Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med

Shopping i Firenze

Sko, parfumer, lædertasker og fødevarer frister forfærdeligt, når du besøger nogle af Firenzes lækreste forretninger og markeder. Her er de fem bedste bud.

Annonce

Fakta

Firenze

Bedste tid for besøg

AprilMajJuniSeptemberOktober

Så lang tid tager rejsen

Ca. 2 timer med fly

Valuta

Euro (EUR) 100 EUR = 743,10 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Firenze

Se stort kort

Til kufferten

Politikens Kort og godt om Firenze

80 kr. Køb bogen

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til Firenze

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Shopping

Salvatore Ferragamos museum – Skokunst i Firenze

”Jeg behøver ikke at lede efter en stil,” skrev Salvatore Ferragamo. ”Når jeg har brug for nye, vælger jeg blandt dem, der popper op i mit hoved, som når jeg vælger et æble fra en fyldt skål på mit bord.” Ferragamo blev berømt i 1920’ernes Hollywood og nåede at designe sko til Greta Garbo, Audrey Hepburn, Marilyn Monroe og Sophia Loren, inden han selv satte træskoene i 1960. I 1938 købte han det historiske middelalderpalads Palazzo Spini Feroni ud til Arno-floden, hvorfra han opbyggede sit sko-imperium. Her kan man fortsat købe det eksklusive skomærke i paladsomgivelser, og i kælderen er der indrettet et nyt museum, der udstiller mange af Ferragamos fantasifuldt designede sko, skoproduktion og historiske fotos.
Entré 5 euro.

Salvatore Ferragamo
Adresse: Piazza Santa Trinita 5rFirenze
Hjemmeside: Salvatore Ferragamo
Åbningstider: Fra kl. 10-18, lukket tirsdag

Læderskolen – Firenzes lækreste lædertasker

Firenzes mest berømte læderskole blev skabt i et samarbejde mellem de franciskanske munke i kirken Sante Croce og Gori-familien. Lige efter Anden Verdenskrig stod forældreløse og fattige børn i lære her hos mestrene i klosterets højloftede korridorer, hvor der stadig undervises i kunsten at håndsy de lækreste lædertasker. Francesca Gori designer selv nye tasker, og de kan ses i gammeldags glasmontre i korridorerne, hvor lædermestrene også kan ses i arbejde. Læderbutik med direkte indgang til Santa Croce-kirken.

Scuola del Cuoio
Adresse: Via S. Giuseppe 5r
Transport: Gå gennem gårdhaven eller gennem Santa Croce-kirken.
Hjemmeside: Scuola del Cuoio
Åbningstider: Mandag til lørdag fra kl. 9.30-18, og søndag fra kl. 10-18. Entré gratis. Læderkurser fra tre timer til ni måneder.

Officina Profumo Farmaceutica di Santa Maria Novella – Dufte i det gamle klosterapotek

Officina Profumo Farmaceutica di Santa Maria Novella. Det lyder næsten sterilt, men kunne ikkke være længere fra sandheden. Her i Firenzes flotteste parfumeri oser af atmosfære foruden duftene af de parfumer, sæber og andre toiletartikler, der sælges. Parfumeriet var oprindelig klosterets apotek, og man har bevaret den gamle og enestående indretning fra 1700-tallet.

Officina Profumo Farmaceutica di Santa Maria Novella
Adresse: Via della Scala 16 – ikke 16r, Firenze
Hjemmeside: Officina Profumo Farmaceutica di Santa Maria Novella

Mercato Sant’Ambrogio fødevaremarked – På indkøb med Firenzes borgere

Friske råvarer til aftenens menu køber beboerne i Firenze ofte på fødevaremarkedet Sant’Ambrogio, hvor der sjældent kommer ret mange turister. Udenfor sælger boderne friske frugter og grøntsager, og inde i fødevarehallen er der fyldt med slagtere, fiskehandlere og specialbutikker, der sælger oliven, oste, færdige pastaretter, gnocchi, salater, kaffe og hundredvis af andre lækre dagligvarer.

Sant’Ambrogio
Adresse: Piazza Lorenzo Ghiberti, Firenze
Hjemmeside: Sant’Ambrogio
Åbningstider: Mandag til lørdag fra kl. 7-14

Tirsdagsmarkedet Cascine – Billigt kæmpemarked langs Arne-floden

Friske blomster, sko, overtøj, undertøj, legetøj og utallige andre varer breder sig under gigantiske markiser, som med håndsving er foldet ud fra de specialbyggede markedsbiler, der har en ny adresse hver eneste dag på byernes ugentlige markedsdag. I Firenze er det tirsdag, hvor markedsbilerne stilles op i en kilometerlang række langs Arne-floden i Cascine-parken. Stemningen er god, produkterne i den billigste ende af skalaen, men der er også gode specialprodukter at finde, og ellers kan man altid nyde folkelivet og en sandwich med friske skiver af helstegt pattegris.

Cascine
Adresse: Parco delle Cascine
Åbningstider: Tirsdag fra kl. 7-13.
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Amsterdam

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Buenos Aires

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...