Rom lokker. Med tusind år gamle bygningsværker, nyskabende mode og evigt mildt vejr. Og ikke mindst lækker mad.

Pizza og parmaskinke, spaghetti og ravioli, tiramisu og panna cotta. Der er tusindvis af restauranter i Rom, der kokkerer dagen og natten lang og fremtryller den ene vidunderlige, velduftende og velsmagende italienske specialitet efter den anden.

Måske er det den lokkende kombination af fortid og fremtid, mad og mode, der har betydet, at Rom dette efterår har slået London og New York som danskernes foretrukne storby at rejse til i efteråret.

LÆS OGSÅHer er danskernes foretrukne efterårsferie

Men at finde frem til den rette restaurant kan nemt blive en stor mundfuld. For det er let at ryge i den klassiske turistfælde, hvor restauranten med de romantiske rødternede duge og Chianti-flasker i bast og med blafrende stearinlys serverer dyr og intetsigende papmad. Eller fælden, hvor sult efter timers sightseeing fjerner al dømmekraft, og en insisterende tjener får dig lokket ind til en kedelig omgang fedtet pasta.

Verdens største landsby
Skuespiller og forfatter Per Pallesen har lært at skelne skidt fra kanel. I over 10 år har han rejst – og ikke mindst spist – i Rom, hvor han mindst to-tre gange om året bor i sin lejlighed i byens charmerende gamle kunstnerkvarter, Trastevere. For Rom og romernes levevis fascinerer ham.

»Jeg plejer at kalde Rom verdens største landsby. Her er en helt speciel atmosfære, og alt ligger i overkommelig gåafstand. Her mærker man historiens vingesus, når man går blandt søjler fra romertiden og fantastiske bygningsværker. Jeg synes for eksempel, at Pantheon er Roms smukkeste bygning, og her kommer jeg altid. Og så elsker jeg italienernes måde at leve på – når hele familien med far og mor, børn og bedsteforældre, onkler og tanter sidder på den lokale romerske restaurant og råber og skriger og snakker med mad i munden«.

LÆS OGSÅBesøg det nye og trendy Rom

Per Pallesens mangeårige kulinariske erfaringer har han kogt ned til bogen Spis i Roms sidegader, som udkommer på mandag.

»Det irriterede mig, at hver gang man læser en restaurantguide fra Rom, er det ofte de meget store og populære restauranter, der bliver fremhævet. Jeg vil gerne have folk hevet med ud i sidegaderne, så de kan få nogle andre, anderledes oplevelser«.

Mad, du skal prøve
Så med Spis i Roms sidegader gør han netop det: Tager læseren med væk fra de store strøg og smukke, men turistede pladser og hen til sine yndlingsrestauranter, hvor maden er billigere og ikke mindst bedre. Og god mad er der masser af.

Fra Mussolinis fascistiske forstad til udsigt fra Peterskirken. Se Roms kendte og mindre kendte sider i vores guide

»Jeg er en kagemand. Jeg elsker det og skal altid have tiramisu og panna cotta, Italiens nationaldesserter, når jeg er i Rom. Men selvfølgelig også minestrone, der har stået og simret et par dage, og taglionini gratinati, der er gratineret båndspaghetti, som jeg aldrig har fundet andre steder end på Re Degli Amici på Via della Croce – helt fantastisk! Eller spaghetti amatriciana med tomat, løg og pecorrino-ost og saltimbocca, kalv med parmaskinke, salvie og sovs af marsala-vin«.

Vi har fået Per Pallesen til at løfte sløret for hans bedste tricks til at spotte Roms romerske restauranter og lækreste mad.

Per Pallesen: Sådan undgår du Roms restaurantfælder

Hvordan finder man selv frem til de små kulinariske perler? Vi har bedt Per Pallesen give sine bedste råd til, hvordan man får lækre restaurantoplevelser i Rom:

1. Lad dig ikke lokke af tjeneren
»Det kan være meget svært at vurdere, om en restaurant er en turistfælde, men står der en mand og råber og skriger for at lokke dig og andre turister indenfor, så er der god grund til at være på vagt. Kig hellere efter de restauranter, der ikke gør så meget væsen af sig«.

Få mere appetit med Turengårtil.dk's guide til restauranter i Rom

2. Tjek spisekortets størrelse
»Har restauranten et kæmpestort spisekort stående ude på gaden, er der yderligere grund til at være på vagt. Ofte er det turistmenuer, der bliver serveret her, og det er både dyrt og dårligt. Priserne er også et godt pejlemærke – er det meget dyrt, er det som regel en turistfælde. Selvom man selvfølgelig ikke kan generalisere, for jeg har også spist på rigtig gode restauranter, der også var dyre.”

3. Undgå de store pladser
»De store pladser har god udsigt, og her er mange fortovsrestauranter, hvor man kan følge med i menneskemylderet. Og det er derfor, turisterne sætter sig her. Men ofte er maden ikke særlig god, og den er dyrere, end den behøver at være«.

LÆS OGSÅ15 fede ferielejligheder i fem storbyer

4. Hyggeligt er ikke altid godt
»Indretningen er et godt pejlemærke for, om det er en rigtig romersk restaurant, eller om det er en turistfælde. De rigtige, romerske restauranter gør ikke så meget væsen af sig; indretningen er mere ydmyg med træborde og træstole. De rødternede duge er meget ofte for turisternes skyld, for det er som regel det, man forventer at se på en italiensk restaurant«.

5. Spis sent
Italienerne plejer at sige, at man altid kan spotte en turist på pizza-restauranten: Er der gæster før kl. 20, er det turister. Italienerne kommer nemlig først senere, for da er ovnen tilstrækkelig varm til at lave ordentlige pizzaer.

Per Pallesen tilføjer, at »køkkenchefen også lige skal varmes op. Men det betyder heldigvis bare, at man også ret sent får meget lækker mad. Jeg spiser tit først ved 22-tiden – man kan altid få noget at spise sent. Også kl. 23«.

Kaffe på H.C. Andersens stamcafé eller vin på strømlinet bar – se, hvor du skal gå ud i vores guide til Rom

6. Lyt og lugt
»Jeg plejer altid at lugte mig frem til, om restauranten er god – om det er rigtig mad eller papmad. Og lugter her af god mad, er det sikkert også god mad, der bliver serveret. Tag dig også tid til at lytte efter, hvilke sprog der bliver talt på restauranten. Er det overvejende italiensk, er det et godt tegn – for så er du nok havnet et godt sted, hvor de lokale selv gider at komme«.

7. Tjek kokkens anciennitet
»Et godt pejlemærke for både en restaurant og madens kvalitet er at finde ud af, hvor længe har kokken arbejdet der. Hvis det er den samme kok, der har arbejdet på restauranten i årevis, så er det fordi han er god. Og maden ligeså«.

Sko, jakkesæt og smykker – se, hvor du kan shoppe amok i vores guide til Rom

Bonustip: Hold dig fra fisk om mandagen
»Restauranterne får friske forsyninger af fisk tirsdag og fredag, så vil du prøve for eksempel den vidunderlige spaghetti vongole (spaghetti med hjertemuslinger), skal du vælge det én af de to dage«.

Per Pallesen: Mine fem favoritter i Rom

Der er masser af restauranter i Rom at vælge imellem, og i bogen Spis i Roms sidegader er kun et lille udsnit med. Vi har fået Per Pallesen til at skære endnu mere ind til benet og bedt ham udpege sine fem absolutte favoritrestauranter i Rom. Her er uddrag fra bogen:

Da Lucia, Trastevere – Den absolutte yndlingsrestaurant
»Renate hilser på, men han behøver ikke give mig spisekortet, for jeg kan det udenad. Han smiler:

’Det sædvanlige?’

Jeg nikker og lidt senere serverer han min yndlingspasta spaghetti alla gricia (pasta med flæskestykker, smør og revet pecorino blandet med sort peber på toppen). Herlig ret!

Derefter står den næsten altid på involtini alle romana con piselli (kalvekødsruller med gulerods- eller selleristave indeni, altid holdt sammen af tre tandstikker, og ærter).

Så kommer vi til desserten: min elskede panna cotta (en slags fløderand) med frutta di bosco (vilde skovbær). Den kan også fås med karamel, og det er simpelthen et must hos Da Lucia, for det er ganske enkelt den bedste panna cotta, jeg nogensinde har smagt. Men husk at bestille den sammen med spaghettien, for den er næsten altid udsolgt, når man når til desserten«.
Da Lucia, Vicolo del Mattonato 2, Trastevere. Lukket mandag.

La Buca di Ripetta – En himmelsk madhule i Piazza del Popolos spisekammer
»Vi blev bænket i den lille restaurant med 54 pladser med spisekortet foran os. Vi kunne med det samme se, at det var et lidt usædvanligt spisekort med mange specialiteter, naturligvis alle med udgangspunkt i det traditionelle italienske køkken.

Kokken Emiliano kom til og foreslog, at vi valgte antipasti 5 stelle (5-stjernet antipasti) til forret og derefter mailino al forno (ovnstegt pattegris) med kartofler til. Der gik ikke lang tid, før antipastien var på bordet. Fem forskellige små retter, der alle smagte fantastisk. Derefter kom pattegrisen, der var velstegt med sprødt skind og meget mør med spændende ovnstegte kartofler og lidt broccoli ved siden af. En saftig pattegris er nu ikke at foragte, og denne smagte stadig næsten af mælk!«
La Buca di Ripetta, Via de Ripetta 36, nær Piazza del Popolo. Altid åbent.

Tre Pupazzi – Feinschmecker-præster og mosede trøfler
»Jeg fandt hurtigt frem til fettucine al tartufo, for jeg er nemlig tosset med trøfler. Et par af præsterne (som Per Pallesen var fulgt efter ind i restauranten, for de må vide, hvor den gode mad er, red.) havde bestilt samme ret, så jeg følte mig på sikker grund.

Det viste sig, at der også var god grund til det. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse. Pesto og trøfler var moset sammen til en blid creme, der pakkede den veltillavede fettucine – kogt al dente selvfølgelig«.
Tre Pupazzi, Via dei Tre Pupazzi 1, nær Peterspladsen. Lukket søndag.

Antica Pesa – Specialister i kalv
»Jeg har altid kaldt Antica Pesa for ’rævegraven’, for man kan let overse indgangen. Men når man er kommet igennem den smalle forgang, udfolder der sig et herligt spisested – og et af de absolut bedste i Trastevere. …

Vi får en sludder med ejeren Pietro Panellas søn Simone:

'Vores publikum kommer farende fra hele Rom, fordi vores køkken er berømt for sin gode mad. Mange udlændinge, politikere og skuespillere har udråbt os til deres stamrestaurant – ikke mindst på grund af vores specialitet coda alla vaccinara (kalvehaler).'

Jeg sætter mine kalvehaler til livs, og de smager fantastisk – som altid. De ligger der på tallerkenen sammen med sprøde grøntsager og en herlig sovs, som er rig på smag. Efter dem røg der en dejlig blød gorgonzola ned, og den blev efterfulgt af ananas al maraschino (ananas med kirsebærlikør), som jeg altid spiser her«.
Antica Pesa, Via Garibaldi 18, Trastevere. Lukket mandag.

L’Orso 80 – Roms største og måske kendeste antipasti-bord
»Jeg spørger til menukortet, som vi senere på dagen skal stifte nærmere bekendtskab med.

Alfredo svarer prompte:

'Antipasti della casa er da et must her, ikke sandt?'

Den består af 16-18 forskellige småretter – grøntsager, oste, små mozarellaer, små frikadeller, syltede peberfrugter og artiskokker, æggekage med mere – her serveret på tallerkener sat oven i hinanden på grund af pladsmangel på bordet.

”En af vore andre specialiteter er taglionini alle scoglio (pasta med fisk, hjertemuslinger, blåmuslinger, rejer og jomfruhummer). Vi serverer også pasta med hummersovs, og vi har vores egen pizzamand!«
L’Orso 80, Via dell’Orso 33, nær Piazza Navona. Lukket mandag.

Bogen Spis i Roms sidegader udkommer mandag den 11. oktober 2010 på forlaget Thaning & Appel.

Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder og barer
Storby:San Francisco, Rom, New York, Berlin, Århus, Toscana, Se flere
Sol & strand:New Zealand,Gran Canaria,Cypern, Mallorca, Tenerife