af mærket Schou. Ikke nok med at den har lys i bunden og derfor giver fuldt overblik over pebersituationen undervejs. Den er også utrolig nem at dosere med. Lige så snart fingeren slipper knappen, stopper maskinen sin kværnen.

En lille hætte i bunden sørger for, at den ikke står og drysser rest-peber ned på bordet eller dugen.

Den anden elektriske kværn fra KøkkenK Partner, kværner videre og stopper først, når man igen har aktiveret dens tænd/sluk-knap.

Lone Lysdal viser ud over bordpladen, hvor meget mere peber der faktisk kan nå at komme ud over en mad, imens hun vil slukke for den. Og det svarer næsten til en tredjedel mere, end det der var, da hun oprindeligt ville stoppe for kværneriet. Så her gør øvelse mester.

Begge kværne kræver en del batteri for at holde kværnene i gang. Schou bruger fire AA batterier, hvor KøkkenK Partner bruger hele seks AAA batterier.

Plastikkværn maler kun groft
Lone Lysdal tager først den skuffede mine på, da hun afprøver plastikkværnen fra Santa Maria til blot 29,95 kroner.

»Den oser ikke ligefrem af kvalitet. Jeg ville forvise den til køkkenet«, siger hun.

Selv om den er nem at betjene og får lidt bonuspoint for det, kan man ikke indstille malingsgraden, og desuden maler den meget groft og ujævnt.

Men til den lille pris bør man heller ikke forvente mirakler, pointerer Lone Lysdal.

»Det må være økonomien, der afgører, hvilken én af de bedre, man skal købe. Men der skal altså mindst 2-300 kroner til«, konkluderer dommeren.

Giv din egen vurdering
Se alle vurderingerne nedenfor og klik på produktnavnene i skemaet, hvis du vil læse mere om, hvordan Lone Lysdal bedømte de enkelte peberkværne.

Er du uenig i vurderingen kan du give dine egne tjektegn og en kommentar til de enkelte produkter.