Jordbærmarmelade kan vække søde og solbeskinnede barndomsminder om jordbærbede og mors hjemmelavede jordbærgrød.

Men marmeladeglassene fra supermarkedet kan også rumme en rød masse, der minder mere om en skilt gelérand. Der er således stor forskel på signalementerne af marmeladerne i toppen og bunden af tjeks test af 10 varianter.

Kilopriserne byder også på rig variation: fra knap 20 kroner for Coops X-tra og Nettos Plantage til 132 kroner for den økologiske Fior di Frutta, som vi købte i Irma.

LÆS OGSÅFå tjek på jordbærsorterne

Men ifølge dommerne fra Hotel- og Restaurantskolen i København – kokkene Maria Kirk Exner, Gert Larsen og Nikolai Køster – er der ingen grund til at kaste store summer efter jordbærmarmelade. De dyre varianter fra Fior de Frutta og St. Dalfour smager langtfra så godt som nogle af de marmelader, der kan anskaffes for under en sjettedel af prisen.

Syden hitter ikke
De to dyre marmelader af hhv. italiensk og fransk oprindelse er sødet med koncentreret frugtsaft i stedet for sukker, og det falder ikke i dommernes smag. Marmeladerne er anonymiseret under testen, men begge de saftsødede produkter får skænd, bl.a. fordi de smager for lidt af jordbær. Konsistensen får heller ikke ros. St. Dalfour minder mere om en gelé end en marmelade, mener dommerne.

Da Forbrugerrådets blad Tænk smagte på jordbærmarmelader i 2007, var de 74 forbrugere i deres smagepanel heller ikke begejstrede for de to kraftige udenlandske marmelader med en henkogt smag.

LÆS OGSÅ Pas på det skjulte sukker

Minimum-marmeladen slipper ifølge Gert Larsen og Nikolai Køsters kommentarer bedre fra at søde med frugtkoncentrat – måske fordi blandingsforholdet i høj grad er i jordbærrenes favør.

Selv om de geléagtige marmelader ikke begejstrer dommerne, kan det også blive for splattet. Rasmus Klump-marmeladen, der som testens eneste er på flaske og ikke i glas, er puréagtig og tyndere, end dommerne bryder sig om.
bær-blær.  Vinderen smager af jordbær på den gode måde, lyder dommen. Foto: Rune Pedersen
10 millioner glas
Kokken Gert Larsen er ikke i tvivl om, hvad der kendetegner en god jordbærmarmelade:

»For mig er det alfa og omega, at der er hele bær i«.

Maria Kirk Exner vil gerne opleve et strejf af morfars sommerhave, når hun åbner et glas jordbærmarmelade, mens Nikolai Køster godt kan falde for en flot, glasklar rød farve og en overbevisende smag af jordbær.

OPSKRIFTBlend din egen jordbær-smoothie

Dommerne får stort set alle deres ønsker opfyldt i jordbærmarmeladen fra Den Gamle Fabrik, og dommernes smag ligger dermed tæt på mange andre marmeladeforbrugeres. Den Gamle Fabrik er landets største marmeladeproducent og fremstiller og sælger årligt cirka 10 millioner glas marmelade i Danmark.

Bær fra Kina
Jordbærmarmeladen er den mest populære smagsvariant fulgt af hindbær, appelsin og solbær, Disse fire har i årevis udgjort cirka 70 procent af marmelademarkedet herhjemme, oplyser direktør Elisabeth Voss fra fødevarekoncernen Beauvais, som står bag Den Gamle Fabrik.

Testens bundskraber er Svansøs økologiske jordbærmarmelade, som får en ordentlig omgang verbale prygl af dommerne. Dog med en lille imødekommende tilføjelse fra Maria Kirk Exner:

»Måske er der tale om en produktionsfejl. Det virker, som om marmeladen har fået for meget geleringsmiddel«.

LÆS OGSÅSådan tyder du en varedeklaration

Har man interesse for jordbærrenes sort og oprindelse, er der ikke mange informationer at hente på marmeladeglassenes jordbærprydede etiketter. På Minimum- og Plantage-marmeladerne oplyses det dog, at jordbærrene stammer fra Kina.

Sød besindelse
Bærrene i testvindermarmeladen fra Den Gamle Fabrik er af sorten Senga Sengana og dyrket i Europa.

»Landene, vi aftager fra, kan variere fra år til år afhængig af nedbørsmængder, antal soltimer osv.«, fortæller Elisabeth Voss og tilføjer, at alle frugter og bær til Den Gamle Fabriks marmelader bliver frosset ned umiddelbart efter plukning.

Vindermarmeladen er fremstillet af 40 g jordbær per 100 g marmelade, og det er i den nærige ende sammenlignet med de øvrige. Sukkeret er der derimod ikke sparet på: 49 g per 100 g.

LÆS OGSÅ25.000 glas marmelade skal smides ud

Den oplysning kan måske få sukkerforskrækkede helt op i det jordbærrøde felt, men centerleder Gitte Gross fra videnscenter for ernæring og sundhed, Viffos, maner til besindelse:

»Marmelade er typisk noget, man nyder lidt af nu og da, så der skal man bare vælge den, man bedst kan lide. Det, der virkelig bidrager til sukkerindtaget, er de store mængder sukker, vi får i f.eks. sodavand og slik«, siger Gitte Gross.

Personligt vil hun dog kigge efter frugtindholdet på varedeklarationerne og vælge de produkter, der er fremstillet af mest frugt.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.