Hvis du vil servere saft på grund af frugten, står du uden chance for at gennemskue, hvor meget frugt der præcis er i supermarkedernes røde frugtsaft- og frugtdrikprodukter.

Det viser en undersøgelse af ni forskellige røde frugtsaft- og frugtdrikprodukter, som Viffos, Videnscenter for Fødevarer og Sundhed, har foretaget for Tjek.

Ingen af de ni produkters varedeklarationer angiver præcis, hvor stor en andel frugt produktet indeholder.

I stedet forholder deklarationerne sig til den overordnede skelnen mellem ’juice’, ’frugtsaft’ og ’drik og læskedrik’, der udelukkende angiver mindstekravet for, hvor meget frugt der skal være i, for at producenten for eksempel må kalde sit produkt for ’frugtsaft’.

Ingen hjælp til forbrugeren
I sød ’frugtsaft’ skal der således ifølge lovgivningen være mindst 58 procent frugt, mens mindstekravet til ’drik’ er 0 procent. Ingen af de undersøgte produkter går skridtet videre og oplyser den præcise procentdel.

»Forbrugerne er ikke særlig godt hjulpet. Ingen af de undersøgte produkter angiver den nøjagtige frugtandel, og man kan spørge, hvor mange der lægger mærke til betegnelserne ’saft’ og ’drik’, når de køber ind. Så vi mangler gennemsigtighed i forhold til, hvor meget frugtindhold der er i produkterne«, siger Anette Kamuk, udviklingskonsulent i Viffos, der står bag undersøgelsen.

Tal for naturligt sukker mangler
Eftersom de undersøgte produkter er sød saft eller drik, er de alle tilsat sukker og/eller sødestoffer. Men hvor store mængder der er naturligt sukker, altså sukker fra produktets eget frugtindhold, og hvor meget ekstra sukker der er tilsat, fremgår langtfra af alle varedeklarationer. Her angives ofte blot det samlede indhold af kulhydrat. Og det er et problem, for der er nemlig forskel på kulhydrater, forklarer Anette Kamuk:

»Ifølge anbefalingerne skal vi have mange kulhydrater fra frugt – de såkaldt ’gode’ naturlige kulhydrater – mens kun en begrænset del bør komme fra tilsat sukker (som f.eks. hvidt melis eller rørsukker), de ’dårlige’ kulhydrater.

Svært at slippe for 'dårlige' kulhydrater
Men når det ikke altid fremgår af deklarationen, hvor meget af sukkerindholdet der er tilsat af producenten, efterlades forbrugerne reelt uden mulighed for at fravælge produkter med et højt indhold af ’dårlige’ kulhydrater«, siger hun.

Ifølge undersøgelsen ligger kun Rynkeby Light, der ikke er tilsat sukker, men udelukkende kunstigt fremstillet sødestof, inden for Ernæringsmærkets ’Spis mest’-kategori i forhold til tilsat sukker. Mens Frugt Oase – Cadiso Food, der ligeledes er tilsat sødestof, men desuden også en smule sukker, ligger i kategorien ’Spis mindre’.

Sukkerindholdet i de resterende syv produkter varierer fra 7-11 gram per dl opblandet saft, og dermed tilhører de alle ’Spis mindst’-kategorien.

Prisen med vand i
Viffos har også undersøgt, hvor mange liter opblandet saft man får for pengene, hvis man følger blandingsforholdet, som det er angivet på produktet.

Her er der markant forskel på de billigste produkter og de dyreste. For eksempel koster en liter opblandet saft fra Kavli 14,50 kroner per liter, mens den tilsvarende mængde saft fra henholdsvis Frugt Oase Cadiso Food og Saft og Juice Specialisten A/S er nede i 1,62 kroner.

Men også her er kan det svare sig at holde øje med, hvad man reelt får for pengene. For samtidig med at Kavlis produkt er undersøgelsens dyreste, er det også den eneste ’drik’, det vil sige den eneste, der hører til den kategori, der åbner for både et lavere frugtindhold og for brug af aromastoffer.

I kategorien ’frugtsaft’ er det ikke tilladt at tilsætte aromastoffer. Kavlis produkt er til gengæld økologisk.

Emballagen er vigtig
Endelig har Viffos vurderet produkternes emballage, der svinger fra pap/karton-emballage til glas- og plastflasker. Det har både betydning for hygiejne og bæredygtighed.

Fem af produkterne sælges i papemballage, heraf nogle med indvendig folie. Den type emballering fylder meget i skraldespanden, og materialet er ressourcekrævende, når det skal nedbrydes.

To af produkterne, Frugt Oase Cadiso Food og Saft og Juice Specialisten A/S, der begge er emballeret i karton, har en upraktisk åbning, der giver risiko for forurening af indholdet.

Flasker afslører skimmelsvamp
Her er flasker mere hygiejniske, da eventuelle urenheder som for eksempel begyndende skimmelvækst vil være lettere at spotte – så man kan smide produktet ud i tide, da skimmelsvamp kan danne giftstoffer.

»Jeg har selv været ude for, at der i saftprodukter i lukkede kartoner har været skimmelvækst, som jeg kun opdagede ved et tilfælde, og der vil emballage, man kan se igennem, være at foretrække«, siger Anette Kamuk.