Annonce
Annonce
Opdateret november 2009

Intro til Ko Samui

Øhavet er klædt i palmeskørt og billedskønne strande. Udsigten fra flyet er et skønmaleri af de fineste naturmaterialer, tabt som yndige malerklatter over et turkisblåt hav.

GUIDE: Turen går til Ko Samui

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ko Samui var tilflugtssted for hippierne i 1980’erne og rygsæksrejsende i 1990’erne. Nu valfarter gæster med flere penge på lommen til øens smukke hoteller og postkortstrande.

Chaweng-stranden er stadig kridhvid og centrum for den mest kommercielle turisme. Hver og en af øens 247 km2 udnyttes nu til at huse op mod 1 mio. årlige besøgende.

Imens er hippierne strøget til søs, for blot 15 km mod nord gemmer Ko Phangan på tilsvarende skønne strande. Her glemmer de hverdagen i små klippeindrammede bugter, og ved fuldmåne kaster de alle hæmninger overbord i den berømmede og berygtede fuldmånefest.

Endnu 40 km mod nord ifører turisterne sig snorkel, maske og iltflaske, mens de gør klar til et farverigt undervandsdyk ud for Ko Tao. Velkommen til Ko Samui, Ko Phangnan og Ko Tao.

FAKTA

  • Rejsen rundt på Ko Samui

    Ko Samui har som den eneste af øhavets tre øer en asfalteret vej hele vejen rundt om øen. Men da den kun er belagt med et spor i hver retning, tager det f.eks 15-20 minutter at køre de ti kilometer mellem lufthavnen og den populære Chaweng strand.

    Ko Samui frekventeres af taxer og åbne busser, såkaldte song thaew og belejres af motorcykler det meste af døgnet. Turene på ladet af song thaew på Ko Samui koster typisk mellem 5-10 kroner per stræk, men skal du hjem efter mørkets frembrud, må du belave dig på at skulle punge mere end det dobbelte ud.

    Øens taxaer er kendt for at kræve uhyrlige summer af turister. De skal ellers slå taxameteret til, men gør de det ikke, så stig ud. Ellers må du forsøge at gøre dig umage med at forhandle prisen.

    Mange vælger i stedet at leje en knallert, og for under 50 kroner om dagen kan du være mobil på Ko Samui. Men pas rigtig godt på, hvis du kører efter mørkets frembrud. Utallige er de hudafskrabninger, åbne sår og værre uheld, som hver måned ses på Ko Samuis to hospitaler.

    Transport på Ko Phangan og Ko Tao
    Flere strande på Ko Phangan besøges nemmest med både, der forbinder hovedstranden Haad Rin med især strandene mod nordøst og nord. Også på Ko Tao kommer man nemmest fra hovedstranden, Haad Sairee, til de øvrige strande med langhalebåd. Der findes også de åbne busser, songthaews, på øerne, som benyttes flittigt. Prisen skal ofte forhandles, hvis du skal længere væk end ”rundt om hjørnet”. Begge øer tilbyder udlejning af knallerter for en beskeden dagspris, men dels er vejene få, dels er de i usædvanlig dårlig stand. Endelig er det værd at minde om, at vejene – uanset stand – er stejle og deciderede farlige at navigere i tusmørke (eller senere).

  • Visum og valuta

    Visum og pas
    Som dansker får man automatisk tildelt 30 dages ophold i Thailand, når man ankommer. Skal du være længere tid i landet, bør du søge visum på forhånd. Kontakt den thailandske ambassade i Hellerup eller konsulatet i Hvide Sande. Desuden skal dit pas være gældende seks måneder efter hjemrejsen fra Thailand.

    Valuta
    Den thailandske møntfod hedder Baht, og kontanter er det foretrukne betalingsmiddel mange steder. Visa og MasterCard kan dog fint benyttes på turistdestinationer som Ko Samui og naboøerne. Visa er mest udbredt, og du kan hæve i lufthavnen allerede ved ankomsten til Thailand.

    Toldregler
    Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at indføre pornografisk materiale til Thailand, og der er hårde straffe for besiddelse og dermed også indførsel af narkotika. Tilsvarende er der særlige regler for udførsel af antikviteter og religiøse ikoner fra Thailand, specielt Buddha-statuer. Tjek med det sted, du køber en sådan.

    Ligeledes gælder der strenge regler for udførsel af f.eks. konkylier og andre smukke ting fra naturens hånd, som ikke bør ende som souvenirs, men som oftest sælges i Thailand alligevel.

    Også kopivarer er til salg i Thailand, og selv om det ikke er forbudt at indføre kopivarer til eget forbrug, så skal der betales told og skat, hvis beløbet overstiger 1.350 kroner. Læs mere på SKAT's hjemmeside her.

  • Sundhed og sikkerhed

    Danskere er ikke dækket af den offentlige sygeforsikring i Thailand, og det kan kun tilrådes at tegne en god rejseforsikring. Det er en rigtig god ide at sørge for, at de dækker dykning og leje af motorcykel og bil. Simple konsultationer på de i øvrigt udmærkede hospitaler på Ko Samui er billige, men er uheldet ude, kan det koste det rigtig mange penge. Det er desuden tilrådeligt at lade sig vaccinere i god tid inden afrejsen til Thailand. Se mere på Udlandsvaccinationen her, eller kontakt din læge.

    Malaria og lignende myggebårne sygdomme kan du imidlertid ikke vaccinere dig imod. Vær særligt opmærksom på at beskytte dig mod myggebid; brug myggebalsam og indloger dig ikke steder, hvor der ikke er myggenet eller anden afskærmning. Ko Samui og naboøerne har visse år haft mange tilfælde af dengue-feber, der er en afart af malaria. I modsætning til malariamyg stikker dengue-myggene også om dagen. Lad det ikke skræmme dig, heller ikke selv om du bliver stukket. Men gør, hvad der nu er muligt for at dække dig til i skumringstiden og brug evt. lokal indkøbt myggebalsam.

    Hygiejnestandarden på Ko Samui er som i det meste af Thailand ret høj. Den thailandske mad kan give 'feriemave', men den og dehydrering er heldigvis de hyppigste sygdomstegn hos ferierejsende i Thailand. Og de kan oftest ændres til velbefindende med få midler, der kan købes på lokale apoteker og ellers ved at sørge for at drikke rigeligt med væske.

    Påklædning
    Besøg ved templer bør foregå iført tøj, der dækker skuldre og knæ. Kvinder bør ikke henvende sig til munke, da munke ikke må konversere med kvinder. Selv om mange bader topløst på turiststrandene i Thailand, er det god skik ikke at gøre det. Thaierne gør det med sikkerhed ikke.

    Kriminalitet
    Thailand er generelt et trygt sted at rejse rundt og opholde sig. Faktisk er det betryggende, at de fleste ubehagelige overraskelser ikke involverer vold. Snyd og bedrag hører til de forseelser, som turister oftest beretter om. Og det kan også være slemt nok. Et enkelt, men godt råd, er, at intet er gratis. Lyder et tilbud ekstraordinært billigt, så stikker der noget under.

    Et særligt råd til kvinder: Ko Samui har de senere år oplevet nogle uhyggelige eksempler på voldtægt af udenlandske kvinder. Så husk, når du er alene, er du et nemmere offer, end hvis du er sammen med nogen (du stoler på).

    Især under fuldmånefesterne er det vigtigt at vide, hvem man kan stole på. Såvel på Ko Samui som på fuldmåne-øen Ko Phangan sker der hver måned arrestationer af turister, der er i besiddelse af narkotika. Der bliver i disse år gjort en særlig indsats for at komme narkoen til livs, og det betyder også, at man kan være uheldig at være sammen med de forkerte personer på det forkerte tidspunkt, når de anholdes. Fuldmånefesten er notorisk 'fuld af stoffer', så tænk dig godt om.

    Endelig er stranddestinationerne i Thailand en forlystelsespark for dem, der vil prøve kræfter med vandscootere, jet-ski og lignende. Husk at selv en lille skramme på udstyret kan koste dig en mindre formue. Turistpolitiet har en 24 timers hjælpelinje på lokalnummer 1155.

  • Fakta om Ko Samui

    Demografiske fakta
    Indbyggertal: Ko Samui 50.000, Ko Phangan 12.000, Ko Tao 5.000
    Areal: Ko Samui 247 km2, Ko Phangan 197 km2, Ko Tao 21 km2
    Konkret prisniveau: En øl på en af de tre øer koster cirka 10 kr., en kop kaffe fås for 8 kr., mens et glas vin på en café eller restaurant koster 35 kr. På bedre restauranter er prisen det dobbelte.
    Sprog: Thai og engelsk.
    Religion(er): Overvejende buddhistisk, dog enkelte muslimer på Ko Samui.

    Tre anderledes fakta om Ko Samui
    1. Ko Samuis regnsæson kulminerer i november måned, hvor der falder lige så meget nedbør som i årets første seks måneder tilsammen.
    2. Ko Tao var tidligere en straffekoloni, hvor thailandske fanger sad langt væk fra resten af verden i årene 1933-1947. Da tog det en hel dag at sejle fra Ko Phangan til Ko Tao.
    3. Ingen ved, hvornår fuldmånefesten på Ko Phangan egentlig startede. Måske 1987, måske året efter. Men det begyndte som en afskedsfest for nogen.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
22. maj. KL. 09.31
Brian Laudrup. Med sin kone Mette rejser han ofte tilbage til Skotland, hvor parret endnu har mange venner. - Foto: Miriam Dalsgaard

Laudrups rejseminder: »Når Clinton slog en bold, skulle Secret Service ud at tjekke, der ikke lå nogen på lur«

Læs Brian Laudrups rejseminder og få hans bedste tip til Skotland og New York.

Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Turen går til
21. maj. KL. 10.20
Undergrund. I Wieliczka-saltminen i det sydlige Polen kan du smage på saltet dybt under jorden. Men hvor får man lignende oplevelser? - Foto: Morten Langkilde

Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion

Send dine bedste tips videre og vær med i konkurrencen om to flybilletter.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...