Smagerne kom på et hårdt job, da de skulle finde frem til velsmagende blandingssmør på markedet.

Men tjekket, som blev foretaget som blindsmagning, endte med en klar smagsvinder: Jersey Kærnet (økologisk) smør fra Thise mejeri opnår fem ud af seks tjektegn.

Tre produkter får fire tjektegn - heriblandt det forholdsvis billige Bakkedal , som man kan finde i de fleste supermarkeder for omkring 9,95 kroner. De to andre, der opnår fire tjektegn er Lurpak Smørbar til 16,75 kroner pakken og Gul Kornblomst (økologisk) til 17,50 kroner.

LÆS ARTIKEL30 øko-varer kæmper om gourmetpris

Lene Andreasen, økonomauddannet faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i København, var en af de dommere, der smagte sig igennem 12 forskellige slags blandingssmør.

En temmelig fedtet affære for dommertrioen, som også tæller smørrebrødsjomfru Lene Eskesen fra Hotel- og Restaurantskolens kantine og Mikkel Hesselager, som er elev på skolen.

Danskerne elsker blandingssmør
Blandingssmør er danskernes foretrukne fedtstof.

Da FDB Analyse for nylig spurgte 1.000 danskere, hvilken type smørbart fedtstof de vil vælge at købe, svarer 63 procent Kærgården eller et andet blandingsprodukt.

LÆS ARTIKELArlas 'stegesmør' har kun 10 procent smør

17 procent foretrækker smør, 10 procent peger på plantemargarine, mens 7 procent aldrig køber smørbart fedtstof.

Smørrige vindere
Salgstallene synger samme melodi: Salget af blandingsprodukter er i dag næsten fire gange så stort som salget af smør. Danskerne køber årligt omkring 19.200 ton blandingsprodukter og cirka 5.300 ton smør, viser tal for det samlede danske marked fra mejerikoncernen Arla.

Til sammenligning sælges der cirka 13.900 ton fast og flydende margarine, og salget af plante- og bordminariner udgør tilsammen 1.870 ton.

LÆS ARTIKELFå kokkens fif til dit eget køkken

Det er smørret, der gør’et, lyder et kendt reklameslogan fra 1960’erne. Det synes oplagt at bruge igen, da topkaraktererne i Lørdagslivs blindsmagning af blandingssmør bliver fordelt. Dommerne er samlet set mest begejstrede for de blandingssmørvarianter, hvor andelen af mælkefedt er størst.

Det bekræftes også i den modsatte ende af karakterskalaen. Her flokkes især de produkter, hvor andelen af smør og vegetabilsk olie er lige store, og dommerne registrerer i højere grad duft og smag af margarine og olie, hvilket ikke er et plus.

Ingen smørfanatikere
Men tro nu ikke, at de tre dommere er smørfanatikere, som ikke accepterer opkomlingene på markedet for fedtstof på brødet. Mikkel Hesselager sværger ganske vist til smør og olie, men både Lene Andreasen og Lene Eskesen bruger varianter af Kærgården til daglig.

»Til fester er der dog smør på bordet«, siger Lene Andreasen, som har bemærket en generationskløft: Hendes børn foretrækker en klat blandingssmør, selv om den skiller, i havregrøden. De synes, at smør smager for intenst af smør.

TJEKHundedyr bagemaskine taber test

»Den næste generation er vænnet til smagen af Kærgården, og så virker smør voldsomt«, siger hun.

Blandingssmør er kun marginalt sundere
Ifølge Lene Eskesen foretrækker mange af eleverne på Hotel- og Restaurantskolen blandingssmør frem for smør i håb om at spare på fedtet.

Men selv om en del af mælkefedtet i blandingssmør er erstattet med plantefedt, får det ikke videnskaben til at udråbe produkterne som værende sundere end smør:

OPSKRIFTBag et lækkert brød til feriemaden

»Blandingssmør er måske ganske marginalt sundere end smør. Men det er virkelig marginalt, for det overordnede råd er at bruge så lidt fedtstof som muligt, f.eks. på brød. Vi får rigeligt fedt i kosten i forvejen – både det ’gode’ plantefedt og det ’onde’ animalske fedt«, understreger seniorforsker Torben Leth fra DTU Fødevareinstituttet.

Nordens olivenolie
Rapsolien, som er blandet i nogle varianter af blandingssmør, betegner han som ’Nordens olivenolie’ pga. dens indhold af gavnlige fedtsyrer, men man skal ikke fortvivle, hvis den uhærdede planteolie i blandingssmørret ikke er nærmere identificeret på pakningen.

»Der er formentlig tale om sojaolie, og det er også o.k.«, siger Torben Leth.

LÆS ARTIKEL Nordens olivenolie kræver modspil

De smørbare blandingsprodukter er primært skabt for at gøre det mere bekvemt for forbrugerne at få smørsmag på brødet uden at kæmpe med en iskold smørklods fra køleskabet.

Det store gennembrud kom i april 1990, da MD Foods lancerede Kærgården. 15 måneder senere solgtes der mere Kærgården end Lurpak-smør, og Kærgården rangerer i dag som danskernes foretrukne fedtstof.

O.k. på stegepanden
I smagstesten er Lene Eskesen den mest positive i bedømmelsen af storsællerten fra Arla, og flere andre produkter splitter også forsamlingen. Arla-produktet Marklyst fra Fakta får således en topkarakter og to bundbedømmelser, og smagen af den lidt grynede Engvang Smørbar fra Lidl får både roser og høvl.

»Smag og behag er forskellig – der ligner vi nok resten af befolkningen«, mener dommerne.

GUIDEFå styr på dit fedtstof

De er derimod helt på linje i hyldesten til den mørkegule testvinder, som er fremstillet med bl.a. smør fra jerseykøer og rapsolie. Dommerne fremhæver også, at den har en nogenlunde fast konsistens efter 1 time og 20 minutter ved stuetemperatur, hvor adskillige andre produkter er blevet bløde på grænsen til det flydende.

Positivt overrasket
Enighed er der også om bundskraberen, Kærgården 20 % mindre fedt. Den er ingen af dommerne begejstrede for.

Teksterne på samtlige 12 blandingssmørbakker anbefaler fedtstoffet til stegning og bagning. I Hotel- og Restaurantskolens køkken fremhæver kokken Jan Hallgren vindervaren fra Irma, fordi den bruser pænt og ligner smør.

GUIDEKøb den rigtige stegepande

Han er positivt overrasket over blandingsprodukternes opførsel på stegepanderne, hvor han tester deres formåen ved at stege skiver af svinemørbrad.

Kun Kærgården Økologisk udløser en nedadvendt tommelfinger, fordi den ikke tåler varmen så godt.