Annonce
Annonce

Oplevelser i Andalusien

Dybe, frodige kløfter, kridhvide landsbyer, der klynger sig til bjergtoppene, moderne storbyer fyldt med UNESCO-kulturarv fra romerriget over araberne til middelalderens og barokkens Spanien. Tag på oplevelse i Andalusiens bagland.

GUIDE: Turen går til Andalusien

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Oplevelser

Alhambra i Granada – Andalusiens arabiske borg

Massive murværker troner højt over dalen – men bag de enorme stenvægge gemmer en skattekiste af sirlig og ekstremt detaljerig ornamentik. Alhambra, ”Den røde borg”, var de arabiske sultaners foretrukne slot i de mere end 700 år, Granada var hovedstad i et muslimsk kongedømme. Og overalt i borgen er der ornamenter i arabisk stuk fra gulv til loft, farverige fliser på væggene, lofter som drypstenshuler og kølig marmor omkring springvand og bassiner. I det frodige haveanlæg, Generalife, springer vandet under træer, der ifølge legenderne har været vidner til sultaner og haremskvinders kærlighedsaffærer – og jalousimord. Selve Granada, især det gamle araberkvarter Albaicín på højen over for Alhambra, er også et besøg værd. Reserver billetter på forhånd på Alhambras officielle hjemmeside, du kan ikke regne med at komme ind uden forkøb.

Alhambra
Adresse: Granada
Telefon: +34 952-35 00 61
Transport: Tog fra Málaga eller busser fra busstationen i Málaga
Hjemmeside: Alhambra

Ronda – Andalusiens hvideste by

Det giver et sug i mellemgulvet, når man kører tværs over byens centrale torv og kigger ud til siderne. For hovedgaden bliver pludselig til en bro over en mere end 100 meter dyb kløft, der deler byen i to. Ronda er med rette den mest berømte af Andalusiens hvide landsbyer. Den troner på en høj klippe, der mod vest styrer brat ned til en slette. Hvide huse hænger på det yderste af klippekanten, og turisterne hænger ud over kanten af broen mellem de to bydele. I den gamle bydel er der minder fra romertiden og araberne – og spansk renæssance og barok i paladser og kirker. Samtidig ligger Spaniens ældste runde tyrefægterarena i Ronda, gjort til legende af den amerikanske forfatter og tyrefægteraficionado Ernest Hemingway og skuespilleren Orson Welles.

Ronda
Telefon: Málaga: +34 952-35 00 61, Marbella: +34 952-76 44 00
Transport: Tog fra Málaga (www.renfe.es) eller busser fra busstationen i Málaga og Marbella

Antequera og El Torcal – Renæssancebygninger og månelandskaber i Andalusien

20-30 meter høje sandstensformationer ligger som enorme stablede pandekager i det ujævne landskab. I de skyggefulde kløfter mellem de stejle klipper er der frodige oaser, i de soltørre dale klynger tornet krat sig til klipperne. Månelandskabet El Torcal er i virkeligheden hævet havbund, der gennem 150 millioner år er blevet presset op i over 1300 meters højde. Den nærliggende by Antequera er en perle af renæssance- og barokbygninger. En arabisk borg knejser over byen, og i udkanten af Antequera ligger oldtidsgrave, dolmen, opført for over 5.000 år siden af hundrede tons tunge klippestykker hentet i bjergene.

Antequera
Telefon: 952 - 35 00 61
Transport: Tog fra Málaga eller busser fra busstationen i Málaga
Hjemmeside: Antequera

Mezquita i Córdoba – Den største moské i Andalusien

La Mezquita er både enorm og skrøbelig: man står over for en skov af slanke søjler i lange lige rækker, der bærer dobbelte buer malet i røde og hvide rektangler, der liver op i marmor- og stenfarverne. Med næsten 23.000 m2 under tag er det den største arabiske bygning uden for den arabiske verden og stadig blandt de største moskéer i verden. Men midt i moskéen ligger den katolske katedral, opført under Kong Carlos I – der fortrød sin ombygning med følgende salut til sine arkitekter: ”I har ødelagt noget, der var enestående i verden.” Selve Córdoba er som en enorm landsby rundt om Mezquita, med et gammelt jødekvarter, torve og pladser. Men den virkelig skønhed findes i gårdhaverne, patios. Intet sted er der så mange blomster som i en patio i Córdoba.

La Mezquita
Adresse: Córdoba
Telefon: +34 952-35 00 61
Transport: Tog fra Málaga eller busser fra busstationen i Málaga
Hjemmeside: La Mezquita

Santa Cruz i Sevilla – Jødedom og romantisk i Andalusiens pulserende storby

Gaderne er så snævre, at ingen biler slipper ind mellem de tre etager høje, hvidkalkede huse – og solens stråler når kun i få timer ned til brostenene. Midt i labyrinten åbner der sig små torve med springvand og appelsintræer, hvor man kan tage en tapa eller en kop kaffe og nyde folkelivet uden støjende trafik. Sevillas gamle jødekvarter, Santa Cruz, er indbegrebet af det romantiske Sevilla, og det er ingen tilfældighed, at statuen af alle tiders største kvindebedårer, Don Juan, står på det lille torv Plaza de Refinadores. Midt i den pulserende storby ligger denne oase af et kvarter, der også byder på seværdigheder som verdens tredjestørste katedral og den arabiske borg, Alcázar, der er en værdig rival til Alhambra i Granada. Få pulsen op igen i resten af Sevilla, den levende storby I få byer lever indbyggerne så meget på gaderne som i Sevilla. Der er altid mylder i indkøbsgaderne omkring hovedstrøget Calle Sierpes, og det meste af døgnet er der liv på barerne langs floden i Calle Betis og på de små torve i centrum, hvor sevillanerne spiser tapas, før de fortsætter natten på diskoteker og klubber.

Santa Cruz i Sevilla
Telefon: +34 952-35 00 61
Transport: Tog fra Málaga eller busser fra busstationen i Málaga
Hjemmeside: Santa Cruz i Sevilla

La Alpujarra – Naturelskernes fristed i Andalusien

De frodigste, roligste og dybeste slugter i Andalusien ligger i La Alpujarra – et øde bjergområde, der er et fristed for naturelskere, der vandrer til toppen af de højeste bjerge på det spanske fastland og nyder de kølige aftener med den bedste lufttørrede skinke i verden. Landsbyen Bubión ligger i 1.300 meters højde, men er stille og roligt næsten vokset sammen med Capileira, der i 1.440 meters højde er højeste by i Poqueira-dalen. De to byer ligner et sindrigt stablet puslespil af hvide æsker på stejle skråninger, og man frygter, at hvis det nederste hus styrter sammen, så vil resten af landsbyen glide med ned i afgrunden. Udsigten fra Capileira er ubetalelig, intet mindre. Den stejle dal ligger for ens fødder, langt nede løber Poqueria-floden, og på en god dag kan man se Middelhavet. Landsbyen Lanjarón er en god base for at besøge Alpujarra.

La Alpujarra
Adresse: Lanjarón
Telefon: Granada: 958-18 54 80, Malaga: +34 952-35 00 61
Transport: Tog fra Málaga til Granada, derfra med bus eller busser fra busstationen i Málaga.
Hjemmeside: La Alpujarra
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
22. maj. KL. 09.31
Brian Laudrup. Med sin kone Mette rejser han ofte tilbage til Skotland, hvor parret endnu har mange venner. - Foto: Miriam Dalsgaard

Laudrups rejseminder: »Når Clinton slog en bold, skulle Secret Service ud at tjekke, der ikke lå nogen på lur«

Læs Brian Laudrups rejseminder og få hans bedste tip til Skotland og New York.

Turen går til
22. maj. KL. 07.00
Sparegris. Ugen inden sommerferien er væsentligt billigere at rejse i. - Foto: Arkiv

Rejs ugen inden sommerferien og spar mere end 1.000 kroner per person

Der er stor forskel på priserne på charterrejser, alt efter om du rejser ugen inden eller i selve sommerferien.

Turen går til
21. maj. KL. 10.20
Undergrund. I Wieliczka-saltminen i det sydlige Polen kan du smage på saltet dybt under jorden. Men hvor får man lignende oplevelser? - Foto: Morten Langkilde

Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion

Send dine bedste tips videre og vær med i konkurrencen om to flybilletter.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...