Daseferie ved Sortehavet

Sol, strand, sommer og cocktails med farvede parasoller. Et vildt natteliv, vandrutsjebaner og spændende udflugter. Den bulgarske sortehavskyst opfylder alle krav til en god badeferie – og så er det tilmed billigt.

I de store feriecentre er alt iscenesat for turisten, som bare ønsker at slappe af uden at skulle bekymre sig om noget som helst. Her vrimler det med sportstilbud til lands og til vands, ligesom man kan se frem til hver aften, hvor en ny fest starter op – med dunkende diskoteksrytmer og sprut og øl til spotpriser.

Landets egen befolkning ferierer typisk i små kystbyer og på mindre feriecentre, hvor alt endnu ikke er ombygget efter kommunisttiden. Her er udbudet af luksushoteller og natteliv mindre i forhold til de store feriecentre, men mad og overnatning er til gengæld billigere.

Uanset hvilket feriested, man vælger langs kysten, så virker alt meget turistet og sjældent særligt bulgarsk. For at opleve det virkelige Bulgarien må man rejse ind i landet, hvor seværdighederne bliver mere interessante, jo længere væk fra kysten, man bevæger sig.

Benyt eventuelt rejsebureauernes tilbud om en ekstra ferieuge uden hotelovernatning, hvor du kan køre rundt på egen hånd i en lejet bil eller med offentlige transportmidler.

Balkanbjergene og Donau-sletten

Balkanbjergene strækker sig som en 530 kilometer lang, krum banan fra Serbien i vest til Sortehavet i øst og deler nærmest landet i to.

Følger man hovedvejen mellem Sofia og Sortehavet, vil man opleve, hvordan bjergene ligger som en barriere mod nord, og man kan se mange af de omkring 20 bjergpas, der i årtusinder har forbundet syd med nord.

Det mest kendte af dem alle er Shipka-passet, hvor det historiske slag i den russisk-tyrkiske krig stod i 1878. Syd for Shipka i Rosernes Dal ligger Kazanlâk, hvor den årlige Rosenfestival bliver afholdt første weekend i juni.

Det var i Balkanbjergene, at den bulgarske nationalstats vugge stod. De gamle og for længst affolkede hovedstæder fra det første bulgarske kongerige (Pliska og Preslav) kan man i dag se som ruiner.

Veliko Târnovo – hovedstaden i det andet bulgarske kongerige – er i dag en mellemstor provinsby og områdets største turistmagnet med Kongeborgen og masser af udflugtsmuligheder til klostre og gamle landsbyer.

Balkanbjergenes centrale del byder på de højeste toppe og mest dramatiske landskaber i hele bjergkæden. Bjerglandsbyer som Aprilci og Chiflik er ideelle udgangspunkter for vandre- og rideture i den 85 kilometer lange Centrale Balkan Nationalpark, som dækker en stor del af området og er et vigtigt fristed for blandt andet 224 fuglearter.

Neden for bjergene spreder den lille provinsby Trojan sig ud på begge sidder af Beli Osâm-flodens brinker. Lige siden 1800-tallet har Trojan været kendt som Bulgariens vigtigste center for kunsthåndværk, særligt keramik.

Og få kilometer derfra – omgivet af skove og bjerge på alle sider – ligger Trojan-klostret, hvis bygninger indenfor i gården åbner sig med svalegange i flere etager.

Det er kun yderst sjældent, at turister kommer ud i den vestligste del af Balkanbjergene, men området omkring Belogradchik gør hele turen værd.

Lidt uden for byen har naturen leget kreativ skulptør og skabt de rødbrune Belogradchik-klipper, som rejser sig i alle mulige skæve og takkede figurer – nogen af dem helt op til 100 meters højde. Og den romerske fæstning Kaleto ligner et helt eventyrfort, som den ligger dér – naturligt indbygget i klipperne.

20 kilometer nordvest for Belogradchik finder man Magura-hulen med Bulgariens største stalagmit og forhistoriske vægmalerier kreeret i flagermusekskrementer. Man har sågar fundet knoglerester fra hulebjørn og vilde heste i hulen.

Balkanbjergenes nordskråning flader ud i den store Donau-slette, som i virkeligheden er mere bakket end navnet antyder.

Hovedattraktionen i det frugtbare lavland er Donau-byen Ruse med sin gamle arkitektur og udflugten til Ivanovo stenkloster, som ligger i en klippehule 38 meter over jorden med pragtfuld udsigt over floddalen Rusenski Lom.

Bulgariens byer

Sofia er Bulgariens hovedstad og stedet, hvor hele landets forretningsliv er forankret. Byen er hverken New York, Paris eller Venedig, men ligegyldig – det er den ikke.

Nyd stemningen i parkerne, slentreturen ned ad de brede boulevarder og cafélivet, som er mere levende end i nogen anden bulgarsk by. Sofia har også sine museer, gallerier og teatre. Kirker med korsang og samlinger af ikoner, der rækker langt ind i fortiden.

Og fra bjergene i Vitosha Naturpark syd for byen kan man se det hele lidt fra oven på en eftermiddagsudflugt.

Plovdiv emmer af historie. Særligt interessant er den gamle bydel, som bugner af skønne borgerskabsvillaer fra 1800-tallet og spændende oldtidsruiner. Her kan man for eksempel se Det Romerske Amfiteater, som først dukkede op ved en tilfældighed i 1970'erne, da man skulle sprænge en vejtunnel.

Hvert år i juni danner teatret ramme om den årlige Verdi opera-festival. Byens café- og forretningsliv fortættes på gågaden i den ny bydel, hvor barer, restauranter, konditorier og kaffebarer ligger side om side med trendy tøjbutikker, banker og mobiltelebutikker.

Varna er den største handels- og havneby ved Sortehavet og stedet, hvor størsteparten af sommerens charterfly lander. Byen giver et indtryk af en metropol i udvikling, som kun sjældent opleves uden for Sofia.

Side om side med herskabelige bygninger fra før kommunismen skyder nye glasbygninger op, og på gågaderne i centrum blander store menneskemængder sig med modebutikker, smykkeforretninger, vekselbureauer og et væld af cafeer, barer og restauranter.

Delfinariet, det arkæologiske museum, ruinerne af de romerske bade, Mariæ Himmelfarts-katedralen og udflugten til Stenskoven gør Varna et besøg værd på alle tidspunkter af året.

Sommeren igennem er byen vært for den årlige festival ’Varna Sommer’, som byder på alt lige fra klassisk musik og folkloreshow til jazz, opera og ballet.

Synet af Veliko Târnovo er et af de mest specielle og romantiske i hele Bulgarien: Jantra-floden snor sig gennem byen og inddeler den gamle bydel i tre klippehøje, mens gamle hvidmalede huse rejser sig amfiteatralsk på terrasserne over de stejle klippeskrænter. Og med sin fortid som kongelig hovedstad er byen kilde til national stolthed for enhver bulgarer.

Fæstningen og den gamle kongeborg på Carevec er topattraktionen, men også de mange gamle kirker, udflugten til Drjanovo-klostret og museumsbyen Arbanasi gør det svært at forlade Veliko Târnovo lige med det samme.

Feriecentrene

Nord for Burgas ligger Sunny Beach: Stedet over alle feriesteder og Bulgariens største af slagsen med 44.000 sengepladser.

Stranden er noget nær perfekt, og badevandet er varmt. Der er børnepools og legepladser, tennis og minigolf. Der er små barer, hyggelige cafeer og gode restauranter. Der er kasinoer, listige natklubber og diskoteker med fyldte dansegulve.

Det er heller ikke for ingenting, at Sunny Beach i de senere år har fået tilnavnet ’Det ny Ibiza’. Nattelivet finder man ikke vildere, større eller mere energisk noget andet sted i Bulgarien. Blot fem kilometer syd for Sunny Beach ligger Nesebâr, som et spændende udflugtsmål.

Golden Sands er Bulgariens næststørste feriecenter og ligger på nordkysten tæt ved Varna. Stedet har mange ligheder med Sunny Beach, men området omkring Golden Sands er grønnere og mere kuperet med træklædte skråninger.

Udbudet af natte- og cafeliv er ikke helt så stort som i Sunny Beach, men stort nok til at gøre de fleste tilfredse. Aladzha-klostret, Varna og det klippefyldte næs Kap Kaliakra er alle oplagte udflugtsmål fra Golden Sands.

Albena lidt nord for Golden Sands har en mere rolig og afslappet stemning end de store feriecentre. Mange af de omkring 40 hoteller har en karakteristisk trappelignende arkitektur.

For børnefamilier er Albena det helt rigtige valg – ikke kun på grund af den rolige stemning, men også fordi man kan gå langt ud i vandet fra den brede sandstrand, før det bliver dybt. Til gengæld er nattelivet yderst begrænset.

Kystbyerne

Hver sommer mangedobles indbyggertallet i den charmerende fiskerby Sozopol, syd for Burgas, af solhungrende turister. Den gamle bydel med brolagte gader og historiske huse ligger ude på en halvø, og byen har to sandstrande med mulighed for dykning på skibsvrag.

Hvert år i begyndelsen af september bliver den store ’Apollonia Arts Festival’ afholdt med koncerter, danseoptrin, teater og kunstudstillinger.

Fra Sozopol er der ikke langt til en sejltur på Ropotamo-floden med mulighed for at se sumpskildpadder, eller man kan benytte de mange tilbud om jeepsafari i Strandzha Naturpark med offersteder, tempelruiner og gravpladser fra thrakertiden.

Nesebâr er én af de mest seværdige byer langs Sortehavskysten. Attraktionen er den gamle bydel, som ligger på en lille klippefyldt halvø fem kilometer syd for Sunny Beach. I området finder man en ufattelig stor koncentration af kirker fra forskellige historiske perioder – de fleste er ruiner eller fungerer som museer og gallerier.

Byens charme skal dog ligeså meget findes i de brostensbelagte stræder, hvor mindst 60 fredede huse med trækarnapper fra 1700- og 1800-tallet stadig står. Frokost kan man nyde til en uforglemmelig havudsigt fra én de talrige fiskerestauranter.

Rila- og Pirinbjergene

Rilabjergene er storslåede landskaber med stejle bjergsider, frodige gletsjerdale og nøgne stenørkner. Men også bjerglandsbyer med hyrder, fåreflokke og købmænd, der sælger hjemmelavet yoghurt.

Det 2629 km² store bjergmassiv er hjemsted for Balkanhalvøens højeste top, Musala (2925 m.o.h.), og hen ved 200 bjergsøer. Her ligger også Bulgariens ældste skisportssted, Borovec, og Bulgariens største nationalpark med store forekomster af gemser og tjurer.

Midt i Rilabjergenes hjerte – i en snæver dal med udsigt til høje bjergtinder – rejser murene fra Bulgariens største helligdom sig: Rilaklostret. Året rundt valfarter pilgrimme til klostret for omgivet af kirkens søde røgelse og stearinlysenes knitren at dele deres tro med de fastboende munke.

Pirinbjergene syd for Rila virker mere alpine med sine store, nøgne højfjeldslandskaber, som kun brydes af de mange gletsjersøer. Mere end 100 toppe er over 2000 meter, deriblandt Vihren (2914 m.o.h.), som nemt lader sig bestige med udgangspunkt i landsbyen Bansko.

I Pirin Nationalpark finder man blandt andet bjørne, vildkatte, ulve og omkring 160 fuglearter, heriblandt kongeørnen og vandrefalken.

Trods de seneste års forvandling til et stort skisportssted er bjerglandsbyen Bansko stadig et fortryllende sted at tilbringe sin ferie. Hestekærren bliver fortsat brugt, og den ældre generation mødes hver dag til hyggesnak på bænkene i gaderne, hvor de smukt restaurerede huse er flere hundrede år gamle.

Bjergene ligger lige uden for døren og byder på masser af vandremuligheder, og hvert år afholdes en jazzfestival med deltagelse fra hele verden.

I lavlandet omkring Struma-floden ligger kurbyen Sandanski, hvor man kan lade kroppen stresse af i alge-bade.

Tæt på grænsen til Grækenland kan man smage på vinen i den lille museums- og vinby Melnik eller overvære messen bag Rozhen-klostrets gamle mure.

Rodopibjergene

Rodopibjergenes blide former, fyrretræsklædte skråninger og pittoreske landsbyer skaber en lyrisk stemning, og det siges da også, at Orfeus – sangeren, der ifølge græsk mytologi kunne tæmme vilde dyr og sætte livløse ting i bevægelse – er født i disse romantiske omgivelser.

Rodopi defineres ikke af tydelige bjergkæder, men er snarere et stort virvar af bakker og bjergtoppe, der er gennemskåret af floder på kryds og tværs.

Bjergene ligger i et fattigt og afsidesliggende område, hvor udviklingen går umådeligt langsomt. Fåre- og gede-flokkene, og de æseltrukne hestekærrer, er ikke blot et hyppigt indslag i gadebilledet, men også en del af livsgrundlaget.

Mange steder kan man opleve fremmedartede landsbyer med moskeer og bulgarske muslimer – såkaldte pomaker – hvor tobaksdyrkning er hovedbeskæftigelsen.

Den lille by Batak, som engang var skueplads for tyrkernes bestialske massakre under aprilopstanden i 1876, ligger i naturskønne omgivelser med grønne enge, tætte skove og den store Batak-sø nordvest for byen.

Skt. Nedelja-kirken i centrum, hvor 2000 lokale forsøgte at holde stand mod tyrkerne, er nu indrettet som mindesal. Størst indtryk gør det glasoverdækkede gravsted med gennemhullede kranier og knogler samt blodstænkene på kirkens murværk, som aldrig er blevet fjernet.

Syd for kurbyen Devin finder man to af Bulgariens mest kendte drypstenshuler. Vejen op til Djævlens Hals snor sig op gennem en dramatisk kløft langs lodrette klipper og den brusende Trigrad-flod.

Allerede ved hulens indgang kan man høre den øredøvende larm fra floden, som bruser gennem Djævlens Hals og fortaber sig i dybet gennem flere vandfald. Ifølge græsk mytologi var det herfra, at Orfeus gik ned i Hades' rige for at redde sin elskede hustru Eurydike.

Få kilometer på den anden siden af bjergkammen ligger Jagodina-hulen, som er den længste hule i Rodopi og byder på eventyrlige drypstensformationer, stenroser og lofter klædt i ’leopardskind'.

Perperikon – en bakketop i landskabet 15 kilometer nordøst for Kârdzhali – har været et kultisk centrum lige siden stenalderen og thrakerriget til langt ind i romertiden.

For blot få år siden blev arkæologerne overbeviste om, at de på Perperikon havde fundet den græske frugtbarheds- og vingud Dionysos' orakel-tempel – et tempel som har været beskrevet i talrige overleveringer, men hvis placering altid har været en gåde.

Fundet er intet mindre end en sensation i arkæologiske kredse. Ifølge legenden var det fra dette tempel, at Octavian fik en profeti om, at hans adoptivsøn Augustus skulle blive romerrigets første kejser.

Udover det runde stenalter i orakel-templet, så kan man på Perperikon også se udgravningerne af tronstolen, det store gravsted med 15 sarkofager for thrakiske konger samt forsvarsværket akropolis.

I Chepelarska-flodens kløftede landskab – ved indgangen til Rodopibjergene sydøst for Plovdiv – ligger Bulgariens næststørste helligdom, Bachkovo-klostret. Klostret blev grundlagt tilbage i 1083 af en georgisk officer i den byzantinske hær, Grigorii Bakuriani.

I Maria Himmelfarts-kirken opbevares klostrets mest hellige ikon i et sølvskrin: mirakel-ikonet af Jomfru Maria, dateret 1311 og bragt hertil fra Georgien. På store kirkedage (særligt 15. august) tiltrækker ikonet horder af pilgrimme, som står i kø til langt uden for klostret for at få lov til at kysse det hellige billede.