Annonce
Annonce

Golf i Østjylland

Østjylland har det bedste udvalg af skovbaner med et rigt plante- og dyreliv i Danmark. Her støder du uundgåeligt ind i truede padder, hvide anemoner og storslåede havudsigter.

GUIDE: Turen går til Østjylland

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Golf

Lübker Golf Resort – flyvesand og løgfrøer

På Djursland ligger Lübker Golf Resorts bane i et varieret område med skov, søer og vandløb samt en kuperet og rullende topografi. Den har 18 + 9 huller, par 72 / 34, mens par-3 banen har ni huller. Området er dækket af et tykt lag flyvesand, som både giver ideelle dræningsforhold og en lækker turf at spille fra. Det er perfekt for spillere på alle niveauer, men anlægget har samtidig bevaret landskabets unikke karakter. I vandhullerne lever der tre truede paddearter: løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø, og i ådalen findes flere sjældne orkidéer. Derudover byder resortet på subtropisk badeland, spa- og fitnessområde, butikker og restauranter, finsk sauna og canadisk vildmarksbad. Tider kan bestilles via Golfbox.dk.

Lübker Golf Resort
Adresse: Lübker Allé 121, 8581 Nimtofte
Telefon: + 45 38 40 80 00
Hjemmeside: Lübker Golf Resort

Silkeborg Golf Club – nyrenoveret perle

En naturlig perle midt i en nåleskov, tæt ved Gudenåen. Silkeborg Golf Clubs bane fremstår reel, forstået på den måde, at bolden kan findes næsten overalt i skoven. I 2007 blev anlægget udvidet med ni huller, som blev skåret ind i eksisterende skov. En større modernisering og renovering blev samtidig foretaget på den gamle bane i form af nye tee-steder, greens, bunkere, søer, vandløb og nyplantning, der har givet banen et løft. Området omkring Silkeborg byder blandt andet på Silkeborg Søerne og Himmelbjerget. Banen har 27 huller, par 71/71/72, og henvender sig til spillere med et handicap under 36. Tidsbestilling via Golfbox.dk.

Silkeborg Golf Club
Adresse: Sensommervej 15C, Resenbro, 8600 Silkeborg
Telefon: + 45 86 85 22 99
Hjemmeside: Silkeborg Golf Club

Vejle Golf Club – en af landets smukkeste

Vejle har et af landets smukkeste og mest spændende golfanlæg, der breder sig ud blandt slugter, dalstrøg og højder. Næsten halvdelen af arealet er behæftet med fredskovspligt, hvilket er unikt for baner i Danmark og med til at sætte sit specielle præg på anlægget. Udover golfen er der også meget andet at opleve. Om foråret er det anemone-tæppet og en uges tid senere den nyudsprungne bøgeskov for ikke at nævne det rige fugle- og sommerfugleliv, og at du kan være heldig at se råvildt passere gennem skoven. Sidst i juli – i parringstiden – kan du sågar høre dem. Banen har 27 huller, par 71/73/72, og par-3 banen ni huller. Dit handicap skal være under 45, og du kan bestille tid over telefonen eller via Gobook.dk.

Vejle Golf Club
Adresse: Ibækvej 46, 7100 Vejle
Telefon: + 45 75 85 81 85
Hjemmeside: Vejle Golf Club

Samsø Golfklub – på kanten af Samsøs kyst

Samsø Golfklub har en meget smukt beliggende seaside-bane, hvor sport og natur går op i en højere enhed. Den 18 huller store bane er anlagt i et skønt kuperet område, og undervejs bevæger du dig gennem et terræn med levende hegn og naturlige vandhuller. Højdepunkterne er de huller, der ligger helt ude ved Samsøs østkyst. Banen har par 72, men anlægget råder også over en pay and play par-3 bane med ni huller – i begge tilfælde henvender den sig til spillere med et maksimalt handicap på 54. Der er ikke restaurant på stedet, men hvis du bestiller to timer før, kan du alligevel spise i klubhuset, da øens spisesteder leverer hertil. Tidsbestilling til banen sker via klubbens hjemmeside.

Samsø Golfklub
Adresse: Besser Kirkevej 24, 8305 Samsø
Telefon: + 45 86 59 22 18
Hjemmeside: Samsø Golfklub
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
24. maj. KL. 07.00
FERIEIDYL. Det græske øhav byder på øer for enhver smag. - Foto: Deborah Benbrook

Her kan du få mest ferie for dine penge i år

Fordelagtige valutaer og uopdagede ferieområder. Her er de destinationer, hvor pengene rækker lidt længere denne sommer.

Turen går til
23. maj. KL. 07.00
CYKELPAUSE. Ruten skærer igennem flade marklandskaber med broer, møller og kanaler, så man bør afsætte tid til at nyde landskabet. - Foto: Kåre Welinder

Oplev Vadehavets smukkeste sider fra en cykel

Nationalparken byder på noget af det vildeste og mest forblæste natur, Danmark har at tilbyde. Men cykelpakken fra Esbjerg til Tønder har plads til forbedringer.

Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...