Annonce
Annonce
Turen går til 14. okt. 2012 KL. 08.00

Ung i Berlin: Karaoke, bord- tennis og computerspilmuseum

GUIDE: Turen går til Berlin

For lille til at kaste sig ud i Berlins vilde natteliv men for stor til bare at være med mor og far på slæb? Tysklands hovedstad har masser af sjove tilbud til teenagere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

LÆS MERE

Tysklands hovedstad ligger som bekendt lige rundt om hjørnet. Blot en kort køretur væk med bil, bus og tog – eller 45 minutter med fly. Den korte afstand er dog langt fra den eneste grund til, at Berlin de senere år er blevet en af danskernes absolutte storbyfavoritter.

Få metropoler i verden appellerer nemlig så bredt, som Berlin gør: her er legepladser og særligt indrettede cafeer for børnefamilierne, her er kunst, kulturoplevelser og historisk patina for seniorerne, her er hyggelige biergärtens og lækre restauranter for de voksne livsnydere og her er dagsordenssættende natklubber for det yngre clubbing-folk.

Men også for dem som hverken er børn længere eller helt voksne endnu, er der masser at tage sig til i Berlin. En række gode oplevelsescentre og museer sørger med hands-on-pædagogik for både at underholde og gøre de største børn klogere, og flere sjove udendørsaktiviteter fra karaoke til bordtennis, giver mulighed for at få nye, gode venner.

Har man lommepenge på lommen, er der desuden fristelser i lange baner for de mode- og stilbevidste teenagere.

Vi viser vej til en håndfuld gode oplevelser, hvis du er teen i Berlin.

Street wear: Caps i lange baner

Det næsten hundrede år gamle amerikanske The New Era Cap Company har i generationer været leverandør af højpuldede og bredskyggede kasketter til baseballspillere, collegestuderende og hip hoppere til hobe.

De legendariske caps, som i dag fås i et utal af farver og varianter, står på mange teenageres ønskeliste, og med åbningen af flagskibsforretningen ved Hackescher Markt er en cirkel blevet sluttet. Virksomheden, der har base i Buffalo, blev nemlig grundlagt af den tyske immigrant Ehrhardt Koch og forretningen i Tysklands hovedstad er den eneste i Europa udover to tilsvarende flagskibsforretninger i London og en i Birmingham.

Sæt godt med tid af til besøget, for der er rigtig mange hattehyldemeter at gå ombord i.

New Era Cap, An der Spandauer Bruecke 7, Hackescher Markt.

LÆS OGSÅLæsernes tips: Berlins bedste shopping

Computerspilsmuseum: Dengang morfar var offline

Hører man til dem, der voksede op med Commodore 64, Donkey Kong og Tetris er et besøg på Berlins nye computerspilsmuseum en nostalgisk rejse tilbage til teknologiens spæde barndom.

Og for nutidens teenager er det et kuriøst indblik i, hvor meget der er sket inden for feltet de seneste 30 år. Fra dengang nørdede udviklere sad i deres lumre, tilpruttede drengeværelser bag nedrullede persienner til nu, hvor spilindustrien omsætter for mere end filmindustrien.

I udstillingsbygningen i Friedrichshain er alskens hardware, spilkonsoller og automater på display, og med joystick og taster kan man trykke og scrolle sig frem til information om spillene og opfinderne bag.

Der er også mulighed for at spille sig gennem museet, så de unge poder kan se, hvor forfærdelig en barndom vi andre har haft.

Computerspielemuseum, Karl-Marx-Allee 93a.

LÆS OGSÅTilbring en weekend i Berlins mest spændende kvarterer

Historieundervisning 2.0: Interaktive museer

Trives man bedst med interaktive medier, er der god grund til at fortsætte rundturen på en lille håndfuld berlinske museer, der både er sjove og intellektuelt stimulerende. På det 14.000 kvadratmeter store Deutsches Technikmuseum Berlin får man hele den fascinerende historie om videnskabelige og tekniske landvindinger præsenteret på en medrivende og involverende facon – fra trykpresse til computere og fra husholdningsmaskiner til moderne flyteknologi.

Vil man hellere stille skarpt på Berlins historie, kan man tage på en delvist interaktiv rejse på The Story of Berlin. I museet på Kurfürstendamm kan man bl.a. opleve den største atombeskyttelsesbunker i det tidligere Vestberlin – et af mange levn fra koldkrigstiden.

Dem - levn altså - er der flere af på Mauermuseum, hvor det forkætrede jerntæppe og alle andre historier fra tiden der delte byen i øst og vest oprulles. Bl.a. med mulighed for en simuleret tur i en Trabant - den lille og meget nøjsomt udstyrede bil som blev produceret i DDR fra 1957-1991.

Deutsches Technikmuseum Berlin, Trebbiner Straße 9.
The Story of Berlin, Kurfürstendamm 207-208.
Mauermuseum, Friedrichstrasse 43-45.

LÆS OGSÅBerlins ghetto er blevet hip

(N)ostalgi: På sightseeing i en Trabant

Man kan selvfølgelig også prøve the real deal. Guidede ture kan nemlig godt være andet end dobbeltdækkerbusser og mænd der fører fodslæbende grupper an med opslået paraply. I Berlin, hvor den såkaldte ostalgie for længst forankret sig i sightseeing-industrien, kan man opleve byen og dens dramatiske historie fra passagersædet i en Trabant.

Har man ikke lige fået kørekort endnu, må man alliere sig med farmand - eller mor - for en del af fornøjelsen er, at man selv får lov til at køre.

Alle informationer om de sjove fænomener og vigtige historiske ting, man passerer undervejs, bliver formidlet af en guide via radioen.

Der er forskellige tematiske ture og mulighed for at køre både dag og aften.

Trabi-Safari. Zimmerstrasse 97/Wilhelmstraße.

LÆS OGSÅSådan får du det bedste af Berlin på en weekend

Talent eller til grin: Søndagskaraoke i Mauerpark

Er du en ny Lady Gaga, en genopstanden Michael Jackson eller kan du ryste en god, gammel schlager ud af ærmet? Selv hvis ikke du har tænkt dig at indtage scenen, er det værd at lægge vejen forbi Søndagskaraoke i Mauerpark, som bestyres af den gale irer, Joe, der troligt kommer rullende på sin ladcykel. Med en laptop, et bilbatteri, en mikrofon og et par store højtalere.

Begivenheden samler op mod 1.000 feststemte mennesker rundt om det lille amfiteater et stenkast fra det ikke mindre populære loppemarked. Det er ubetalelig underholdning - og helt gratis.

Sonntags Karaoke im Mauerpark

LÆS OGSÅOplev kunst i Berlins syrede undergrund

Social sport: Rundt om bordtennisbordet

Det er en god idé at have et bat ved hånden. Rigtig mange steder rundt om i byen dyrker berlinerne deres favoritsport, bordtennis, og selv hvis ikke man lige har en makker eller modstander med sig, er der god grund til at lægge vejen om et af de talrige udendørs bordtennisborde.

Foruden hæsblæsende dueller i single og udmarvende doublekampe, spilles der nemlig i stor stil også »rundt om bordet« - og en god måde at lære berlinerne at kende og få nye, gode venner på.

Blandt andet Helmholtzplatz (ved den store legeplads), Alte Schönhauser strasse, Marienburger strasse, Kollwitzstrasse og Monbijoupark ved Hackesche Höfe.
www.berlin-tischtennis.de

GUIDE: Turen går til Berlin

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...