Annonce
Annonce
Opdateret september 2008

Intro til Montenegro

Sansepirrende fiskerestauranter, monumenter, der troner på stejle bjergskråninger, og gamle klostre i baglandet. Montenegro er kilometerlange sandstrande og eventyr i den sydligste fjord i Europa.

GUIDE: Turen går til Montenegro

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Solbrune teenagere skyder sig af fra klipperne som pile fra spændte flitsbuer. Træerne i olivenlunden bag stranden står som gamle pukkelryggede mænd i hemmelighedsfuld samtale. På hovedvejen forcerer en langskægget præst vejen op mod middelalderklosteret. Og nedenfor foldes Adriaterhavet ud som et blåt bånd mellem Kroatien i vest og Albanien i øst. Montenegros 300 kilometer lange kyst har nogle af Adriaterhavets bedste og længste sandstrande. På baglandets klippeskråninger troner gamle, patinerede kirkebygninger, og flotte, befæstede byer vidner om de kulturer, imperier og dynastier, der på skift har været herrer i området.

Oplev Kotor-bugten med Kotor – den gamle UNESCO-beskyttede by – og bymuren, der skruer sig op over bjergryggen. Oplev småbyerne med de stolte sømandstraditioner, der ligger rundt i fjorden. Og spis på områdets eminente fiskerestauranter.

Se også Budva med rivieraens mange, forskelligartede sandstrande, der tilgodeser både børnefamilier, beachboys, balkanbabes og love birds. Og et natteliv, der rummer elpiano-barer i den gamle bydel og hårdtpumpede diskoteker langs strandpromenaden.

Der kører minibusser – eller ”kombier” – i pendulfart mellem småbyerne fra tidlig morgen til sen nat. Turen fra Kotor til Budva tager en halv time, og der er kort til store oplevelser i baglandet. Kør forsigtigt. Det gør montenegrinerne nemlig ikke. Også i trafikken er der turbo på Montenegro – landet, der af Verdensturistorganisationen spås den hurtigst voksende turistfremgang de kommende år.

FAKTA

  • Rejsen til Montenegro
    Der skal sættes et par dage af, hvis man vil have bilen med til Montenegro. Fly er også en mulighed ? og der er allerede charterture dertil.

    I bil går den hurtigste vej til Montenegro via Autobahn til München, derefter til Salzburg og Villach. Efter den slovenske grænse forbi Ljubljana mod Zagreb. Fra Zagreb går en ny motorvej til Split, hvorfra man følger kysten til Dubrovnik og Herceg Novi.

    Man kan desuden køre i bus direkte fra København og Malmø til flere forskellige steder i Bosnien. Det tager ca. et døgn til Sarajevo og herefter yderligere 5-6 timer til Podgorica. Tjek tidstabellen på www.solsemestra.com.

    Montenegro har to internationale lufthavne: Én i havnebyen Tivat, 20 km fra Budva og én i Podgorica, der efter en total modernisering er begyndt at modtage charterturister. Det er dog lige så almindeligt, at man flyver til Cilipi-lufthavnen i Dubrovnik, Kroatien, der ligger blot 16 km fra den montenegrinske grænse og 25 km fra Herceg Novi. Fra Cilipi er der transportmuligheder til alle store byer ved den montenegrinske kyst. Fra Tivat går der ofte såvel busser som minibusser til de øvrige kystbyer, og fra Podgorica kommer man nemmest videre ved at tage taxa fra lufthavnen til byens busstation, hvorfra der er busser det meste af døgnet til byerne langs kysten. Det lille rejseselskab www.montenegrotours.dk arrangerer pakketure til kystbyerne samt til nationalparkområdet Durmitor.

    Montenegro har én jernbanestrækning, som forbinder Bar ved kysten med Beograd i Serbien via Podgorica. Turen fra Bar til Serbiens hovedstad tager mellem otte-ni timer. Montenegro er en del af den internationale interrailordning, men er ikke med i det særlige One Country Pass-tilbud, hvor man kan nøjes med at købe en billet til et enkelt land.

    Læs mere om de nye regler i artiklen Interrail bliver billigere eller kontakt DSB.

  • Rejsen rundt i Montenegro
    Montenegro er et busland og stort set alle større som mindre byer har en busstation. Til gengæld har man kun én enkelt jernbanelinie.

    Stort set alle større og mindre byer har en busstation. Hovedstaden Podgorica og badebyerne Herceg Novi og Budva er landets trafikknudepunkter. Herfra er der forbindelser til langt de fleste andre byer i landet, og busstationerne her har åbent døgnet rundt hele sommerhalvåret. Vær opmærksom på minibusserne – eller ’kombierne’ – som kører i og mellem alle byer. De afgår fra busstationer, men kan også prajes ved hovedvejene. Som regel fortæller et skilt i forruden, hvor minibussen kører hen. Der kan tages en begrænset mængde bagage med ombord, til gengæld er det meget billigt.

    Montenegro er desuden godt forbundet med nabolandene, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien, hvortil der er flere daglige forbindelser fra forskellige byer i landet.

    Montenegro har til gengæld kun én enkelt jernbanestrækning, som forbinder Bar ved kysten med Beograd i Serbien via Podgorica. En smuk, svimlende, sansepirrende og angstfremkaldende tur med nedblik til afgrundsdybe bjergskakter.

    Vil man opleve Montenegro i bil, skal man indstille sig på en del bjergkørsel – og på, at mange trafikanter her har et ret afslappet forhold til trafikreglerne. De fleste veje er tosporede og ofte meget smalle og kurvede. Lejer man en bil, ligger priserne typisk fra omkring 300-400 kr. pr. dag ekskl. benzinforbrug, men lejer man i en længere periode, vil man kunne lave bedre aftaler.

    Hele året rundt går der færger frem og tilbage mellem Bar og Bari i Italien. I sommerhalvåret er der desuden færgetrafik mellem Kotor og Ancona i Italien. Man vil kunne få mere info om sejlads og ruteforbindelser hos Barska Plovidba AD.

  • Sundhed og sikkerhed
    Det er sikkert at rejse i Montenegro. Men det er alligevel en god idé at tegne en forsikring.

    Tidligere var man som dansk turist i Montenegro dækket af den offentlige sygesikring (det gule sygesikringskort) i op til fire uger, men efter at de nye regler for rejsesygesikring trådte i kraft den 1. januar 2008, skal du nu selv dække udgifterne til lægebehandling og hjemtransport. Du bør derfor tegne en privat forsikring – eller tjek eventuelt din indboforsikring, der i mange tilfælde også vil omfatte en rejseforsikring.

    Er man ude for et uheld undervejs, som kræver handling på stedet, er der mulighed for at kontakte det danske konsulat i Podgorica.

  • Fakta om Montenegro

    Indbyggertal: 600.000 (Budva 10.000. Kotor 5.000)

    Sprog: Montenegrinsk/serbisk.

    Religion: Ortodoks kristendom

    Prisniveau: 1,5 liter kildevandvand koster 3 kr. hos købmanden, en kop kaffe på café ca. 5 kr og en halv liter øl på café ca. 10-12 kr.

    Politik: 52 % af Budvas borgere stemte ja til løsrivelse fra Serbien ved afstemningen i 2006 – i Kotor var tallet 55 %. Afstemningen endte med, at Montenegro løsrev sig fra Serbien.

    Tog: Montenegro har én jernbanestrækning – den forbinder kystbyen Bar med hovedstaden Podgorica og fortsætter videre til Serbiens hovedstad, Beograd. Turen til Serbien tager ni timer og er en smuk, men til tider angstfremkaldende tur med masser af afrundsdybe kløfter mellem bjergene.

    Serbere: De fleste serbere bor i og omkring Herceg Novi, som er den største by ved kysten. Om sommeren mangedobles antallet af serbere, når indbyggere fra blandt andet Beograd holder ferie i deres gamle land.

    Kroatien: Fra Herceg Novi er der kun et kvarters kørsel til den kroatiske grænse og 45 minutter til den gamle UNESCO-beskyttede kystby, Dubrovnik.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
26. maj. KL. 09.00
TEMPEL. Shakespeare & Co. er et sandt litteraturtempel med skævt loft og knirkende trægulve. - Foto: Shakespeare & Co.

Paris' bedste boghandlere: Her kan du fordybe dig i timevis

En boghandel med en seng til at smide benene op, en modedesigners skattekammer og et tegneserie-tempel. Her er 5 af de bedste boghandlere i Paris.

Turen går til
24. maj. KL. 16.28
POPULÆRT. Danskerne er til klassiske charterrejsemål med massser af sol. (Arkivfoto) - Foto: Andre Monteiro/iStockPhoto

Her er ferieformen, som flest danskere vælger

Seks ud af ti danskere sværger til en bestemt ferieform, viser undersøgelse.

Turen går til
23. maj. KL. 16.40
ULOVLIGT. New Yorker udlejede sit soveværelse, mens han selv var på ferie. (Arkivfoto) - Foto: Arkivfoto

Mand får bøde på 14.000 kroner for at udleje værelse til turister i tre dage

Ifølge en lov i New York er det ulovligt at udleje værelser i mindre end 30 dage.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...