Annonce
Annonce
Turen går til 16. jun. 2012 KL. 07.00

Ikke for folk med højdeskræk: Oplev storbyen fra en tagryg

GUIDE: Turen går til Stockholm

I Stockholm kan turisterne opleve den svenske hovedstads seværdigheder på en tagvandring og samtidig få et gys.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stockholm set fra andre vinkler

Den svenske hovedstad byder på mange andre rundture med eller uden guide.

Bus: En busrundtur giver et godt overblik, og de såkaldte Hop-On Hop-Off-busser giver fleksibilitet. Busser kan kombineres med bådture.
stromma.se

Sejlads: Stockholm har forskellige former for bådture. En af de smukkeste er Lilla Skärgårdsturen, hvor passagererne både oplever hovedstaden fra søsiden og Skærgården på samme tur.
stromma.se

Vandring: Turistrådet tilbyder en lang række vandreture med forskellige temaer som arkitektur og Greta Garbo. Stadsmuseet har også en række temature som Millennium- eller ABBA-vandring.
stadsmuseum.stockholm.se
visitstockholm.com

Cykel: Stockholm er en god cykelby, selv om der er lidt mere bakket end i Danmark. Cyklerne kan eksempelvis lejes hos City Bikes.
citybikes.se

Helikopter: Sveriges hovedstad kan selvfølgelig også opleves fra luften på en rundtur i helikopter.
upplevelsepresent.se

Vinden rusker i stålwirerne og får dem til at synge, men det er ikke en beroligende sang. Tværtimod. Hvis det ikke var så koldt, ville lyden få angstens sved til at pible frem heroppe på taget af Stockholm.

65 meter over fodgængerne nede på fortovet forsøger vi at holde balancen på tagryggen af Sveriges gamle rigsdagsbygning på Riddarholmen i hjertet af den svenske hovedstad. Vi er hverken skorstensfejere eller tagdækkere, men turister på tagvandring.

LÆS ARTIKEL13 rigtige til en grøn tur i Stockholm

Guiderne Elias Drakenberg og Oskar Collin opfører heller ikke ’Spillemand på en tagryg’, men derimod ’Turist på en tagryg’, hvor turisten kan opleve nogle af den svenske hovedstads seværdigheder under en tagvandring på en times tid.

For mange rejsende er en guidet vandretur blandt historiske bygninger lige så spændende som at gå igennem sikkerhedstjekket i en lufthavn, men sådan er det ikke, når turisten booker en vandretur med svenske Upplev Mer.

Tagvandring i Stockholm og Sundsvall
På Upplev Mers vandretur går man ikke langs med arkitektoniske perler, men på toppen af dem. Selskabet tilbyder tagvandring i Stockholm og Sundsvall omkring 400 kilometer nord for hovedstaden.

Fem kvarter tidligere mødtes vi lidt spændte med Drakenberg og Collin ved statuen af den svenske stormand Birger Jarl på torvet, som er opkaldt efter ham på den lille ø Riddarholmen. Guiderne har allerede sikkerhedshjelme på, hvilket ikke just virker beroligende inden debuten som tagvandrer.

På vej mod Birger Jarls Torg nummer 5 fortæller Drakenberg, at »der bor ingen i bygningen. Nu om dage fungerer den som retsbygning, og her kommer kun dommere, advokater, kriminelle og så altså turister, som skal på tagvandring. Lad os tage trappen op, I er jo friske!«.

Mary Poppins med hjelm
Oppe på loftet holder Collin, som er sikkerhedsguide, en lille tale om sikkerhedsforanstaltningerne. Alkohol og stilethæle er forbudt. Tagvandring kræver solidt fodtøj, og så er det klogt at være godt klædt på. Vandringerne gennemføres, uanset om det blæser, regner eller sner, men arrangørerne vurderer selvfølgelig, om det er forsvarligt at gennemføre turen.

»Vi har også et par andre krav: Deltagerne skal være mindst 150 centimer høje og må ikke veje over 150 kilo. Deltagere under 18 år skal ledsages af en forælder eller anden voksen«, tilføjer Drakenberg, som ellers tager sig af at fortælle om attraktionerne undervejs.

LÆS ARTIKEL5 spor af Blomkvist og Salander i Stockholm

Selv om vi som en anden Mary Poppins forventer at fare af sted hen over Stockholms hustage, får vi ikke udleveret en paraply som sikkerhedsforanstaltning. I stedet bliver hver deltager iklædt en sikkerhedssele og får udleveret en hjelm.

Fra selen går en line ned til de udspændte stålwirer, og en karabinhage skal hindre, at vi lander på fortovet i utide. Karabinhagen kalder Collin og Drakenberg for ’hunden’.

»I skal føre ’hunden’ med fast hånd, men ikke for hårdt, akkurat som når I går tur med hunden derhjemme. I hjørner og ved sammenføjninger skal I holde linen lidt på skrå. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, må I bøje jer ned og vriste den igennem. Forstået?«, råber Drakenberg.

360 graders tur over Stockholm
»Hvis nogen lider af højdeskræk, er det bedst at gå lige bag mig – jeg går forrest – eller foran Oskar, som går bagerst. Vandreturen er på 300 meter og vil tage cirka en times tid. Are you ready? Let’s go!«. Elias Drakenberg kravler op igennem loftslugen og ud på det åbne tag.

GUIDEN.  Kun i begyndelsen er der rækværk, men guiden Elias Drakenberg fører os hurtigt ud på de forblæste tagrygge, hvor han holder lange og informationsrige enetaler, mens vi andre kigger nervøst ned på gaden. FOTO: Poul HustedTurengårtil.dk lider lidt af akrofobi eller højdeskræk eller bruger det i hvert fald som argument for at være så tæt på Drakenberg og hans sikre råd som muligt. Ikke noget med gammeldags høflighed og lade kvinderne vælge først. Nu gælder det om at overleve.

På en lille platform omgivet af et gelænder får vi nørklet karabinhagerne på plads og er parate til at opleve Stockholm fra en anden vinkel på en 360-graders tur.

Deltager på 75 år
Det første stykke er ikke noget at tale om, for der er gelænder, men når man kigger ned på Riddarfjärden, forstår man godt, hvorfor guiderne har forbudt kameraer og andre løse genstande. Fodgængerne og arbejderne langt under os slipper næppe med en hjernerystelse, hvis vi taber noget ned i hovedet på dem.

»Vi har mange amerikanske krydstogtsgæster, og flere af dem har spurgt, hvorfor vi ikke har opsat gelænder på hele turen, men så forsvinder alt det spændende og dramatiske jo, og man får ikke et kick«, siger Drakenberg og tilføjer, at »mange af amerikanerne er godt oppe i årene. Vores ældste deltager var 75 år, men hun klarede turen fint«.

LÆS ARTIKEL Fem unikke hoteller i Stockholm

Snart når vi til et lille hjørnetårn, og så er det slut med rækværket, men bare man lader være med at kigge ned, går det helt fint. Det samme gælder, når deltagerne vandrer hen over tagryggen uden rækværk. Vinden river lidt, men ’hundesnoren’ er god at holde fast i og bruge som en slags støtteben.

Frieri til himmels
Elias Drakenberg har en tendens til at stoppe ude midt på tagryggen for at fortælle om Stockholms seværdigheder eller i dette tilfælde et af hjørnetårnene, hvor de af og til lader folk komme ind.

»En tysk mand spurgte os, om han ikke måtte få lov til at fri til sin kæreste i tårnet. Det sagde vi ja til, og da parret var velanbragt i hjørnetårnet, forsvandt vi for at give dem fred og ro. Heldigvis sagde kæresten ja. Jeg ved ikke rigtig, hvad vi skulle have gjort, hvis hun havde afvist ham. Bagefter var der champagne. Okay, lad os komme videre«.

Videre ud på et langt åbent stykke, hvor vinden for alvor tager fat. Langt nede kan vi se arbejdere i gang med at støbe elementer til de nye togtunneler, som skal sænkes ned i Riddarfjärden.

Ude midt på tagryggen standser Elias Drakenberg op og begynder at fortælle en alenlang historie om Mikkel, som først var dømt til døden, men fik valget mellem galgen og at blive bøddel.

LÆS ARTIKEL Nu får sprutten eget museum i Stockholm

Mikkel valgte det sidste, men ved et drukgilde kom Mester Mikkel til at slå en af deltagerne ihjel og blev dødsdømt igen. Turengårtil.dk tør ikke garantere, at referatet er 100 procent korrekt, for det var lidt svært at koncentrere sig, men konklusionen var i hvert fald følgende:

»Tror I, at Mester Mikkel igen fik valget mellem at dø og fortsætte som bøddel«, spørger guiden, mens han står ude på bliktaget med ryggen til kanten og læner sig langt bagover kun holdt tilbage af sikkerhedslinen. Vi er ligeglade og vil kun væk fra de svimlende højder og blæsevejret.

GUIDEDet skal du opleve i Stockholm

»To gange dødsdom, så går den ikke længere. Mester Mikkel blev henrettet«, griner Elias Drakenberg og fortsætter vandreturen hen mod den smukke, gamle Riddarholmskyrkan med støbejernstårnet.

Endnu en gang standser han op for at gøre os klogere på Sveriges historie. Heller ikke denne gang er der læ eller noget at klamre sig til:

»Er I klar over, at bygningen under os er Sveriges første parlament og husede den gamle rigsdag. I træder faktisk demokratiet under fode«.

Høj eufori
Vi står nu over for det længste stræk, som også er det sidste. Måske har vi fået mere erfaring, måske vil vi bare have turen overstået, men de sidste meter går forbavsende let og hurtigt. Snart er vi tilbage på platformen og parate til det obligatoriske gruppefoto.
Hurra.  Vi overlevede, og holdet er ikke til at skyde igennem ved den obligatoriske 'efterfotografering'.FOTO: POUL HUSTED
Adrenalinet har pumpet rundt i kroppen, og vi er helt euforiske og overstadige. Vi er om ikke luftens helte, så i hvert fald tagenes helte. Under livlig snak og grin kravler vi ned gennem loftslugen for at tage sikkerhedsudstyret af.

Heldigvis er der ikke længere alkoholforbud, og det skal fejres, at vi har overvundet vores højdeskræk. Den tårnhøje oplevelse har rigeligt været sine 525 svenske kroner eller 440 danske værd, og så er der stadig råd til et lille glas.

Politiken var inviteret af Stockholm Visitors Board. upplevmer.se

GUIDE: Turen går til Stockholm

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...