Annonce
Vi tjekker 14. dec. 2010 KL. 07.22

Vi tjekker Budget kanel bedøver tungen med bitterhed

Til gengæld er Nettos kanel favorit i en test, hvor andre er for søde eller bitre i smagen

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Stødt kanel

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv har fået to kokke fra Københavns Madhus til at blindsmage otte forskellige slags stødt kanel indkøbt i danske dagligvarebutikker.

De to dommere blev præsenteret for kanelen i sin rene form, den var altså ikke blandet med sukker eller drysset oven på risengrød eller lignende.

Kokkene er Heidi Hansen og Pia Haaning Rasmussen, der også er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom.

Dommerne har taget stilling til udseende, duft, aroma, smag og mundfølelse.

Helhedsvurderingen danner baggrund for antallet af tjektegn, hvor 1 er det laveste og 6 det højeste.

De to dommere fik først oplyst produkternes navne efter karaktergivningen.

Kanel er uundværligt på denne tid af året, hvor krydderiet traditionen tro er fast følgesvend til bagværk og risengrød.

Og kanel er ikke bare kanel, lyder konklusionen fra Lørdagslivs to smagsdommere fra Københavns Madhus, der har testet otte forskellige mærker stødt kanel for Lørdagsliv.

»Jeg synes, der er ret stor forskel på de otte varianter«, siger kok Heidi Hansen.

LÆS GUIDEDrik dig varm med Plum og Price

Hun forklarer, at det gælder både smag, duft og farve – og ikke mindst pris. Det kan tilsyneladende ikke betale sig at sende for mange penge efter det brune drys. Det mærke, dommerne kårer som vinder, er i alt fald testens billigste. 70 gram stødt kanel fra Karavane Krydderi koster nemlig kun 3,75 kroner i Netto og vinder blandt andet på sin smukke rødbrune farve.

»Den har et flot brændt look«, siger Heidi Hansen.

Karavane-krydderiet har desuden en indbydende duft samt en behagelig smag, som stikker positivt ud fra mængden, mener Pia Haaning Rasmussen, der er uddannet kok samt ernærings- og husholdningsøkonom.

»Smagen er dejligt krydret. Den er homogen og velafbalanceret: blød, rund og samtidig ikke for sød«, siger hun.

Til den hule tand
Dommerpanelet er især overrasket over, hvor sødt kanel kan smage: Nogle af mærkerne smager næsten, som om der er tilsat sukker, hvilket dog ikke er tilfældet ifølge varedeklarationerne. Sødmen er blandt andet en af årsagerne til, at Aldis kanel scorer lavt.

LÆS ARTIKELDu bliver mere frisk med en kop glohed te

»Det minder mig om det kanelsukker, jeg dryssede over risengrøden i min barndom«, fortæller Heidi Hansen.

I bunden af testen ligger Hedebogård Kanel, fordi den ikke smager af særlig meget, samt Budget Kanel, som dufter besynderligt parfumeret og ikke er rar at have i munden, mener Heidi Hansen.

»Det er, som om den bedøver tungen fuldstændig. Den er alt for bitter«, siger hun.

LÆS GUIDEBrug kardemomme - et af verdens dyreste krydderier

Hvor den billigste kanel vinder, er det testens dyreste, der indtager andenpladsen, nemlig den økologiske variant fra Urtekram. Den er dejligt krydret og sød, uden at det bliver for meget, mener Pia Haaning Rasmussen.

»Den dufter skønt og har en dejlig kompleks smag, der når ud i flere hjørner. Og det er en god ting«.

Research: Camilla Mejlvang

NYHEDSBREV: tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker