Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med

Ferie med børn på Gran Canaria

Oplev et drabeligt skudopgør mellem sheriffen og banditterne på nærmeste hold eller fryd jer over synet af springende delfiner ud for Puerto Rico. Tgt guider jer til de bedste oplevelser med børn på Gran Canaria.

Annonce

Fakta

Gran Canaria

Bedste tid for besøg

JanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecember

Så lang tid tager rejsen

Ca. 5 timer med fly

Valuta

Euro (EUR) 100 EUR = 743,10 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Gran Canaria

Se stort kort

Til kufferten

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til Gran Canaria

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ferie med børn

Aqualand Maspalomas – I bad med fartdjævle

I Aqualand kan vovehalse få lysten styret på adrenalinkickende installationer som Crazy Race, der får dine ryghvirvler til at aqua-plane med 80 km i timen ned ad en lang, halsbrækkende sliske. Eller Aquamania, der i hæsblæsende acceleration pumper dig gennem nogle lange snoede rør, indtil du med en kanonkugles fart smides ud i det blændende dagslys. Knap så hårrejsende er den gule Mammut, der er parkens mest populære, fordi hele familien kan sidde sammen i en rund gummibåd, der drejer rundt om sig selv, mens den i fuld fart planer ned ad ’skibakken’. Da vandet ikke opvarmes, kan 17-18 grader føles en anelse køligt i vintermånederne.

Aqualand Maspalomas
Adresse: Carretera Palmitos Park km 3 (GC-503), Maspalomas
Transport: Bus 451 fra Playa de Inglés, Bahía Feliz og San Agustín. Bus 701 fra Puerto Rico og Faro de Maspalomas
Hjemmeside: Aqualand Maspalomas

Sioux City – Skurke, helte og letlevende kvinder

Luften er tyk af krudtslam og knald fra seksløbere, når de mexicanske banditter stormer banken, mens de udsættes for kraftig beskydning af sheriffen og hans mænd, der har forskanset sig i en ladeport. Når forbryderen til sidst er blevet behørigt hængt, fortsætter balladen inde i westernsaloonen, hvor et par suspekte typer, efter at have kigget for dybt i whiskyflasken, kommer i klammeri om de letlevende dansepiger, der flasher deres lange ben og skørter under fyrig cancan-dans på scenen, hvor også knivkastere og lasso-kunstnere står parat til at imponere publikum. Så er der lige tid til en grillkylling eller en forfriskning inden cowboyerne under hujen, hejen og piskesmæld driver en kvægflok gennem byen, hvorefter indianere i fuld krigsmaling kommer galopperende i dødsforagtende balanceakt på glinsende, muskuløse ponyer.

Showene starter kl. 12 og fortsætter afbrudt af kortere pauser til kl. 15.30, hvorefter man lige når den sidste bus kl. 15.45 tilbage til civilisationen. Bus 29 kører fra Faro de Maspalomas og til Playa del Inglés.

Sioux City
Adresse: Barranco del Águila, s/n, Cañón del Aguila, San Agustín, Et par kilometer nord for Bahía Feliz.
Telefon: +34 928 762 573

Cocodrilo Park – Dyr med rørende historier

Det er svært at modstå chimpanserne Koka, Alicia og Judith, når de rækker hænderne ud gennem tremmerne og så mindeligt beder om en banan, som man gerne må fodre dem med. Især fordi de som mange af parkens andre dyr har været udsat for dyremishandling eller er endt her, efter at politiet har befriet dem for skruppelløse dyresmuglere. De Kanariske Øer er desværre transitland for smugling af eksotiske dyr, og mange af dem, politiet opsnapper, ender i denne lille velgørende dyrepark. Der er papegøjeshow kl. 12 og fodring af alligatorer en time senere.

Cocodrilo Park
Adresse: Carretera General los Corralillos, km 5,5. Fra Cruce de Arinaga ad GC-104. Ca. 16 km nordøst for Playa del Inglés

Delfiner og hvaler – I Jacques Cousteau kølvand

Langs kysten ud for Puerto Rico kan man pludselig få følgeskab af en flok delfiner, der glider som torpedoer gennem vandet foran og langs siden af båden. Man kan høre deres åndedræt, når de i fuld fart stikker hovederne op og siger goddag. Er man heldig, ser man også et par af dem svæve i fuld figur, inden den legesyge flok bøjer af og forsvinder lige så brat, som den dukkede op. Man også kan være heldig at møde store, graciøse hvaler under en bådudflugt.

Adskillige selskaber tilbyder delfin- og hvalsafari fra havnen i Puerto Rico.

Museo Elder – Nørderi på den sjove måde

Flyv med raketfart gennem universet og se galakserne danse. På Museo Elder kan man blive helt svimmel af det flotte multimedie-show ’Infinity Express’, der vises i videnskabsmuseets planetarium, og som på magisk vis forklarer om universets gåder. Andre highlights er besøget i et jagerfly, hvor teknikken demonstreres, eller oplevelsen af at blive slynget rundt i en gyro-space eller en kæmpestor robotarm ved navn ’Robocoaster’. En serie dyreskeletter giver dybdegående indsigt i blandt andet en dromedars, struds og søløves anatomi, ligesom motornørder kan lære, hvordan biler fungerer bag karosseriet.

Museo Elder
Adresse: Parque Santa Catalina, Las Palmas
Hjemmeside: Museo Elder
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...