En mørkeblå, en pink og en rød vindjakke på fire, seks og ni år hopper ivrigt op og ned. Himlen over dem og den smalle landtange er blå med spredte skyer, der glider ind fra landet på den anden side af Feggesund – det stykke af Limfjorden, der deler Mors fra Thy og Hanherred. For børnene i vindjakkerne er havnen på den modsatte side porten til stejle klinter, brede sandstrande og badevand med flere meter høje bølger. Selvom de nu er næsten 20 kilometer fra det åbne hav, er den varme vestenvind direkte og kraftig.

“Nu kommer den, nu kommer den, nu kommer den,” og så, til glæde for eventuelle tunghøre: “Nu kommer færgen!”

Den sort-hvide træfærge – dekoreret med dybrøde kanter på ræling, skorstene og på bænkene under broen – tøffer skramlende på plads i færgelejets solide favntag. Trosser skal på hver sin pullert, landgangsbroen sænkes helt ned. Klappen fanger kanten.

Endelig går bommen op, men før børneflokken kan gå ombord, skal de otte biler på færgens vogndæk i land. Håndværkere ordner den sidste kommunikation via mobilen i varevognen med sloganet “Den lokale er altid på farten for dig”, og de haster hurtigt af sted til næste job. En skatteplaget firehjulstrækker på gule plader ruller mere adstadigt ind på den flade landtange. En anden har en campingvogn gyngende bagpå. To smilende cyklister med fuld oppakning trækker i land – fulgt af en knallert med en grøn plastickasse fra Brugsen bagpå. Føreren er i mørkeblåt arbejdstøj med termovest – den klassiske Hanstholm-habit. En allersidste fodgænger har sat bilen på fjordens nordside for at spare på billetten. For ham er kroen på Mors målet for rejsen.

Endelig giver skipper tegn til børnene og de andre ventende. Vindjakkerne løber over broklap og planker, helt frem til færgens stævn. Billetterne købes om bord, færgemanden bærer billetkontoret på maven, og vil helst have kontanter. Fluesmækkeren ligger inden døre.

“Retur eller enkelt?”

“Enkelt, tak,” svarer den lille families mor.

Når ferien er slut, og Limfjorden skal krydses igen, kan det ske med en helt anden færge; ved Thyborøn Kanal eller ved Hals. Eller måske skal turen gå gennem Limfjordstunnellen i Aalborg.

Fremme i stævnen presser de små ansigterne mod afspærringens jernstivere. Solen blænder i færgens nymalede hvide sider. Den dunkende dieselmotor går støt, dybt under dækkets blankslidte planker. Pigerne snuser til skumsprøjtet og bølgernes brusen ved kølen. Skriget fra skarven, den sorte fisketyv, kommer højt oppefra, mågernes larm følger færgens spor tættere på, i jagten på godbidder. Er der mon fisk? Og hvor er sælerne? Færgens rute gennem det klare vand bryder en stime af gopler på vej på tværs. Vinden er salt og klar, og går direkte i kinderne på de tre ivrige passagerer.

Fem minutter senere tager det modsatte færgeleje imod. Et farvand er passeret og nyt, ukendt land ligger åbent forude.