Annonce
Annonce
Opdateret juni 2010

Intro til Sofia

Drik 35 store fadøl i Sofia, og flybilletten er tjent hjem. Der er mange penge at spare i Sofia, og med billige øl, lækker mad, supershopping og direkte flyrute fra København har det charmerende Østeuropa aldrig været tættere på.

GUIDE: Turen går til Sofia

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Smag lidt på ordet – Bulgarien. Hvor meget ved du egentlig om landet ud over, at unge danskere drikker sig stive på Sunny Beach, og at de fleste fly drøner hen over hovedstaden Sofia? Sikkert ikke meget, så nye bulgariomaner kan starte her – med Sofia.

Først i disse år er Sofia ved for alvor ved at åbne sig op, efter i flere årtier at have været gemt væk bag ideologiernes tunge tæppe. Men selvom Bulgarien er fremmed for de fleste, så byder Sofia fremmede velkommen med åbne arme, rustik, østeuropæisk charme og priser, der er blandt de laveste Europa.

Stadig østeuropæisk

Ud over de mange seværdigheder som den imponerende Aleksandâr Nevski-katedral, Boyana-Kirken med de unikke UNESCO-freskoer, Natural Museum of History med guldskatte, romerske mosaikker, udstillinger om Balkans spændende fortid og en bykerne spækket med monumentale bygninger, så sælger Sofia sig selv på sin charme. Charmen ved at være et af de sidste lande, der, hvor lidt de end vil det, stadig er klassisk Østeuropa. Bag hovedstadens skinnende facade er byen stadig grå, og trods designervarernes skyhøje priser betaler man stadig imponerende lidt i landets møntfod, leva. Sofias bybillede er store steaks og surkål og agurk, 4x4 Mercedes og 2-takts Wartburg, Lada’er og limousiner, og det er fine fruer og de damer, der først dukker op på gadehjørnerne i de sene aftentimer. En skøn blanding af øst og vest, som bør opleves for sin autencitet og rustikke, østeuropæiske charme. Og den bør opleves, mens den stadig er der.

Imponerende lave priser

Og nåh ja, så skal Sofia også opleves på grund af priserne. For det er imponerende, at tre timers flyvetur fra Danmark kan ændre så meget på prislapperne. Indledningens påstand om at drikke 35 øl, og flybilletten er tjent hjem, er ikke usand. For en halv liter fadøl koster under 10 dansker kroner på Sofias restaurationer, og hvis de i Danmark koster 45 kroner, er regnestykket nemt. Også hotellerne er billige. Tøj er billigt, især på det spændende og underholdende Womens Market. Maden fra det lækre, men desværre oversete, bulgarske køkken er billigt, og med et hidtil uset antal af sko- og taskebutikker samlet på et sted, vil de fleste danske kvinder i Sofia med sikkerhed få kreditkortet på overarbejde.

En grøn storby

Og dem, der tror, at Bulgariens hovedstad er grå, smogget og kedelig, kan godt tro om igen. Balkan-guderne har med let hånd strøet grønne pletter over hele Sofia, hvor de lokale strækker ben, hygger og nyder, at jerntæppet er erstattet med blomstrende græstæpper og masser af parker. Og Sofia ligger på grænsen til Vitosha National Park, hvilket betyder, at bare 20 minutters taxatur bringer dig fra Sofias hektiske centrum til afslappende vandring på Vitosha-bjergets populære skråninger.

Og tror du ikke på det, så må du hellere komme af sted.

FAKTA

  • Rejsen til Sofia

    Fly
    Med flere tusinde kilometer på landevejen til Sofia er det både en økonomisk og tidsmæssig udfordring at rejse fra Danmark til Sofia. De fleste flyselskaber flyver til Burgas og Sunny Beach. Cimber Air har som det foreløbigt eneste danske flyselskab direkte forbindelser mellem København og Sofia to gange ugentligt. Ruten åbnede i foråret 2010.

    Bus
    Det tyske busselskab, Berlin Linien Bus, kører fra enten København med omstigning i Berlin eller fra Malmø med omstigning i Dresden. Tjek tider og priser på Berlin Linien Bus' hjemmeside.

  • Rejsen rundt i Sofia

    Til fods
    Det er nemt at komme rundt i Sofias historiske centrum til fods – og det er sådan, man oplever byen bedst. Mange seværdigheder ligger samlet indenfor en radius af få kilometer mellem Nezavisimist Square ved det store Sheraton Hotel og den 24 meter høje statue af Sofia og videre vestover mellem Tsar Voboditel Boulevard og Knyaz Alexander Dondukov Boulevard

    Sporvogne
    Orange, grønne, vinrøde og grå sporvogne skramler forbi stort set overalt i Sofia. Et vidt forgrenet net af ruter dækker hele Sofia, hvoraf den grå linje bringer besøgende tættest på centrum. En tur koster ca. 4 danske kroner, og sporvogns-safari i Sofia er en god og billig måde at opleve byen på. Tager man for eksempel den grå linje 1 sydpå fra Vitosha Boulevard, kører linjen ud forbi det imponerende kulturpalads, inden linjen svinger ind igennem lokale kvarterer, ender ved et marked, inden sporvognen vender om og kører tilbage samme vej.

    Billetter køber man i blå skure ved stoppestederne. Køber man enkeltbilletter, gælder de, til man står af, og passagerer skal huske at klippe billetterne i små, gule klippebokse i vinduerne. Dags- og ugebilletter kan ligeledes købes.

    Bus
    Også gammeldags busser og eldrevne trolleyer triller rundt i samtlige af Sofias gader, og som sporvognene koster det 4 danske kroner pr. tur, der bringer dig rundt i hele Sofia via et stort netværk.

    Metro
    Sofias metro er stadig simpel, men effektiv og billig – en billet koster ca. 4. danske kroner. Indtil videre er kun en enkelt linje i brug, men der arbejdes netop nu på fuldt tryk med flere linjer, blandt andet til lufthavnen, der forventes færdig i 2010. Det store arbejde i undergrunden forstyrrer desværre en del af charmen ved Sofias centrum, ligesom en del af busser og sporvogne bliver omdirigerede.

    Taxa
    Taxa er billigt i Sofia. En tommelfingerregel er, at det koster 1 leva pr. kilometer (ca. 4 danske kr.), men chaufførerne prøver som alle andre steder at presse prisen for turister. Bedst og mest pålidelige er de gule taxier fra OK Supertrans og Taxi S Express. Husk at aftale fast pris før afgang.

  • Visum og valuta

    Statsborgere fra Danmark, de nordiske lande og EU har ikke brug for visum for at rejse ind i Bulgarien. Intet tyder på ændring af de nu gældende visumregler, men det er en god idé og på eget ansvar inden rejsen at undersøge eventuelle ændringer.

    Møntfoden hedder ’leva’, og 1 leva er ca. 3,8 danske kroner. Euro modtages mange steder, og hæveautomater findes overalt i Sofia.

  • Sundhed og sikkerhed

    Det er sikkert at færdes i Sofia, og skulle sygdom være på spil, er Bulgarien dækket af det gule sygesikringsbevis i tilfælde af lægebehandling. Bliver du nødt til at rejse hjem i forbindelse med sygdom eller ulykke, skal du tegne en privat forsikring.

  • Fakta om Sofia


    Indbyggertal: 1,4 mio.

    Sprog: Bulgarsk

    Valuta: Leva

    Prisniveau: 0,5 liter øl koster under 10 danske kroner og 1,5 liter kildevand i butik ca. 4 kroner. En billet til bus, metro og sporvogn koster omkring 4 kroner, mens et pizza slice på gaden koster ca. 7 kr.

    Skrift: De fleste skilte i Sofia er skrevet med det kyrilliske alfabet og derfor svære at forstå. Enkelte gadenavne er dog forsynet med både kyrillisk og latinsk betegnelse, men forstår man som turist ikke kyrillisk, kommer man langt med et engelsk turistkort over Sofia. Så kan skilte tydes ved hjælp af antallet og enkelte ensudseende bogstaver, så man er sikker på at befinde sig det rigtige sted.

    Hotel: Balkans største hotel hedder Dedeman Princess Sofia Hotel, der ligger på Maria Luiza Boulevard ved siden af Sofias centrale busstation. Det 4-stjernede hotel har ud over 600 værelser også en af Sofias eneste sushi-restauranter samt Sofias bedste hotel-pool. Og i et Sofia, hvor selv de 5-stjernede hoteller kun har små pools, hvis nogen, tiltrækker det rigtig mange gæster.

    Sunny Beach: Fra Sofia tager det en time og en pris på 200 danske kroner at flyve med det nationale flyselskab, Bulgaria Air, til Sunny Beach ved Sortehavet. Et sted, mange folk fra Sofia er flove over, fordi det ødelægger området og skader Bulgariens omdømme.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:

Tips og artikler om Sofia

24 timer i Sofia: Sovjet, shopping og skøn mad

Spis godt for en 20'er, shop Levi’s og Hilfiger til Østeuropa-priser og...

Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
22. maj. KL. 09.31
Brian Laudrup. Med sin kone Mette rejser han ofte tilbage til Skotland, hvor parret endnu har mange venner. - Foto: Miriam Dalsgaard

Laudrups rejseminder: »Når Clinton slog en bold, skulle Secret Service ud at tjekke, der ikke lå nogen på lur«

Læs Brian Laudrups rejseminder og få hans bedste tip til Skotland og New York.

Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Turen går til
21. maj. KL. 10.20
Undergrund. I Wieliczka-saltminen i det sydlige Polen kan du smage på saltet dybt under jorden. Men hvor får man lignende oplevelser? - Foto: Morten Langkilde

Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion

Send dine bedste tips videre og vær med i konkurrencen om to flybilletter.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...