Annonce
Vi tjekker 5. jun. 2010 KL. 06.00

Vi tjekker Billig koldskål smager bedst

Flere af de koldskåle, man kan købe på karton, betegnes som »tyndt sjask«.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Koldskål

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Vi har testet otte forskellige færdigblandede koldskåle, både dyre og billige af slagsen samt et par varianter med jordbærsmag.

I dommerpanelet sad kok Benny Friis Jensen, der arbejder som faglærer på Hotel- og Restaurantskolen, samt kok Heidi Hansen, der er er ansat i Københavns Madhus.

De otte koldskålsvarianter blev blindsmagt og vurderet ud fra udseende, duft, smag, eftersmag, konsistens og mundfornemmelse. Dommerne gav efterfølgende hvert produkt en karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er det højeste.

Herefter er rundet op til hele tal.

SE OGSÅ:

Der er ingen tvivl. Koldskål skal være cremet og tyktflydende i konsistensen.

Det mener dommerne i Lørdagslivs blindsmagningspanel.

»Det skal jo helst være sådan, at kammerjunkerne har et godt liggeunderlag, så de ikke falder til bunds med det samme«, forklarer kok i Københavns Madhus Heidi Hansen.

Det er derfor ikke noget tilfælde, at Hirtshals og Thise Mejeri løber med sejren. De to typer koldskål er nemlig de eneste i testen, der ud over kærnemælk indeholder både æg samt henholdsvis tykmælk og ylette.

LÆS OPSKRIFT:Hjemmelavet koldskål

Dommerne er dog ikke i tvivl om, at det er koldskålen fra Vendsyssel – testens næstbilligste, indkøbt i Aldi – som er den bedste.

»Vi har smagt på en masse tyndt sjask i dag, og så kommer der sådan en kraftig, tyk en af slagsen. Det kan godt være, at den ikke indeholder så mange vaniljekorn, men den ser næsten hjemmelavet ud og har en dejlig troværdig smag«, siger Heidi Hansen.

Bobler et hit
Den skal rystes kraftigt inden servering for at samle sig. Men luftboblerne tilfører bare et ekstra pift, mener kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Benny Friis Jensen.

»Det giver mig en illusion om, at der har stået en med en håndmikser og pisket den sammen«, forklarer han.

Ifølge Benny Friis Jensen er Hirtshals Koldskål mindre sød end flere af testens andre varianter. Og det kan være en fordel, når man tager tilbehøret med i betragtning.

LÆS TJEK: Små kammerjunkere har den største smag

»Sammen med kammerjunkere er den lige i skabet, for de tilfører den ekstra sødme«, siger han.

Hvad angår testens taber, er dommerne heller ikke i tvivl. Arla Koldskål smager syntetisk, mener de.

»Det er simpelthen dagens værste. Hvis man kunne give nul point, havde jeg gjort det. Det er synd for den ko, der har leveret mælk til det her«, siger Benny Friis Jensen.

Hverken eller
Dagens to udgaver af jordbærkoldskål får heller ikke dommerne til at lette i sæderne af begejstring. Ideen er ellers god nok, mener de.

»Det er fint, at man pifter den klassiske koldskål op med bær eller rabarber. Men for mig at se minder det her mest af alt om en tynd drikkeyoghurt. Og i stedet for at være lyserød er den underligt brunlig at se på«, siger Benny Friis Jensen med adresse til Thises udgave.

LÆS OPSKRIFT: Kammerjunkere

Heidi Hansen er enig.

»De skal virkelig arbejde med farven. For det her holder slet ikke«, siger hun og forklarer, at både Arla og Thises koldskål smager for lidt af jordbær.

Dommerne er i det hele taget ikke synderligt imponerede over det danske koldskålmarked. Hvorfor ikke lave koldskålen selv og spare turen til supermarkedet, foreslår Heidi Hansen.

»Det tager jo ikke mange minutter at røre en koldskål sammen. Og den bliver helt sikkert meget bedre end nogen af dem, man kan købe«.

Annonce
Annoncer
Dine penge
29. maj. KL. 11.38
Regeringens skattereform vil berøre børnechecken, topskatten og rentefradraget for boligejere.

Det betyder skattereformen for dig

Få overblik over, hvordan skattereformen vil ramme din økonomi.

Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker