Annonce
Annonce
Opdateret marts 2011

Intro til Cypern

Solen bager, og vandet lokker. På den blåternede står grillet fisk og kold hvidvin. Om hjørnet venter høje bjerge og uspoleret natur, kirke og moské, Zorba-dans og clubbing. Cypern er uanede muligheder på en lille ø.

GUIDE: Turen går til Cypern

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mellem Europa, Asien og Afrika er alt muligt. På Cypern er der frostgrader i høje sneklædte bjerge og bragende sol over hvide sandstrande. Her er kølig regn i frodige dale og sand fra Sahara over knastørre sletter. I det grønne forår er det helt tydeligt, hvorfor Cypern er Afrodites fødested.

På Akamas-halvøen danser blå sommerfugle om vilde orkidéer, mens bierne summer om timian i blomst. Langs kysten er bananerne lige så grønne som golfbanerne, og på vinplantagerne slår de lave stammer knuder på sig selv for at frembringe nye skud. I bjerglandsbyerne strutter frugttræerne af nyt liv. Lej en bil og få det hele med på – venstre side af – Cyperns landeveje. Køb et glas dessertkirsebær til mormor og en broderet brødserviet til farmor. Besøg også 'vinlandsbyerne' og smag på varen, før du køber.

Cyperns lange sommer er med solgaranti, så både sand og vand er varmt og blødt. Tag med fiskene ind mellem grotter, koral og skibsvrag. Eller gør som Eleonorafalken. Spring ud fra kystens klipper og se det antikke Kourion fra oven under hangglidens vingefang. Til fods kan også gøre det. Bedste måde at se vandfald og middelalderbroer i Troodosbjergene. Her ligger også klostre og kirker med fantastiske byzantinske vægmalerier. 10 af dem er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det er Choirokoitia-stenalderbosættelsen også og Middelhavets smukkeste mosaikker i Pafos.

Glem endelig ikke Nicosia, Cyperns delte hovedstad. Her er kirke og moské, pool og hamam, euro og lira. Indtil en fredsplan er fundet, og de tyrkiske tropper væk, er tyrkiske og græske cyprioter adskilt af FN’s 'grønne linje'. Krydser du den, kan du tanke op med en kop tyrkisk kaffe og en frisk baklava på den gamle, osmanniske khan.

Hop videre til Kyrenia og se Cyperns dejligste fiskerleje, middelalderborge og dramatiske bjerge. Slut af i det græske syd med mezé og bouzouki-musik. Spis og dans med de lokale til den årle morgen. I festbyen Limassol er de rigtig gode til det. Tag med. Ela ela!

FAKTA

  • Rejsen til Cypern

    I højsæsonen afgår dagligt både rute- og charterfly fra Billund og København, der typisk lander på den sydlige del af Cypern i Larnaca eller Pafos. De fleste charterture er forbeholdt denne del af øen.

    Den nordlige del af Cypern er besat, Ercan Lufthavn er ikke internationalt anerkendt, og tyrkernes okkupation er i modstrid med FN's internationale charter for menneskerettigheder. Vil man gerne besøge den nordlige del af Cypern, kan man tage turen dertil fra en af de nu syv checkpoints mellem syd og nord.

    Charter
    Størstedelen af rejser til Cypern forestås af charterselskaberne Apollo, Spies, Star Tour og Århus Charter. Dansk Flyferie sælger individuelt sammensatte rejser uden guideservice med fokus på børnefamilier, og selskaber som Solfaktor sælger pakkeløsninger med fly og hotel, men uden øvrige ydelser som bustransport fra lufthavnen, guide, udflugter mv.

    Flyrejser
    Ønsker man at arrangere alt selv, kan man året rundt finde flybilletter til rimelige priser (men ofte urimelige rejsetidspunkter og altid med et stop) hos

    Cimber Sterling har fra marts til oktober ugentlige afgange til Cypern fra diverse lufthavne i Danmark (direkte forbindelse fra Kastrup, men mellemlanding i Kastrup fra alle øvrige lufthavne).

    Norwegian flyver fra Kastrup til Larnaca fra juni til august med enkelte afgange fra andre lufthavne.

  • Rejsen rundt på Cypern

    Der kører intercity-busser mellem distriktsbyerne og bybusser mellem centrum og forstæder. Fra landsbyerne er der kun en eller to daglige forbindelser.

    Et nemt og billigt transportmiddel er servica-taxaen, en minibus med plads til op til 7-8 personer. Almindelige taxaer er også forholdsvis billige.

    Der er biludlejningsfirmaer overalt. Det er en rigtig god måde at opleve øen på.

    I turistområderne kan du desuden leje cykler og scootere.

    Fra Cypern kan man sejle til flere spændende destinationer i det nærliggende område, som omfatter Grækenland, Tyrkiet, Israel og Egypten.

    I 2003 blev det muligt for turister at krydse demarkationslinjen mellem den sydlige og nordlige del af Cypern. Ved hvert af de syv checkpoints får du, mod forevisning af pas, et visum (en papirlap) udleveret med tilladelse til tre måneders ophold i den nordlige del.

  • Visum og valuta

    Der kræves ikke visum ved en rejse til Cypern.

    Møntfoden er euro. Ved rejse i det nordlige Cypern er valutaen ny tyrkisk lira, men euro accepteres.

    Der findes hæveautomater overalt i Cypern og man kan betale med kreditkort de fleste steder. Der kan dog forekomme restauranter, der kun tager imod kontanter, ligesom der også betales kontant for busbilletter.

  • Sundhed og sikkerhed

    Vaccinationer
    Der kræves ingen vaccinationer til Cypern, men man kan overveje vaccination mod difteri og stivkrampe. Se mere på www.vaccination.dk.


    Kriminalitet
    Alvorlig kriminalitet i Cypern er blandt Europas laveste, ligesom tyveri også hører til blandt sjældenhederne.


    Trafiksikkerhed
    I Cypern kører man på venstre side, og veje og skiltning er generelt af god standard. Til gengæld er trafikkulturen ikke for god, så vær meget opmærksom i trafikken, hvad enten det er i lejet køretøj eller til fods. Der køres over for rødt og for hurtigt, parkeres ulovligt, overhales indenom på motorveje og på strækninger, hvor overhaling ikke er tilladt, og der blinkes ikke nødvendigvis af, før der drejes. Og listen fortsætter.


    Påklædning
    Om sommeren er vandfast solcreme, stærke solbriller, solhat/kasket og let beklædning et must. Badesko anbefales til badning langs klippekyst. Om vinteren anbefales det, der svarer til efterårspåklædning i Danmark, medmindre ferien foregår i Troodos-bjergene, hvor vintertøj er påkrævet. En lun trøje eller jakke er god til kølige aftener forår og efterår, og let overtøj til sommeraftener, hvor de hede dagstemperaturer kan falde brat ud på aftenen/natten.

  • Fakta om Cypern

    Indbyggertal: Cyperns samlede befolkning udgør 892.400 (2009), heraf 672.800 græsk-cyprioter, 89.200 tyrk-cyprioter, 130.400 legale udenlandske tilflyttere, 2.700 armenere, 4.800 maronitter og 900 romersk-katolske. Tallet inkluderer ikke illegale bosættere fra Tyrkiet i nord (min. 170.000) eller illegale immigranter.

    Areal: 9.251 km2 (heraf er 38 procent besat af Tyrkiet, 3 procent udgøres af FN's bufferzone og 3 procent af britisk militærområde).

    Sprog: Græsk og tyrkisk er Cyperns officielle sprog. Engelsk bruges i vid udstrækning.

    Religion: Ortodoks kristendom, sunni-islam samt minoriteter af katolikker, armensk-ortodokse, anglikanere og jøder.

    Styreform: Republik med præsident (5-årig periode). Dimitris Christofias er Cyperns sjette præsident.


    Tre anderledes fakta om Cypern

    • Ski: Cypern har et af Europas sydligste skisportssteder (Troodos). Der er ofte sne indtil midt i marts, så man kan stå på ski om formiddagen og slikke sol på stranden om eftermiddagen.
    • Pop: George Michael er af cypriotisk oprindelse (hans far er græsk-cypriotisk) og hedder i virkeligheden Georgios Kyriacos Panayiotou
    • Ost: Halloumi-ost er en cypriotisk opfindelse
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar op til 35 procent

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Turen går til
21. maj. KL. 13.48
strandliv. Ingen hujen, hylen eller sandslotte. Et hotel i Caribien har valgt at forbyde adgang for børn på deres private strand. - Foto: Alexandre Meneghini/AP

Her er stranden, hvor der er adgang forbudt for børn

Den differentierede ferieform med voksenferier, børnefri flysæder, parhoteller og all inclusive vinder frem.

Turen går til
21. maj. KL. 10.13

Ingen vandpiber om bord hos Emirates

Turengårtil.dk citerede usand historie fra satiresite.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...