Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Opdateret december 2010

Intro til Andalusien

Over 300 dage om året skinner solen på kilometerlange strande, på sneen på toppen af bjergene og på snævre gyder og middelalderborge. Slap af eller vær aktiv i Andalusien.

Annonce

Fakta

Andalusien

Bedste tid for besøg

AprilMajJuniAugustSeptemberOktoberNovember

Så lang tid tager rejsen

Ca. 4 timer med fly

Valuta

Euro (EUR) 100 EUR = 743,13 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Andalusien

Se stort kort

Til kufferten

Turen går til Sydspanien

120 kr. Spar 25% Køb bogen

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til Andalusien

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dovne, varme bølger skyller ind mod Costa del Sol. Uendelige, snorlige rækker af krogede oliventræer sitrer i varmedisen. I Alhambras Løvegård står åndeløse turister over for en skov af slanke søjler og sirlige, arabiske ornamenter.

I de højeste bjerge står unge på ski om formiddagen og når at hoppe i bølgerne om eftermiddagen før solnedgang, inden de danser igennem på et af utallige diskoteker langs Costa del Sol.

Solkysten, som den kaldes på dansk, er et af de ældste turistmål for danskerne. Men selvom kysten har millioner af besøgende hvert år, skal man ikke lade sig skræmme. Efter boomet i 1960’erne har spanierne de seneste 10 år gjort sig store anstrengelser for at forskønne byerne langs kysten, så turismen ikke virker så massiv som tidligere.

Tag alligevel væk fra strandene og op i baglandet, hvor der gemmer sig store oplevelser: Storbyer med monumenter fra romertiden, arabertiden og middelalderen.

Gå på opdagelse i Sevillas krogede gader og smukke torve, nyd tapas og vin på de ufatteligt mange barer og caféer i byen.

Besøg Alhambra, arabernes sidste bastion i deres elskede Al-Andalus, et fantastisk udsmykket og dekoreret slot beskyttet af tykke og høje mure, der troner på en bakke over byen Granada.

Nyd køligheden mellem de mange hundrede søjler i La Mezquita i Córdoba – den største moské uden for den arabiske verden og blandt de smukkeste overhovedet.

Eller tag til en af mange landsbyer i bjergene, nyd roen og blomsternes farveeksplosion fra potterne på de hvidkalkede huse.

FAKTA

  • Rejsen til Andalusien
    Der er både rute- og charterflyafgange fra Billund og Kastrup til Andalusien.

    De klassiske charterrejser til Andalusien er der fortsat masser af. Men rejsemønstret sydpå bliver i stigende grad afløst af et individuelt rejsemønster, hvor folk tager af sted på egen hånd. Typisk finder man en billig flybillet til Málaga, booker et sted at bo, lejer en bil og bestemmer selv, hvor længe man vil være af sted. Netop billetpriserne til Málaga er banket i bund, og discountselskaber flyver fra både Billund og København. Den direkte flyvetid til Málaga er ca. 3,5 time, mens flyrejsen varer knap seks timer, hvis det er nødvendigt at skifte i Madrid.

    Vælger man toget til Andalusien, Málaga, tager det omkring 40 timer, så det er klogt at reservere en ligge- eller soveplads. Oftest vil man skulle skifte tog på Paris’ Gare du Nord. Har man lyst til en gedigen roadtrip kan man tage de 3200 km i bil; det tager et par døgn.

  • Rejsen rundt i Andalusien
    Andalusien har det bedste udviklede, kollektive transportsystem i Spanien.

    Bussen er en god måde at komme rundt på, mens man nyder landskabet. Der er gode forbindelser til alle byerne langs kysten og de større byer længere inde i landet. For en rejse mellem Málaga og Sevilla på omkring 150 km skal man regne med at betale ca. 110 kr.

    Lidt dyrere, men stadig billigt, er rejser med tog. Der findes både S-tog, der kører hver halve time og mellem kystens feriebyer, og hurtigtog, der forbinder de store byer. Fx tager det fire-fem timer at komme fra Málaga til Madrid, en tur på omkring 500 km.

    Endelig kan man leje en bil i en af de store byer eller i lufthavnene og selv køre rundt i området. Vær opmærksom på, at de lokale udlejningsselskaber som regel vil være billigere end de internationale.

  • Sundhed og sikkerhed
    Man er stadig sikret gratis lægehjælp og sygehusbehandling med det gule sygesikringsbevis. Men vær opmærksom på ændringerne, der kom pr. 1. januar 2008.

    Pr. 1. januar 2008 blev reglerne for den offentlige rejsesygesikring ændret, men det har ikke ændret ved, at eventuelle udgifter til lægebehandling stadig bliver dækket af det gule sygesikringsbevis, når du rejser i Andalusien og Spanien. Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, hvor du er nødt til at rejse hjem, skal du dog selv betale for hjemtransporten. Sørg derfor for at købe en privat rejseforsikring – eller tjek eventuelt din indboforsikring, der i mange tilfælde også vil omfatte en rejseforsikring. Ved dødsfald er hjemtransporten dækket via rejsesygesikringen.

    I feriebyerne skal man passe på langfingrede lommetyve. Hold ejendelene tæt på kroppen og efterlad det, der ikke er strengt nødvendigt at have med, på hotellet.

  • Fakta om Andalusien

    Indbyggertal: 7,5 mio. (Málaga: 550.000, Sevilla: 720.000, Córdoba: 320.000, Granada: 240.000)

    Sprog: Spansk

    Religion: Romersk-katolsk

    Prisniveau: En espresso på café koster cirka otte kr., kildevand i stor flaske 15 kr., en menu (forret, hovedret, dessert, kaffe og et glas vin eller vand) på billig restaurant koster mellem 80-100 kr., mens tapas koster mellem 15 og 50 kr.

    Politik: Andalusien har stemt socialistisk (socialdemokratisk), siden diktatoren Franco døde i 1975 og demokratiet blev genindført. Andaluserne er varme EU-tilhængere, men kritiske over for NATO på grund af amerikanske baser i Morón de la Frontera og Rota.

    Tog: Der findes toglinjer mellem alle større byer. For eksempel kører højhastighedstoget el AVE fra Sevilla og Málaga via Córdoba til Madrid. Sevilla-Málaga tager cirka 3,5 time. Desuden er der lokaltog mellem Fuengirola ved Solkysten og Málaga, der holder ved lufthavnen og de større turistbyer som Benalmádena og Torremolinos.

    H. C. Andersen: H.C. Andersen var så begejstret for Málaga, at han skrev i sin rejsebog fra Spanien, at intet sted følte han sig så velkommen som i Málaga. Málaga har kvitteret med en broncestatue af forfatteren på Plaza de la Marina, hvor man kan sætte sig ved siden af den danske eventyrforfatter og få taget et foto.

    Maurerens Suk: Da den sidste mauriske sultan i Granada måtte overgive sig til de katolske monarker i 1492, rejste han sydpå til bjergområdet Las Alpujarras. Da han red over det første pas, vendte han sin hest og kastede et sidste blik på sit elskede slot Alhambra og sukkede så dybt, at det kunne høres inde i byen mange kilometer væk. Siden har passet heddet ”Suspiro del Moro” – Maurerens Suk.

    Flamenco: Flamenco – guitarmusik, sang og dans – er ikke typisk for Spanien, men kun for Andalusien. Den oprindelige flamenco er skabt af hvide og fastboende sigøjnere i byerne i ”Flamencoens Gyldne Trekant” mellem Sevilla, Cádiz og Morón de la Frontera. Og flamenco er ikke folkemusik – derimod er folkedansen fra Sevilla, sevillanas, en meget populær – og flamencoagtig – dans ved byfester overalt i Andalusien.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:

Tips og artikler om Andalusien

Andalusien

Oplev Solkystens hemmelige skatte

Sydspanske Costa del Sol er en danskernes helt store ferie-favoritter. Vi ...

Guide: Find vej til Granadas hemmeligheder

Politikens Erik Jensen har tilbragt tre måneder i Granada med gratis tapas,...

Tag på storslået biltur til Andalusiens hvide byer

Bilruten Pueblo Blancos tager dig til det rustikke og smukke Andalusien langt ...

Gå på opdagelse i Spaniens hemmelige storby

Høj sol, skøn stemning, fantastisk mad og verdensberømt kultur. Vi guider dig ...

8 tips til det hemmelige Andalusien

Den udstillingsaktuelle maler, Arne Haugen Sørensen, har kastet sin kærlighed...

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Amsterdam

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Frankfurt

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...