Find billige flybilletter
I samarbejde med
Seværdigheder i Hanoi
Romantiske åndehuller, vietnamesisk hverdag og en revolutionærs hjem. Det skal du se på en ferie i Hanoi.
Fakta
Hanoi
Bedste tid for besøg
AprilMajSeptemberOktoberNovemberDecemberSå lang tid tager rejsen
Ca. 12 timer med flyTil kufferten
Rejsemål
Temaer
GUIDE: Turen går til Hanoi
| AF Niels Fink Ebbesen |
Seværdigheder
Hanois gamle bydel
Alt til hjemmetemplet, helstegt pattegris, bambusstiger og Barbiedukker, traditionel urtemedicin, sko og silke, frølår og fisk, tørrede svampe, dameundertøj, madrasser, sølv og guld og gravstene, blomster, ure, vandkander, papirlygter, sko, musikinstrumenter, maling, nudler, spejle og, og, og ... I Hanois gamle bydel handles der mere, end der spildes, og her fås alt til livets ophold og mere end det. Samtidig kan man på nærmeste hold studere de store mestre i det ædle håndværk at prutte om prisen. Siden 1300-tallet har bydelens gader været specialiseret i et særligt håndværk eller bestemte varer. Sådan er det stadig, men behovene ændrer sig, og nye varer som solbriller, souvenirs og skaterudstyr kommer til. Hvis du vil slippe for selv at krydse ud og ind mellem de mange motorcykler, kan du tage en billig rundtur med en af de små eldrevne busser, der kører mellem kl. 8.30 og 16.30 og fra kl. 19 til 23. De afgår fra gaden Dinh Tien Hoang lige nord for Hoan Kiem-Søen.
Adresse: Hanoi, Vietnam
Hoan Kiem-Søen – Hanois romantiske centrum
Ved Hoan Kiem mødes fransk og vietnamesisk, nyt og gammelt og alt og alle. I det allerførste grå morgenlys dyrker grupper af yndefulde pensionister tai chi. Mænd i bar overkrop laver push-ups, og stien langs søen er fuld af unge, der jogger, og ældre ægtepar i rask og målbevidst gang, mens en gruppe mænd og kvinder spiller badminton på en stump fortov. På bredden af søen skubber og maser børn og voksne faretruende, mens de spejder over mod den lille holm i søens sydlige del. Er det en af de store skildpadder, der efter sigende helst dukker op, når det er solskinsvejr? Ser man en skildpadde, betyder det lykke. Hoan Kiem elskes lige højt af vietnamesere og turister. Spis en lækker middag på en af Hanois mange gode restauranter og slut af med en slentretur under de kulørte lamper.
Adresse: Ho Hoan Kiem, syd for Hanois gamle bydel
Litteraturtemplet – Vietnams første universitet
Litteraturtemplet blev grundlagt i 1070 og betragtes som Vietnams første universitet. Eksamen varede 35 dage, og ved en eksamen i 1700-tallet bestod kun otte af i alt 3.000 tilmeldte studerende. Omkring Den Himmelske Klarheds Dam i den midterste gård ses 82 mindesten på ryggen af hver sin skildpadde, et symbol på styrke og et langt liv. De, der bestod eksamen, fik anført navn og hjemsted på stenene. Den dag i dag kan man se gymnasieelever klappe skildpadderne på hovedet – det giver held ved den næste eksamen.
Adresse: Van Mieu, Quoc Tu Giam, Hanoi
Åbningstider: Hver dag fra kl. 8-17.
Entré: Ja
Long Bien-Broen – Engang Asiens længste bro
Det er med en vis tøven, man begiver sig ud på den ramponerede jernbanebro, der blev tegnet af Gustave Eiffel. Men broen er nu ikke så vakkelvorn, som den ser ud. Da den franske generalguvernør lagde grundstenen til den første bro over Den Røde Flod, skortede det ikke på advarsler. Mange mente, at dragen, der levede i floden, ville forhindre byggeriet. Men bygget blev der, og da broen blev indviet i 1902, var den med sine 1.683 meter den længste i Asien. Som følge af den voksende trafik må man i dag også køre på motorcykel over broen. Desværre, men det forhindrer dog ikke forelskede par i at bruge broen til at fastgøre såkaldte 'kærlighedslåse'.
Adresse: Cau Long Bien, Hanoi
Ho Chi Minhs Mausoleum i Hanoi
»Når jeg er væk, skal der ikke være nogen stor begravelse, for folk skal ikke spilde tid og penge«, skrev præsident Ho Chi Minh i et af de smukkeste politiske testamenter, der findes. Når krigen var slut, skulle alle bønder fritages for skat i et helt år, og den ugifte præsident ønskede at blive brændt. Asken skulle deles i tre portioner og begraves på tre bakker i Nord-, Syd- og Centralvietnam. Der skulle ikke rejses nogen gravsten, men plantes træer på stedet og bygges et lille, luftigt hus, hvor besøgende kunne hvile sig. Ho nåede ikke at opleve Vietnams genforening, men døde 2. september 1969, præcis 24 år efter at have erklæret Vietnam uafhængigt. Kommunistpartiet så stort på Hos testamente. Hans legeme blev balsameret, og mausoleet stod færdigt til sejrsparaderne efter Vietnamkrigen.
Adresse: Lang Ho Chu Tich, Hung Vuong, Hanoi
Åbningstider: Vinter fra kl. 8-11, sommer fra kl. 7.30-10.30 undtaget man. og fre. Søn. forlænges åbningstiden med en halv time. Mausoleet er lukket okt.-nov.
Helvedeshullet – Hanoi Hilton
»Fængselsbladet« er en stor antikvarisk sjældenhed. Det blev i al hemmelighed udgivet af de revolutionære, der måtte en tur omkring det franske Maison Centrale, kolonitidens fængsel. Fængslet var beregnet til 450 fanger, men husede ved kolonitidens ophør over 2000. Mange berømte vietnamesere har set fængslet indefra, bl.a. fire af kommunistpartiets generalsekretærer. Af vietnameserne blev det kaldt Hoa Lo, Helvedeshullet". I 1960'erne og 1970'erne blev fængslet på ny berømt og berygtet, da det husede piloter og besætningsmedlemmer fra nedskudte amerikanske fly. De gav fængslet et nyt tilnavn, Hanoi Hilton. Størsteparten af fængslet er i dag revet ned og har veget pladsen for to uskønne højhuse med kontorer og lejligheder til udenlandske forretningsfolk. Museet er renskuret og naturligvis langt fra den virkelighed, som de tusindvis af vietnamesiske og noget færre amerikanske fanger oplevede.
Adresse: 1 Hoa Lo, Hanoi
Åbningstider: Hver dag kl.8-11.30 og 13.30-16.30. Lukket man.
Ho Chi Minhs pælehus – På besøg i præsidentens hjem
Ho Chi Minh kunne have stået fadder til simple living-bølgen. Han var præsident fra 1945 til 1969, men gik i sandaler skåret af gamle bildæk og nægtede at bo i den franske generalguvernørs mægtige palads. I stedet boede han i det vidunderlige, lille pælehus under de skyggefulde træer i paladsets have. Den åbne underetage blev brugt til møder, mens Ho havde sit kontor og et soveværelse i overetagen. Dammen foran pælehuset er fyldt med velnærede karper, som Ho ifølge en af de mange anekdoter fodrede hver eftermiddag.
Adresse: Hung Vuong, i præsidentpaladsets have, Hanoi.
Åbningstider: Hver dag kl. 8-11 og igen kl. 14-16. Billetsalg ved paladset.
Kunsthåndværk og mode omkring Domkirken
»Vestlige størrelser, vietnamesiske priser«. Markedsøkonomi kræver markedsføring, og når butikkerne ligger næsten side om side, skal der kæmpes hårdt om kunderne. Over butikkernes farveorgie rejser den grå domkirkes to tårne sig mod den pastelblå himmel. Ligheden med forbilledet Notre Dame i Paris er slående, men udførelsen noget mere beskeden. Til gengæld ligger den et stenkast fra Hoan Kiem-Søen i et af Hanois hyggeligste kvarterer, hvor der er mange butikker med blandt andet tøj og kunsthåndværk.
Adresse: Ly Quoc Su/Nha Tho/Nha Chung, Hanoi
Ngoc Ha-kvarteret – Dagligdag i Hanoi
På nettet over den dampende gryde laves der friske rispandekager. De fyldes med fars, finthakkede svampe og peanuts, inden de foldes til en banh cuon, et hurtigt mellemmåltid, der dyppes i en dressing med fiskesauce. Ngoc Ha vest for Præsidentpaladset har ingen forretninger med souvenirs. Til gengæld oplever man en ganske almindelig, vietnamesisk dagligdag med små butikker, og i de fleste af kvarterets stræder og gyder kan man kun færdes på tohjulede køretøjer og allerbedst til fods. I en dam på en lille åben plads har man bevaret resterne af et af de amerikanske B52-fly, der blev skudt ned over Hanoi under de voldsomme julebombardementer i 1972.
Adresse: Start f.eks. ved Ngo Ngoc Ha, en sidegade til Pho Ngoc Ha. Eller gå ind til B52-flyet fra gaden Hoang Hoa Tham (ensrettet fra vest mod øst) 200 m vest for Botanisk Have.
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
- 1. Intro
- 2. Seværdigheder i Hanoi
- 3. Restauranter i Hanoi
- 4. Shopping i Hanoi
- 5. Cafeer i Hanoi
- 6. Ferie med børn i Hanoi
- 7. De bedste links til Hanoi
- 8. Søg billige flybilletter til Hanoi
Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til
Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.
-
Turen går til29. maj. KL. 09.33
-
Turen går til29. maj. KL. 09.31
Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur
På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.
-
Turen går til25. maj. KL. 19.15
-
Turen går til25. maj. KL. 13.16
Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm
Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.
-
Turen går til25. maj. KL. 08.13
-
Turen går til24. maj. KL. 10.40
rejsenyt Seneste
- 29. maj. 2012 KL. 09.31 Læserne: Her får du den bedste drink med udsigt
- 29. maj. 2012 KL. 06.30 Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til
- 28. maj. 2012 KL. 07.00 Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur
- 26. maj. 2012 KL. 07.00 Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne
- 25. maj. 2012 KL. 19.15 Danskerne vil bruge mindre på ferien til sommer
- 25. maj. 2012 KL. 13.16 Analytiker: Danskerne skal vænne sig til et nyt flyselskab
- 25. maj. 2012 KL. 10.23 21 munke laver vin til filmstjernerne i Cannes
- 25. maj. 2012 KL. 08.13 Rejsebranchen har svært ved at sælge rejser
- 25. maj. 2012 KL. 07.00 Rejsebilleder: Her er nogle af klodens mest utrolige motiver
- 24. maj. 2012 KL. 18.06 Legendarisk luksustog kommer til København
- 24. maj. 2012 KL. 15.21 Paris' bedste mad: Her er eksperternes yndlingssteder
- 24. maj. 2012 KL. 10.34 Søvnløsheden lurer i Nordsverige
- 24. maj. 2012 KL. 06.30 Sådan oplever du nogle af USA's fedeste fester
Storby og Kultur Seneste
- 25. maj. 2012 KL. 10.23 21 munke laver vin til filmstjernerne i Cannes
- 24. maj. 2012 KL. 18.06 Legendarisk luksustog kommer til København
- 24. maj. 2012 KL. 15.21 Paris' bedste mad: Her er eksperternes yndlingssteder
- 24. maj. 2012 KL. 06.30 Sådan oplever du nogle af USA's fedeste fester
- 19. maj. 2012 KL. 06.30 Tag nordpå og oplev verdens designhovedstad
- 18. maj. 2012 KL. 13.27 Sydney er ikke længere verdens dyreste hotelby
- 18. maj. 2012 KL. 10.09 Tysk arkitektur-mastodont har fået turbulent fødsel
- 18. maj. 2012 KL. 06.30 Nu kan du blive turist i verdens mest lukkede land
- 16. maj. 2012 KL. 15.25 Taxa-app skal hjælpe danske fodboldturister rundt til EM
- 15. maj. 2012 KL. 12.09 Anders And og Co. skylder 14 milliarder kroner væk
- Mere Storby og Kultur
Sol og Strand Seneste
- 25. maj. 2012 KL. 19.15 Danskerne vil bruge mindre på ferien til sommer
- 25. maj. 2012 KL. 08.13 Rejsebranchen har svært ved at sælge rejser
- 23. maj. 2012 KL. 13.35 Sommerferiens badevand er bedre end nogensinde
- 23. maj. 2012 KL. 06.30 Sommerferie på egen hånd: Så billigt kan du komme af sted
- 21. maj. 2012 KL. 10.43 Danskerne vil ud i verden
- 10. maj. 2012 KL. 12.30 Dubai barsler med vanvittigt undervandshotel
- Mere Sol og Strand
Mest læste
- 23. maj
- 24. maj
- 25. maj
- 23. maj
- 26. maj
Seneste nyt
- 29. maj
- 29. maj
- 29. maj
- 28. maj
- 27. maj
- 26. maj
- 25. maj
- 25. maj
- 25. maj
- 25. maj
- 25. maj
- 25. maj
ALLE REJSEMÅL
Aarhus
Agadir
Alanya
Algarve
Alsace
Amsterdam
Andalusien
Athen
Australien- Azorerne
- Bali
- Bangkok
- Barcelona
- Beijing
- Berlin
- Bornholm
- Brasilien
- Bruxelles
- Budapest
- Buenos Aires
- Cairns og omegn
- Chiang Mai og Nordthailand
- Costa Blanca
- Costa Brava
- Cuba
- Cypern
- Dubai
- Dublin
- Edinburgh
- England og Wales
- Firenze
- Frankfurt
- Fyn og Øhavet
- Goa
- Gran Canaria
- Grønland
- Göteborg
- Hamborg
- Hammamet
- Hanoi
- Harzen
- Hele Bulgarien
- Hele Kina
- Hele Rusland
- Holland
- Hurghada
- Indien
- Irland
- Island
- Istanbul
- Istrien
- Kenya
- Ko Samui
- Korsika
- Krabi
- Kreta
- Kykladerne
- København
- Lissabon
- Ljubljana
- London
- Los Angeles og omegn
- Madeira og Porto Santo
- Madrid
- Mallorca
- Malmø
- Malta
- Marmaris
- Marrakech
- Miami
- Midtnorge
- Milano
- Montenegro
- Møn og Lolland-Falster
- New York
- New Zealands Sydø
- Nice
- Nordjylland
- Nordsjælland
- Nordspanien
- Nordtyskland
- Norge
- Normandiet og Bretagne
- Odense
- Oslo
- Paris
- Phuket
- Prag
- Reykjavík
- Rhodos og Kos
- Rio de Janeiro
- Rom
- Rusland
- Samos
- San Francisco
- Sankt Petersborg
- Schweiz
- Sharm el-Sheikh
- Skåne
- Sofia
- Sortehavet
- Sousse og Monastir
- Stockholm
- Sydafrika
- Sydengland
- Syditalien
- Sydney og omegn
- Sydtyskland
- Tenerife
- Tokyo
- Toronto
- Toscana og Umbrien
- Ungarn
- Venedig
- Vestnorge
- Vietnam
- Wien
- Yucatán
- Østjylland
- Østrig
MÅNEDENS REJSEQUIZ - MAJ
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
Rejseminder
- 21. maj
- 14. maj
- 30. apr
KOLOFON
- Redaktør Tina Krongaard Stampe
- Annoncesalg Caroline Nexøe-Larsen
- Feedback til redaktionen
- Skribenter på Turengårtil.dk
- Vilkår for brug
- Om Turengårtil.dk



















