Annonce
Annonce

Restauranter i Edinburgh

Edinburgh har hele fem Michelin-restauranter, der gør de skotske råvarer ære. Men det er også her, du skal prøve haggis, mørt svinekød og franske pølser.

GUIDE: Turen går til Edinburgh

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Restauranter

The Kitchin – Michelin-stjerne ved Edinburghs havn

Knap var der gået et halvt år efter åbning, før The Kitchin fik sin Michelin-stjerne. Restauranten kan ikke prale med en imponerende udsigt. Til gengæld laver Tom Kitchin lækker, enkel og stilfuld mad af skotske råvarer og med fransk inspiration. For eksempel lyslilla carpaccio af blæksprutte eller en gedigen og fantastisk pistaciesoufflé. For under £50 kan du få en treretters frokostmenu med vin. Husk at bestille bord.

The Kitchin
Adresse: 78 Commercial St, Edinburgh EH6 6LX
Telefon: +44 131 555 1755
Transport: Bus 16, 22, 35 og 36 kører ned ad Commercial Street.
Hjemmeside: The Kitchin
Åbningstider: Tirs.-tors kl. 12.15-14 og kl. 18.30-22, fre.-lør.: 12.15-14 og 18.30-22.30.

Oink – Stegt skotsk svin i Edinburgh

Konceptet er meget enkelt: En velsmurt gris af skotsk afstamning roterer i vinduet. Du kommer ind og beder om en Oink til £3,60 med æble- eller chilirelish. Manden langer dig en sandwich med store mængder utrolig mørt og velsmagende svinekød, som du spiser med unge studerende og forretningsfolk ved et lille egetræsbord. Oink er lidt af en institution i Edinburgh, men de er absolut ikke blevet fine på den af den grund.

Oink
Adresse: 34 Victoria Street, Edinburgh EH1 2JW
Telefon: +44 131 220 0089
Transport: Bus 2 kører til Grassmarket, hvor Oink ligger. Eller en hurtig gåtur fra The Royal Mile.
Hjemmeside: Oink
Åbningstider: Hver dag kl. 11-19, som regel længere om sommeren.

Dubh Prais – Skotlands forrådskammer i Edinburgh

Det er her, du skal prøve haggis: Krydret fårehjerte, lever og lunger, der bages i dyrets mave. Hvis nogen kan få dig til at smage den overraskende lækre ret, må det være Dubh Prais. En højt anerkendt restaurant midt på The Royal Mile, der gør en dyd ud af det skotske køkken. Ud over haggis kan du få røget skinke fra det vestlige højland, bacon fra Ayrshire og selvfølgelig en bøf af Angus-oksekød.

Dubh Prais
Adresse: 123B High St, Edinburgh EH1 1SG
Telefon: +44 131 557 5732
Transport: Dubh Prais ligger på The Royal Mile tæt på North Bridge, der krydses af bus 5, 7, 8, 14, 30 og 49.
Hjemmeside: Dubh Prais
Åbningstider: Tirs.-lør. kl. 17-22.30

Petit Paris – Ægte fransk stemning i Edinburgh

Bliver du træt af pints og haggis, ligger ultragalliske Petit Paris og gemmer sig mellem pubs og pizzasteder i Grassmarket-området. De franske tjenere kommer med rødvin i vandglas, sætter Edith Piaf-sangen på og glatter din rødternede dug. Hovedretten kan være to enorme Toulouse-pølser med fire slags dressing eller laksefilet med St. Marcelin-sauce. Når du bestiller bord, så prøv at få et i stuen ved vinduerne frem for i kælderen.

Petit Paris
Adresse: 38-40 Grassmarket, Edinburgh EH1 2JU
Telefon: +44 131 226 2442
Transport: Bus 2 kører gennem Grassmarket-området, hvor Petit Paris ligger. Ellers er det en hurtig gåtur fra The Royal Mile.
Hjemmeside: Petit Paris
Åbningstider: Tirs.-søn. kl. 12-15 og igen fra kl. 17.30, til den sidste gæst går hjem.

Milk – Pastelfarvet morgenmad i Edinburgh

Nyåbnede Milk stikker ud som en mintblå redningskrans mellem de triste mursten i Edinburghs West End. Bag døren er der gammeldags sølvskeer ved hvert bord, og på menuen økologisk havregrød, frugtspækkede muffins og sandwich med cheddarost og pærechutney. Sæt dig med dagens suppe og kig på de stakkels mennesker derude i den skotske blæst og regn.

Milk
Adresse: 232 Morrison Street, Edinburgh EH8 3EA
Telefon: +44 131 629 6022
Transport: Bus 2 kører ned af Morrison Street, mens bus 22 og 30 standser tæt ved.
Hjemmeside: Milk
Åbningstider: Man.-fre. kl. 7.30-17.30 og lør.-søn. kl. 8-16.
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
20. maj. KL. 09.00
ARKITEKTUR. Hotel Cinema er et af eksemplerne på de mange Bauhaus-bygninger i Tel Aviv. - Foto: Cinema Hotel

Besøg byen der er et levende Bauhausmuseum

Tel Aviv ved Middelhavets østlige kyst blev skabt i 30'erne og huser nogle af verdens fineste eksempler på design- og arkitekturretningen Bauhaus.

Turen går til
17. maj. KL. 21.52
Turisme. Når der er MGP i Malmø bringer det masser af turister til København. - Foto: JACOB EHRBAHN

Musikfesten i Malmø trækker turister til København

Der er glade ansigter hos hotelbranchen og Wonderful Copenhagen i denne uge.

Turen går til
17. maj. KL. 13.32
CHECK-IN. Størstedelen af passagererne i Københavns Lufthavn foretager i forvejen selv check-in på enten internet, mobil eller en af de 83 selvbetjeningskiosker i lufthavnen. (Arkivfoto) - Foto: Martin Lehmann

Nu skal flypassagerer også selv tjekke bagagen ind

Passagerer i Københavns Lufthavn kan snart selv sende deres bagage af sted.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...