Min første rejse …
var til Bornholm med hele den ene side af familien. Min familie er spredt ud over hele Danmark og mødes som de fleste familier til fester. Dette var første og sidste gang, jeg oplevede onkler, tanter, fætre, kusiner, forældre og bedsteforældre sammen omkring andet end et bord til suppe-steg-og-is. Og så var det min mors sidste tur, inden hun blev for syg til at rejse mere, så det har en særlig plads i mit hjerte. Jeg husker det som ren magi for en femårig med sol, klipper og et helt enormt Villa Villekulla-agtigt gammelt hus. vi alle sammen boede i.

Min bedste rejse ...
må være min ’pilgrimsrejse’ til New York, hvor min makker Mark og jeg skulle opleve hiphoppens fødested. Vi var ekstremt turistede, men på vores egen subkulturelle måde. Vi tog selvfølgelig mainstream-ruten med Frihedsgudinden, Empire State Building og World Trade Center (sidstnævnte besøgte vi 11. september 2000), men det vigtige for os var at tage billeder af præcis det vejkryds, der er på coveret til Nas’ ’Illmatic’ og at sidde på hegnet under Queensbridge-broen, ligesom MC Shan gjorde på sin plade.

Vi boede i Harlem i en måned og lærte efterhånden kvarterets folk lidt at kende. Det var magisk at tilbringe to hele dage i kælderen hos ældgamle Joe på Malcolm X Boulevard. Joe havde haft pladeforretninger rundt om i New York i 50 år, inden han gik på pension, som han ikke fik, og stillede alle sine titusindvis af plader i den her smadrede kælder. Men vi gennemtrawlede det hele og hentede den ene uskadte funk/soul/jazz-diamant ud efter den anden, det var kun tingene i hans ’Black power’-skab med originale Malcolm X-taler optaget på spolebånd, vi ikke måtte købe.

LÆS OGSÅ»Flyet, jeg skulle have været med, blev skudt ned«

Min værste rejse …
er dokumenteret på mit nummer Uden Navn fra albummet EGO, der udkom i mandags.

Min favoritrejsepartner ...
er mit ’super slimsize travel kit’ – dvs. min rygsæk med laptop, iPod, hovedtelefoner og en bog.

Min seneste rejse gik til ...
Niger i Afrika, hvor vi skulle lave et nummer med en rapper og en sanger fra dette verdens allerfattigste land. Og så skulle der indspilles en musikvideo. Og så skulle vi alle sammen spille tre koncerter. Alt sammen på en uge. De tre dage, der var afsat til musikvideooptagelser, blev til tre timer, for så lagde fotografen sig med turistmave i så ekstrem grad, at vi efterfølgende fik at vide, at han havde haft en ’slagpause’, altså et hjertestop.

LÆS OGSÅFelix Smith: »Jeg var ved at dø undervejs«

Jeg rejser altid tilbage ...
til min lejlighed. Men hver eneste gang er der en hel del celler i min krop, som er hundrede procent klar på at blive, hvor jeg er.

Mit bedste feriemåltid ...
er de vaffelis, som mine sønner nu er store nok til at spise, og som de skal have til sommer. Det er bedre end selv at spise is.

LÆS OGSÅVerdens bedste kok: »Der stank af gris, lige meget hvor vi kom hen«

Jeg forstod først ...
hvad Einstein mente med, at alt er relativt, da jeg havde været uden for Danmark. Som barn udvider vores verden sig fra mors skød til hjemmet til vejen til byen, man bor i. Men den almenmenneskelige opgave er at fortsætte udvidelsen. Nogle kan udvide sig mentalt uden at rejse fysisk. Men de fleste har brug for hjælp, og hvis man har mulighed for det, er det noget af det mest fantastiske, når man gør sin egen verden større ved at opleve hele den planet, vi bebor. De fleste mennesker i verden hænger deres selvværd på national stolthed, men heroppe bør den altid rammes ind af en ydmyghed over heldet ved tilfældigvis være født i den rigeste del af verden. Dén bevidsthed er den mest berigende sindstilstand at være i. »Det er på samme sprog vi græder og griner / jeg har aldrig mødt nogen jeg ikk’ ligner« siger jeg på den nye plade. Den bedste måde at hjælpe sig selv til at huske på det er ved at rejse ud med åbent sind.

Inden jeg dør ...
vil jeg gerne sidde i Havana og spille en stille og teknisk fejlfri salsa-serenade på guitar til min stadig rødkindede og vitale viv. Eller bare chille i en dansk provinsby, sende en kærlig tanke til dengang, der var noget, der hed folkepension, og være på fornavn med alle i min opgang.