Annonce
Vi tjekker 5. maj. 2008 KL. 09.06

Vi tjekker Yoghurtdrikke kan gavne maven

De fleste syrnede mælkedrikke har et lavt fedtindhold. Men sukkeret og lovordene på emballagerne skal man holde et kritisk øje med.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Yoghurtdrikke kan gavne maven

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

De fem drikke med mælkesyrebakterier har fået karakterer efter, i hvor høj grad de lever op til Fødevarestyrelsens Spis-mærke, der kategoriserer fødevarerne efter, hvor store mængder af dem man bør indtage i sin kost.

Kriterierne for Spis-mærket, der er frivilligt at anvende, er blandt andet baseret på fødevarernes indhold af næringsstofferne fedt, mættet fedt, sukker, salt og kostfibre.

For at et mejeriprodukt (dog ikke ost) kan opfylde kravene til Spis mest-mærket, skal fedtindholdet være lig med eller mindre end 1,5 g/100 g.

Indholdet af mættet fedt skal være mindre end eller lig med 1 g/100 g, mens sukkerindholdet skal være mindre end eller lig med 5 g/100 g, og der må ikke være tilsat salt.

De drikke, som kan leve op til alle kravene, har fået 6 tjektegn. De, der falder ind i Spis mere-kategorien, har fået 3, og de, som hører hjemme i Spis-mindst, har fået et enkelt tjektegn.

Flere oplysninger om Spis mest-mærkningen findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside spismest.dk .

Mælkesyrebakterier er gode for maven. Men det kan være svært for forbrugeren at forholde sig til det, producenterne lover, når de for eksempel skriver: »hjælper aktivt med at holde maven sund«.

»Problemet er, at vi befinder os i grænselandet mellem madvarer og medicin«, siger cand.brom. Anette Kamuk, Videncenter for fødevarer og sundhed, Viffos.

Viffos har testet fem drikke med mælkesyrebakterier for Politikens forbrugersite Tjek og Lørdagsliv, og Anette Kamuk har stået for testen.

Probiotisk effekt
Flere producenter af mejeri- og helsekostprodukter hævder, at bakterierne har særlige gavnlige virkninger – at de har probiotisk effekt:

»Probiotisk effekt er, når mikrobielle levnedsmiddelingredienser har en positiv indvirkning på organismen ved at øge den mikrobielle balance i tarmen. Det vil sige, når mælkesyrebakterierne overlever turen – galde og mavesyre – gennem vores fordøjelse og videre i tarmen, hvor de har positiv effekt«.

Det forklarer Anette Kamuk og tilføjer, at det ikke fremgår af pakkerne, hvor mange bakterier de indeholder, og hvor aktive de er.

Effekt på kroppen
I en rapport, som to studerende på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har skrevet om emnet, argumenterer de da også for, at der udarbejdes internationale krav til, hvornår bakterier er probiotiske (også efter indtagelse), og om der er risici forbundet med indtagelsen.

Forbrugeren skal have besked om bivirkninger
»Den idé kan jeg kun tilslutte mig, for det dur ikke, at forbrugeren skal vide, hvilke bakterier der kan hvad. De skal have at vide, om det er gavnligt, og om der eventuelt er bivirkninger«.

Et af de testede produkter, Becel Proactiv, er således en drikkeyoghurt, der beviseligt har en kolesterolsænkende effekt på 10-15 procent, når man følger den anbefalede dosis.

Produktet er det første, der er godkendt efter de nye EU-regler for anprisninger.

Bakterier påvirkes i kroppen
Det er nu ikke helt let at afgøre, hvordan en bakterie påvirker vores krop.

»Ét er, hvordan den opfører sig i isolation. Vi er også nødt til at vide, hvad der sker, når den kommer ned i et mejeriprodukt, og når den kommer ind i vores krop«.

Selv om der ikke direkte står på emballagen, at et produkt har probiotisk effekt, kan det sagtens have det.

En række bakterier har nemlig en dokumenteret probiotisk effekt, uden at det dog vides, hvordan de reagerer i et bestemt produkt.

Så søde er drikkene
Et produkt i testen skiller sig ud fra de øvrige. Det er Protin, som er målrettet mennesker med lille appetit – ældre, syge, småtspisende.

Det indeholder derfor naturligt nok mere fedt og protein end de øvrige produkter, som er tiltænkt forbrugerne generelt.

Er man ikke småtspisende, er det en god idé at vælge et produkt med lavere fedt- og sukkerindhold.

I hovedparten af produkterne er fedtindholdet lavt – så lavt at de kan opnå betegnelsen ’Spis mest’.

Mere sukker end i juice og sodavand
Sukkerindholdet varierer mere, og Danone Actimel indeholder således 11,4 g sukker per 100 gram. Det er mere end juice og sodavand, der typisk indeholder 9-11 procent sukker.

Hvis både kravene til fedt- og sukkerindhold skal opfyldes, er der kun to af de testede produkter, der dur: Becel proaktiv og Aronia. Det er derfor, de opnår maksimumpoint i testen.

Nogle af drikkene er sødet med sødemiddel. Når der sødes med sødemiddel, går det ud over konsistensen, og der bliver ofte behov for at tilsætte yderligere tilsætningsstoffer.

12 procent frugt er max
I mejeriprodukter må man bruge mange tilsætningsstoffer, og de indeholder for eksempel modificeret stivelse, emulgatorer, stabilisatorer, farve og aromastoffer.

Kartonerne er ofte smykket med bær. Det betyder nu ikke nødvendigvis, at der er mange bær i drikken. Mest frugt er der i Protin med 12 procent.

Bakterier på rejsen

Hvis turen går til eksempelvis Indien eller Marokko, ved de fleste, at det er en god idé at medbringe tabletter med mælkesyrebakterier. Så er risikoen for at få en maveinfektion mindre.

Men også andre gavnlige virkninger af bakterierne er ganske veldokumenterede, forklarer lektor Peter Westermann, DTU.

»Der er foretaget kliniske forsøg, der dokumenterer, at visse probiotiske bakterier har effekt. Medicinerne, som vi arbejder sammen med, fortæller også, at mennesker med forskellige tarmlidelser får det bedre, når de spiser disse produkter«, siger Peter Westermann.

»Man mener også, bakterierne spiller en rolle for den bølge af allergi, vi opleverer. At det handler om, at vi ikke er indpodet med disse bakterier i tilstrækkeligt omfang. Bakterierne findes helt inde i mælkegangene i moderens bryster, så barnet bliver indpodet med dem, når det dier«.

Forskerne ved endnu ikke, hvor mange af disse bakterier, der skal til.

»Mange af bakterierne dør undervejs gennem fordøjelsen. Man har foretaget forsøg på dyr og ud fra dem beregnet, hvor meget der skal til«.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker