Annonce
Annonce
Opdateret juni 2009

Intro til Kreta

Kreta er ikke bare en ø. Det er et helt univers. For Kreta har det hele. Storslået natur, simpel god mad, masser af kultur og badevejr og vand næsten hele året.

GUIDE: Turen går til Kreta

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På Kreta kommer der flere turister end på nogen anden græsk ø. Og ikke uden grund. På Kreta kan man vandre i høje bjerge, dramatiske slugter og stige ned i dybe underlige grotter. På Kreta er vandet altid i nærheden, og hvor der er vand, kan man bade.

Langs de langstrakte sandstrande på Kretas nordkyst fyldes hotellerne med turister om sommeren. De ligger tæt på stranden og nær diskotekerne og barerne, hvor der serveres eksotiske drinks, til den sidste gæst har fået natteliv nok.

Ikke langt fra Kretas kyst kan man i højlandet besøge små landsbyer omgivet af vinranker, olivenlunde og lyden af fårenes bjælder, der ringler længe før, man ser dyrene.

På Kretas sydkyst ligger strandene langt fra hinanden. Vejene mod syd snor sig gennem det ensomme nøgne landskab for at ende ved en oase ved havet, hvor man altid kan finde en seng.

FAKTA

  • Rejsen til Kreta
    Der findes adskillige charterrejser til Kreta, hvor fly og hotel, lejlighed eller pension og eventuelle udflugter er tilrettelagt på forhånd. Ofte er det kun muligt at købe flyrejsen gennem et af charterselskaberne, der alle flyver til Haniás lufthavn. Enkelte flyver dog også til lufthavnen i Iraklion. Alternativt kan du flyve til Athen, hvortil en del flyselskaber har forbindelse, og så fortsætte herfra til enten Iráklion eller Haniá.
  • Rejsen rundt på Kreta

    Der er mange muligheder for at rejse rundt på Kreta, og da det aldrig regner eller er koldt i sommerhalvåret, kan man være ude døgnet rundt.

    Lej for eksempel en bil. Det kan man gøre overalt på Kreta, i lufthavnene eller på nettet hjemmefra. Konkurrencen er hård mellem de mange firmaer, og det trykker prisen: 20-50 euro per dag afhængig af størrelse og lejemålets længde. Man kan enten tegne en FWD-forsikring, som er en helforsikring, eller en billigere CDW, som har en selvrisiko ved sammenstød på 300-600 euro.

    Det offentlige bussystem, KTEL, er meget veludbygget, det er billigt, og der kører mange busser mellem byerne på Kretas nordkyst. Trafikken mellem nord og syd er mere sparsom, selvom der er busser til selv de fjerneste landsbyer dagligt.

    Man kan også tage på organiserede udflugter til de mest populære steder på øen. Fra alle landsbyer på Kreta arrangeres udflugter til Knossós, Samariá, Falásarna og palmestranden Vai. Charterselskaberne har deres egne udflugter for gæsterne.

    På cykel rundt på Kreta er også en populær mulighed. Enten lejer man mountainbikes lokalt eller tager sin egen cykel med fra Danmark.

  • Sundhed og sikkerhed

    Den offentlige sygesikring (det gule sygesikringsbevis) dækker udgifter i forbindelse med sygdom og tilskadekomst samt udgifter til en ekstraordinær hjemtransport fra Kreta til Danmark den første måned af en rejse.

    I tilfælde af sygdom vil du altid kunne hente hjælp i hotellets reception, hvor man sørger for de fornødne opkald. Græske læger taler ofte engelsk, og hvor der er mange turister, er der også ofte udenlandske praktiserende læger.

    Der kræves ingen særlige vaccinationer for at besøge Grækenland, men det er klogest at sikre sig, at man er blevet vaccineret for stivkrampe inden for de sidste ni år.

    Somrene er meget varme i Grækenland og på Kreta, og hedebølger koster hvert år mange mennesker livet. Drik derfor mindst tre-fire liter vand om dagen og dæk altid hovedet til i direkte sol. Myg kan være plagsomme, og nogle reagerer mere voldsomt på græske myggestik end på danske. Alle græske apoteker er velforsynede med myggemidler. Ved stranden kan der være søpindsvin, man kan risikere at træde på, og piggene er svære at få ud. Søg altid læge, hvis du træder på en.

    I forhold til sikkerheden er der for så vidt ikke noget at frygte som turist i Grækenland, men lidt forsigtighed og omtanke skader ikke. Det bedste råd til rejsende i Grækenland gælder for så vidt resten af verdens rejsedestinationer: Vær opmærksom og tænk dig om. Lad være med at gå rundt med store summer og hav kamera og andre værdier tæt på kroppen og efterlad det, der ikke er strengt nødvendigt at slæbe rundt på hotellet – så kan det ikke gå helt galt. Generelt er det meget sikkert at rejse på Kreta, også som enlig kvinde og efter mørkets frembrud.

    Turisterne på Kreta går meget let påklædt, også når de går på restaurant om aftenen. Det er accepteret, selvom grækerne har meget mere tøj på. Til gengæld kræver de tildækkende skuldre, arme og ben, når man besøger kirker og klostre på Kreta. Det betyder, at kvinderne skal have skørter på og mændene lange bukser. På mange klostre udleverer man sjaler, så man kan klæde sig anstændigt.

  • Fakta om Kreta

    Indbyggertal: Cirka 600.000.

    Areal: Kreta er Grækenlands største ø. 260 km lang og 30 km bred på det smalleste sted.

    Priser: En kop græsk kaffe koster 1 euro, en cappuccino koster 2-3 euro og en øl koster 2-3 euro.

    Sprog: Nygræsk med kyrillisk alfabet.

    Religion: 98 procent er græsk-ortodoks kristne.

    Arbejdsløshed: Cirka 4 procent, halvdelen af landsgennemsnittet.

    Turister: 2.000.000 besøger årligt Kreta, heraf cirka 150.000 danskere.

    Oliventræer: 34.000.000

    Kystlinje: 1046 km

    Højeste bjerg: Psilorítis (2456 moh.)

    Længste slugt: Samaria (18 km)

GUIDEN FORTSÆTTER HER:

Tips og artikler om Kreta

Udforsk græsk ø-favorits skjulte sider i jeep

Duftene er intense på Kreta, der også imponerer med dramatiske bjerglandskaber...

Her finder du Kretas uberørte åndehuller

Der er masser af autenticitet og en venlig befolkning, hvis du tager væk fra ...

Opdag Kretas ukendte sider

Små pittoreske landsbyer, olivenlunde, golde bjerge og frodige kløfter. ...

Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
18. jun. KL. 07.00
FLYSKRÆK: Camilla Stockmann har nu prøvet hypnose for at slippe af med sin flyskræk. - Foto: Linda Colin/iStockphoto (arkiv)

En stor krukke og hypnose fjernede Camillas flyskræk

Politikens journalist Camilla Stockmann kom for et år siden af med sin flyskræk efter et otte timers kursus i London. Men skrækken kom igen. Nu prøver hun med hypnose.

Turen går til
17. jun. KL. 15.14
Foto: Joachim Adrian

Rejsebureauer frygter, at Myanmar bliver et nyt Thailand

Rejsedirektør advarer imod at gå for hurtigt frem i det uspolerede land, så det mister sin identitet.

Turen går til
13. jun. KL. 09.29
Mange tusinde danskere udlejer deres privatbolig til turister. Dermed overskrider de loven. - Foto: Lærke Posselt (arkivfoto)

Du bryder loven, hvis du udlejer din private bolig til turister

LLO mener, at Airbnbs danske udlejere »undergraver hele boliglovgivningen«.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.