Annonce
Annonce
Opdateret juni 2011

Intro til Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige butikker, klassisk kunst, Chagall, Matisse, sund mad og kølig rosé vin. En lynferie til Nice, og du har Sydfrankrig i blodet.

GUIDE: Turen går til Nice

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nice, det er her, du kan bade på den konceptuelle badestrand, HI-Beach. Når solen bliver for hård, tilbyder Mamac hjernevridende moderne kunst i svale omgivelser. En smuttur til Matisse og Chagalls museer sætter humøret i vejret. Og det gode humør bringer kreditkortet i fare i butikkerne på den brede avenue Jean Médicin og de smalle stræder i Nices gamle bydel.

Restauranterne lokker med pan-bagnat, den typiske Nice-sandwich med tun og salat. Ravioli og pasta, der kan gøre italienere misundelige, er hverdagskost, og til den store fest bæres skaldyrene ind på en opsats højere end en bryllupskage. Og til det hele: den læskende, kølige rosé.

Nice lokker med alt, der kan gøre en uge for kort. Kan du alligevel nå mere, kører bussen op i baglandet eller ud langs kysten for bare 1 euro.

Langs kysten ligger sandstrandene som perler på snor. Pensionisterne læser og solbader i liggestolene ved Menton, børnefamilierne leger på sandstrandene omkring Le Lavandou, dykkere og svømmere søger til fjordene omkring Marseille, mens naturisterne har deres egen oase i strandcenteret Cap d’Agde.

FAKTA

  • Rejsen til Nice og omegn
    Nice og Bordeaux er nogle af de byer, der bliver fløjet til fra Danmark.

    Via London bliver der fløjet til stort set alle større byer i Sydfrankrig – både med de store, internationale selskaber og lavprisselskaberne. Det er også en mulighed at tage toget fra København til Paris og tage videre herfra, men med flyselskabernes priskamp om kunderne kan det nærmest ikke længere betale sig.

    Man kan selv køre til Sydfrankrig, enten via Tyskland og det nordlige Frankrig, gennem Schweiz eller via Østrig over Italien.

    Bus er den billigste rejse sydpå, men det kan være en hård omgang at sidde i bussen i knap et døgn.

  • Rejsen rundt i Nice og omegn

    Det er oplagt selv at køre rundt i Sydfrankrig, men der er også et godt udbygget bus- og tognetværk.

    Der findes en del rabatter for turister, der rejser med tog. Rabatterne varierer fra togtype til togtype, så det er bare at spørge på stationerne. Foruden de private busselskaber, der sørger for transport mellem de største byer, tilbyder de franske jernbaner, SNCF, busture med guide, ofte med mulighed for under længere ophold på stederne at kunne gå rundt på egen hånd. Man kan få mere at vide på de enkelte stationer, banegårde og turistkontorer.

    Frankrig er et cykelland, og i Sydfrankrig findes nogle af Tour de Frances klassiske stigninger som for eksempel Mont Ventoux og Tourmalet. Det behøver dog ikke at være så udfordrende for benmuskler og lunger; det er også oplagt at tage på rolige en- eller halvdagsture rundt langs kysten eller lilla lavendelmarker. Man kan medbringe sin egen cykel eller leje i de fleste byer.

    For 1 euro kan man køre i bus mellem alle større byer omkring Nice.

  • Visum og valuta

    Der kræves ikke visum ved indrejse til Frankrig.

    Møntfoden er euro.

  • Sundhed og sikkerhed
    Der er ingen nævneværdige sundheds- eller sikkerhedsrisici ved at opholde sig i Sydfrankrig. Pr. 1. januar 2008 blev rejsesygesikringsreglerne ændret, men det har ikke ændret ved, at eventuelle udgifter til lægebehandling stadig bliver dækket af det gule sygesikringsbevis, når du rejser i Sydfrankrig. Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, hvor du er nødt til at rejse hjem, skal du dog selv betale for hjemtransporten. Sørg derfor for at købe en privat rejseforsikring ? eller tjek eventuelt din indboforsikring, der i mange tilfælde også vil omfatte en rejseforsikring. Ved dødsfald er hjemtransporten dækket via rejsesygesikringen.
  • Fakta om Frankrig

    Hovedstad: Paris

    Befolkning: 62,2 mio. indb. inkl. de oversøiske områder.

    Areal: 550.000 km2

    Religion: Da kirke og stat er skarpt adskilte, oplyser den officielle statistik blot, at Frankrig er en verdslig stat. Opgørelser efter religiøse tilhørsforhold svinger meget, men ca. 80 pct. er katolikker eller uden religion, 10 pct. muslimer, 2 pct. protestanter og 8 pct. andet.

    Styreform: Republik med en folkevalgt præsident.

    Tre anderledes fakta om Frankrig

    Husdyr: Hver anden husholdning har et kæledyr, som regel en hund eller en kat. I alt er der 8 mio. hunde og 9 mio. katte.

    Mindsteløn: 9 euro i timen (2011)

    Ostekendere: 78 procent af franskmændene kan genkende en Camembert-ost, men kun 51 procent en Roquefort-ost.

    Prisniveau: Det koster op til 75 øre pr km at køre på motorvejene. En lille fadøl koster ca. 4 euro i Nices centrum. En god middag koster ca. 30 euro på de jævne steder.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:

Tips og artikler om Nice

Oplev Marseilles overraskende bagside

Hæng ud med Eric Cantona, gør et tøjkup i byens svar på Vesterbro og smag en ...

Bouillabaisse: Her skal du spise Marseilles berømte fiskesuppe

Der er lige så mange opskrifter på bouillabaisse, som der er scootere på kajen...

Her fester du med filmstjernerne i Cannes

Champagne, stjernestøv og rød løber. Her er insiderguiden til stjernernes...

Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
24. maj. KL. 07.00
FERIEIDYL. Det græske øhav byder på øer for enhver smag. - Foto: Deborah Benbrook

Her kan du få mest ferie for dine penge i år

Fordelagtige valutaer og uopdagede ferieområder. Her er de destinationer, hvor pengene rækker lidt længere denne sommer.

Turen går til
23. maj. KL. 07.00
CYKELPAUSE. Ruten skærer igennem flade marklandskaber med broer, møller og kanaler, så man bør afsætte tid til at nyde landskabet. - Foto: Kåre Welinder

Oplev Vadehavets smukkeste sider fra en cykel

Nationalparken byder på noget af det vildeste og mest forblæste natur, Danmark har at tilbyde. Men cykelpakken fra Esbjerg til Tønder har plads til forbedringer.

Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...