Annonce
Vi tjekker 16. jan. 2012 KL. 07.00

Vi tjekker Sund rugbrødsblanding lugter af mugne svampe

Syv rugbrødsblandinger spænder fra »ekstremt kedelig« til »dejligt saftig«, mener Tjeks smagspanel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Rugbrødsblanding

Sorteret efter

Kerner skal der til i et ordentligt rugbrød. Og surdej. Det mener i hvert fald Tjek.dks smagsdommere, der finder et par gode bud på brød, men lige så mange dårlige, i testen af seks forskellige rugbrødsblandinger.

»Kerner gør for rugbrød, hvad fedt gør for kød. Det giver saftighed og kraft. Det her er dejlig fyldt med kerner og ser næsten hjemmebagt ud«, konstaterer kokkefaglærer Tom Mørck om testvinderen Amo Solsikke Rugbrød.

Udover Tom Mørck består dommerpanelet af kokkefaglærer og diætist Søren Damgaard samt kokkeelev Michael Sørensen, alle fra Hotel- og Restaurationsskolen i København.

Melet mister smagen
I udgangspunktet er ingen af de tre dommere begejstret for ideen om selvbagerprodukterne, der bliver til rugbrød, blot forbrugerne putter lidt vand og gær i færdigblandingen. For det første fordi mel mister smag, når det ligger for længe i posen, og det gør det ofte i brødblandingerne:

»Mel er som krydderier. Når det kværnes, ryger smagen hurtigt. Tjek altid datomærkningen. Eller gå i en økologisk butik, hvor de opererer med helt andre holdbarhedsdatoer«, lyder rådet fra Søren Damgaard. Værre er det med surdejen, som de færdigblandede produkter aldrig rigtig får tjek på.

Ikke så godt som rigtig hjemmebag
»Blandingerne bruger tørsurdej. Det betyder, at gærcellerne har kortere tid til at udvikle sig. Brødet syrnes mindre og bliver mindre luftigt«, fastslår eleven Michael Sørensen. Konklusionen på dagens test er da også, at ingen af de færdige blandinger når op på siden af et rigtig hjemmebagt rugbrød. Mens de værste pakker dumper fælt, får de bedste dog en hæderlig bedømmelse fra smagspanelet.

SE OPSKRIFT Hjemmebagt rugbrød med surdej

Det gælder blandt andet testens vinder fra Amo.

»Skinnet bedrager en lille smule. Selv om brødet ser dejligt ud, er smagen af syre for svag og hænger ikke nok ved«, konstaterer Tom Mørck om rugbrødet.

Mere syre
Stort set samme dom falder over testens nummer to og tre, Irmas økologiske brødblanding og Kornkammerets ditto.

»Det har en fin smag af kerner og let surdej. Men det trænger til en tand mere syre«, siger Michael Sørensen om Kornkammerets brød.

Helt forsvinder dog de rosende ord, når dommerne smager de dårligst placerede brød.

Brød lugter som mugne svampe
Bagegiganten Maizena vækker lidet begejstring med sin brød- og bolleblanding, der ifølge Tom Mørck er et »børneprodukt«:

»Det klistrer i munden, som om det er en blanding af hvede og rug. Måske er det lavet sådan for at tilfredsstille toast-generationen«, foreslår han. Værst står det dog til med SuperBrugsens glutenfri brødblanding fra Dr. Schär.

»Det lugter lige som mugne svampe i en skovbund«, vrænger Tom Mørck.

Endnu videre går hans kollega Søren Damgaard: »Det her brød er ekstremt kedeligt og kan ødelægge fornøjelsen ved ethvert pålægsprodukt. Det smager som tørt klid frem for saftig kerne«.

Også når det kommer til instruktionerne på pakkernes sider, skiller vandene mellem de gode og dårlige brød, fortæller smørrebrødsjomfruen Lene Eskesen, som har bagt de seks rugbrød forud for smagstesten.

»Irmas brød var fantastisk nemt at lave, faktisk genialt, fordi det kommer i den form, der bages i. Derimod skal man nærmest være svensker for at læse instruktionen på det glutenfri brød«, fortæller hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv indkøbte seks rugbrødsblandinger i supermarkeder.

Dommerpanelet bestod af kokkefaglærer Tom Mørck, kokkefaglærer og diætist Søren Damgaard og kokkeelev Michael Sørensen alle fra Hotel- og Restaurationsskolen i København. Brødene blev bagt dagen forinden ifølge instruktionen på hver emballage af smørrebrødsjomfru Lene Eskesen. De blev smagt blindt og i forskellig rækkefølge for hver smager.

Dommerne vurderede udseende, duft, konsistens og mundfornemmelse samt smag og gav hvert brød en karakter på mellem 1, som er dårligst, og 6, som er bedst.

Den endelige karakter er et gennemsnit af dommernes karakterer. Hvor flere brød opnår samme samlede vurdering, er brødene rangeret i forhold til kilopris med den billigste først.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker