Annonce
Annonce

Caféer og barer i Edinburgh

Tag ikke til Edinburgh uden at besøge mindst én pub og drikke mindst ét glas whisky. Bagefter kan du prøve de hippe cocktails eller skotsk stand-up over en pint.

GUIDE: Turen går til Edinburgh

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Caféer og barer

The Last Drop – Pub med galgenhumor i Edinburgh

Pubbens navn hentyder ikke kun til den sidste dråbe Guinness, inden du går hjem. The Last Drop har nemlig ligget tæt på en galge, hvor uheldige forbrydere droppede ned for allersidste gang. I dag er stedet et af de hyggeligste steder at få en pint i Edinburgh. Knirkende læderstole står langs ældgamle murstensvægge, og lamperne udsender det helt rigtige gule lys, når de lokale kommer ned efter en fyraftensøl.

The Last Drop
Adresse: 74-78 Grassmarket, Edinburgh EH1 2JR
Telefon: +44 131 225 4851
Transport: Bus 2 kører gennem Grassmarket-området, hvor The Last Drop ligger. Ellers er det en hurtig gåtur fra The Royal Mile.
Hjemmeside: The Last Drop
Åbningstider: Man.-lør. kl. 11-01 (mad serveres indtil 21) og søn. kl. 12.30-01 (mad serveres indtil 19.30)

Dragonfly – Hipstere under lysekronen i Edinburgh

Cocktails som små kunstværker med urtevodka, æblesnaps, citron og honning. Dragonfly eksperimenterer med drinksene, som du sagtens kan smage et par stykker af uden at smadre budgettet. Et par hippe studerende viser den seneste vintage-jakke under lysekronerne, og ved bordet ved siden af bestiller Edinburghs version af Sex & The City-pigerne et sæt remixede Cosmopolitans.

Dragonfly
Adresse: 52 W Port, Edinburgh EH1 2LD
Telefon: +44 131 228 4543
Transport: Bus 2 kører gennem Grassmarket-området, hvor Dragonfly ligger. Ellers er det en hurtig gåtur fra The Royal Mile.
Hjemmeside: Dragonfly
Åbningstider: Hver dag kl. 12-01

The Bow Bar – En hyldest til whisky i Edinburgh

Whisky skal drikkes på pubben og ikke bare tages hjem i flyveren. På The Bow Bar kan du vælge mellem mere end hundrede slags og drikke et glas med cardiganklædte herrer, der sidder over en Shepherd's Pie. Bordene er smalle, og selve pubben er ikke meget større end den velfyldte bar. Men stedets historie kan mærkes, og du kan sikkert få en af gæsterne til at fortælle mere om den.

The Bow Bar
Adresse: 80 W Bow, Edinburgh EH1 2HH
Telefon: +44 131 226 7667
Transport: Bus 2 kører gennem Grassmarket-området, hvor The Bow Bar ligger. Ellers er det en hurtig gåtur fra The Royal Mile.
Åbningstider: Man.-lør. kl. 12-23 (mad serveres mellem 12-14) og søn. kl. 12.30-23.

The Stand – Skotlands bedste stand-up i Edinburgh

Bordene tæt på den intime scene er allerede fyldt op. Dem, der sidder her, bliver værtens ofre, når han starter showet med at joke om deres pinlige job og hjemby. En pige deler tallerkener med nachos og burgere ud til en gruppe håndværkere, mens et ungt par bestiller vin. På en normal aften går tre intelligente og hurtigsnakkende stand-up’ere på scenen, og publikum er altid begejstret.

The Stand
Adresse: 5 York Place, Edinburgh EH1 3EB
Telefon: +44 131 558 7272
Transport: Bus 4, 8, 10, 11, 12, 15, 15/A, 16, 26, 44 og 44/A kører forbi York Place, der ligger et kvarters gåtur fra Waverley Station og et par minutters gang fra St. Andrew Station.
Hjemmeside: The Stand
Åbningstider: Hver aften omkring kl. 19, søn. også middagsforestilling.

The Cafe Royal – Få østers med din drink i Edinburgh

The Cafe Royal kunne være en kandidat til titlen Edinburghs mest kendte pub. Den er i hvert fald en af byens smukkeste steder at få en øl eller whisky. Raffinerede mosaikvinduer og victorianske malerier omgiver dig, mens du vælger fra det imponerende drinks- og menukort. Specialiteten i de sidste hundrede år har været østers, og de fås stadig på fire forskellige måder: naturel, spinat, bacon og kokkens surprise. Her kommer en god blanding af Edinburghs hårdtarbejdende, kreative og livsnydende indbyggere.

The Cafe Royal Oyster Bar
Adresse: 19 W Register St, Edinburgh EH2 2AA
Telefon: +44 131 556 1884
Transport: The Cafe Royal ligger gemt væk bag St. Andrew Station, hvor næsten alle bybusser kører forbi. Den er kun fem minutters gang fra The Royal Mile.
Hjemmeside: The Cafe Royal Oyster Bar
Åbningstider: Man.-lør. kl. 11-22 (mad serveres 12-14.30 og 17-21.30) og søn. kl. 12.30-22 (mad serveres 12.30-14.30 og 17-21.30)
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
21. maj. KL. 13.43
Tip. Man kommer hjem med gode minder fra den brasilianske ø Morro de São Paulo. - Foto: Sarah Hesselbo

Læserne røber: Her er verdens bedste øer

Fra barske Lofoten til de næsten paradisiske forhold på Borneo og New Zealand.

Turen går til
21. maj. KL. 10.20
Konkurrence. Billund er stadig Danmarks næstbilligste lufthavn, men nu ligger Aalborg meget tæt på den midtjyske lufthavn. - Foto: Joachim Adrian

Flyene fra Aalborg bliver billigere

Selv om priserne er faldet i Nordjylland, er det stadig billigst fra København.

Turen går til
20. maj. KL. 09.00
ARKITEKTUR. Hotel Cinema er et af eksemplerne på de mange Bauhaus-bygninger i Tel Aviv. - Foto: Cinema Hotel

Besøg byen der er et levende Bauhausmuseum

Tel Aviv ved Middelhavets østlige kyst blev skabt i 30'erne og huser nogle af verdens fineste eksempler på design- og arkitekturretningen Bauhaus.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...