Til påske har vi i generationer drukket stærk øl, og den højere alkoholprocent er det fællestræk, der kæder de forskellige påskebryg sammen. Påskeøl begynder som forstærkede pilsnere og arbejder sig så opad i procenterne. Men der stopper lighederne også.

»Vi snakker om påskebryg, som om det er en stilart ligesom India pale ale, brown ale eller pilsner, men påskebryg er ikke én bestemt stilart. Påsken er bare en tid på året, hvor bryggerierne lancerer nogle ekstra øl«, siger Axel G. Kristiansen, direktør for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Derfor skal etiketten også nærlæses, før du kan vide, hvilken type øl du tager med hjem til påskefrokosten.

Stor spændevidde
Axel G. Kristiansen, ølentusiast Anne-Mette Meyer Pedersen og bryggeri- og barejer Mikkel Borg Bjergsø har blindsmagt påskebryg for Lørdagsliv, og de tre er generelt enige om, at påskens øludvalg spænder så vidt, at mange ikke har noget til fælles.

»De otte øl her er meget varierede. Hvis man tager julebryg, har vi nogle krydderier, vi forbinder med jul. Sådan nogle krydderier har vi ikke til påske«, siger Anne-Mette Meyer Pedersen som forklaring på, hvorfor de otte prøvesmagte påskebryg er så forskellige.

LÆS OGSÅ: Få feinsmeckernes bud på verdens bedste øl

Testen omfatter udelukkende dansk mikrobryg, der spænder over pilsner-, ale- og bocktyper, men på supermarkedshylderne dækker påskebryg-etiketten også over blandt andet hvedeøl og belgisk tripel – der vel at mærke sagtens kan være dansk øl blot produceret efter belgiske forskrifter. Belgiske øl har ellers været inspiration til den danske juleøltradition.

»Hvor juleøl er defineret ud fra belgiske standarder, er det svært at definere en påskeøl«, siger Mikkel Borg Bjergsø.

Højtidsøl
Oprindelig var en dansk påskebryg det samme som en julebryg: en forstærket pilsner. Traditionelt var højtidsøllet nemlig en udgave af hverdagsøllet, som man på grund af fejringen kunne tillade sig at blive beruset i.

Den ’gammeldags’ påskebryg er da også stadig en klassiker – selv om nutidens udgave er omtrent 3 procent stærkere end tidligere tiders.

LÆS OGSÅ: Danskerne dropper hver tredje bajer

»Der er tale om det, mange danskere kender som guldøl. Nogle i den meget stærke ende af sortimentet«, siger Anne-Mette Meyer Pedersen.

To kategorier
Når man ser på påskebryg, kan man tale om to kategorier. Den ene er netop varianter af guldøl, der stod alene frem til 1980’erne. Derefter begyndte en ny kategori at komme frem på markedet.

»Den anden gruppe har ikke noget til fælles. De bliver bare lanceret samtidig«, siger Axel G. Kristiansen og fortsætter:

»Mikrobryggerne har taget initiativ til at finde nye smagsnuancer, men de går ikke i samme retning«.

De tre øldommere er dog enige om, at en påskebryg, der skal drikkes til en frokost, skal være øl, der kan drikkes relativt meget af, mens man spiser. Den må med andre ord ikke blive så tung, at øllen er et måltid i sig selv.

»Jeg synes, påskeøl skal være friskt. Noget, der viser, at nu kommer vi til bedre tider med bedre vejr«, siger Mikkel Borg Bjergsø.