Mælkesyrebakterier er gode for maven. Men det kan være svært for forbrugeren at forholde sig til det, producenterne lover, når de for eksempel skriver: »hjælper aktivt med at holde maven sund«.

»Problemet er, at vi befinder os i grænselandet mellem madvarer og medicin«, siger cand.brom. Anette Kamuk, Videncenter for fødevarer og sundhed, Viffos.

Viffos har testet fem drikke med mælkesyrebakterier for Politikens forbrugersite Tjek og Lørdagsliv, og Anette Kamuk har stået for testen.

Probiotisk effekt
Flere producenter af mejeri- og helsekostprodukter hævder, at bakterierne har særlige gavnlige virkninger – at de har probiotisk effekt:

»Probiotisk effekt er, når mikrobielle levnedsmiddelingredienser har en positiv indvirkning på organismen ved at øge den mikrobielle balance i tarmen. Det vil sige, når mælkesyrebakterierne overlever turen – galde og mavesyre – gennem vores fordøjelse og videre i tarmen, hvor de har positiv effekt«.

Det forklarer Anette Kamuk og tilføjer, at det ikke fremgår af pakkerne, hvor mange bakterier de indeholder, og hvor aktive de er.

Effekt på kroppen
I en rapport, som to studerende på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har skrevet om emnet, argumenterer de da også for, at der udarbejdes internationale krav til, hvornår bakterier er probiotiske (også efter indtagelse), og om der er risici forbundet med indtagelsen.

Forbrugeren skal have besked om bivirkninger
»Den idé kan jeg kun tilslutte mig, for det dur ikke, at forbrugeren skal vide, hvilke bakterier der kan hvad. De skal have at vide, om det er gavnligt, og om der eventuelt er bivirkninger«.

Et af de testede produkter, Becel Proactiv, er således en drikkeyoghurt, der beviseligt har en kolesterolsænkende effekt på 10-15 procent, når man følger den anbefalede dosis.

Produktet er det første, der er godkendt efter de nye EU-regler for anprisninger.

Bakterier påvirkes i kroppen
Det er nu ikke helt let at afgøre, hvordan en bakterie påvirker vores krop.

»Ét er, hvordan den opfører sig i isolation. Vi er også nødt til at vide, hvad der sker, når den kommer ned i et mejeriprodukt, og når den kommer ind i vores krop«.

Selv om der ikke direkte står på emballagen, at et produkt har probiotisk effekt, kan det sagtens have det.

En række bakterier har nemlig en dokumenteret probiotisk effekt, uden at det dog vides, hvordan de reagerer i et bestemt produkt.

Så søde er drikkene
Et produkt i testen skiller sig ud fra de øvrige. Det er Protin, som er målrettet mennesker med lille appetit – ældre, syge, småtspisende.

Det indeholder derfor naturligt nok mere fedt og protein end de øvrige produkter, som er tiltænkt forbrugerne generelt.

Er man ikke småtspisende, er det en god idé at vælge et produkt med lavere fedt- og sukkerindhold.

I hovedparten af produkterne er fedtindholdet lavt – så lavt at de kan opnå betegnelsen ’Spis mest’.

Mere sukker end i juice og sodavand
Sukkerindholdet varierer mere, og Danone Actimel indeholder således 11,4 g sukker per 100 gram. Det er mere end juice og sodavand, der typisk indeholder 9-11 procent sukker.

Hvis både kravene til fedt- og sukkerindhold skal opfyldes, er der kun to af de testede produkter, der dur: Becel proaktiv og Aronia. Det er derfor, de opnår maksimumpoint i testen.

Nogle af drikkene er sødet med sødemiddel. Når der sødes med sødemiddel, går det ud over konsistensen, og der bliver ofte behov for at tilsætte yderligere tilsætningsstoffer.

12 procent frugt er max
I mejeriprodukter må man bruge mange tilsætningsstoffer, og de indeholder for eksempel modificeret stivelse, emulgatorer, stabilisatorer, farve og aromastoffer.

Kartonerne er ofte smykket med bær. Det betyder nu ikke nødvendigvis, at der er mange bær i drikken. Mest frugt er der i Protin med 12 procent.