Annonce
Annonce
Turen går til 5. maj. 2012 KL. 06.30

Kunst, drinks og shopping i Tysklands svar på New York

GUIDE: Turen går til Frankfurt

I weekenden smider Frankfurt slipset og veksler finanserne til fest og kulturoplevelser. Velkommen til fyraften i Mainhattan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER

Om forfatteren

Marita Hoydal, 42 år, cand comm. og forfatter til den nye Turen Går Til Sydtyskland fra Politikens Forlag, som udkom den 15. marts 2012.

Mere om Tyskland

Frankfurt, Europas finanscentrum, kan noget med tal og regneark.

180 nationaliteter, 332 banker, 50 årlige internationale messer og 11 skyskrabere, hvor den højeste skyder 331 meter op i luften. Men byens image som nålestribet transitby er kun en af Frankfurts mange facetter. Jakkesæt og blanke isser blander sig med turbaner, farvestrålende slør, bundesligahår og afro-garn i Tysklands mest multietniske metropol, hvor mere end en tredjedel ikke har et tysk pas.

En broget befolkning, som skaber vækst og sætter kulør på byen, men som også insisterer på, at livet ikke kun handler om at tjene og passe på pengene. De skal også bruges. På kultur, arkitektur, innovation - og ikke mindst et restaurant- og natteliv, som tager pusten fra de fleste.

Siden Frankfurt efter Anden Verdenskrig blev hjemsted for den tyske nationalbank, Deutsche Bundesbank, og senere Den Europæiske Centralbank, er det kun gået opad - bogstaveligt talt. Byens vartegn er i dag en imponerende skyline, som har givet Frankfurt kælenavnet 'Mainhattan' og status som Europas eneste skyskraber-storby.

SE HELE VORES GUIDE TIL FRANKFURT HER

Forbilledet er New York, men Frankfurt er samtidig helt sin egen. En skyskraber er en Wolkenkratzer og kælenavnet 'Big Ebbel' har egentlig ikke så meget med New York at gøre, men udspringer af frankfurternes forkærlighed for lokal æblevin, Ebbelwoi, som samler børshajer, husmødre og hipsters under kulørte lamper i bydelen Sachsenhausen efter fyraften. For når bankerne lukker, konferencen er slut og den sidste messestand pakket sammen, løsner man slipset, slår håret ud og tager danseskoene på. I weekenderne sætter hotellerne priserne ned, og finanserne fyres af på fest og kulturoplevelser i verdensklasse.


FREDAG

Kl. 16: Svimlende skyline
Få et suverænt overblik over Frankfurt fra Main Tower, hvor der er 200 meter lodret fald fra den store Helaba-Terrasse. Mod nord ligger downtown med strittende skyskrabere, og i syd flader byen ud mod Main-floden, som overskæres af hele 9 broer.

De mest markante himmelstræbere er Deutsche Banks dobbelttårne. Alt efter lys, vejr og humør skifter de farve, og omgivelserne spejler sig knivskarpt i tvillingerne på hver 155 meter, der symbolsk står for Soll und Haben - debit og kredit. Ryk en etage længere ned, og dvæl lidt ved udsigten i Main Tower Restaurant, som byder på champagnecocktails og panoramablik.

Main Tower, Neue Mainzer Str. 52-58.

Se  Frankfurt fra oven på Maintower. FOTO: Marita Hoydal

Kl. 18: Dyk ned i downtown
Indkøbsgaden Zeil er byens hyperaktive hovedakse - og stedet, hvor der bliver brændt flest euro af i hele Tyskland. Her flokkes flagskibsbutikker, gakkede gøglere og stormagasiner som My Zeil fra 2009, tegnet af den italienske stjernearkitekt Massimiliano Fuksas. En splintret glasfacade med et hul nærmest suger folk ind i bygningen, hvor man på Europas længste rulletrappe kan svæve igennem den futuristiske arkitektur.

Smut ned ad en af de mange spøjse sidegader. Den supereksklusive Goethestraße er marineret i luksusmærker og parfumeret aircondition. I parallelgaden Grosse Bockenheimer Straße dufter der dejligt af mad - deraf kælenavnet Fressgass, Ædegyden. Gaden er en lang sammenhængende bistro, hvor man kan plukke fra byens multikulturelle madunivers.

Turbo-turen gennem centrum slutter ved Römerberg, en rustik dagligstue midt i glas og stål. Pladsen er, efter totalødelæggelse under Anden Verdenskrig, genopbygget til perfektion med bindingsværk, brosten, blomsterkasser og det flotte gotiske rådhus.

www.myzeil.de

LÆS ARTIKEL Fem steder for feinschmeckere i Frankfurt

Kl. 20: Sand i skoene
Frankfurt har mange glimrende afrikanske restauranter, hvor man ikke er bange for at sætte tingene lidt på spidsen, men restauranten Im Herzens Afrikas tager et syvmileskridt ud over kanten af klicheen om Afrika.

Her er trommemusik, palmer, zebraskind og sand på gulvet, og man vælger selv, om man vil nyde sin mad i en trækrone, ved et langbord eller liggende på en mahogni-divan. Eller blot på et tæppe på gulvet, hvor man kan bygge et lille sandslot, mens man venter på maden. Menuen er fra Eritrea og består af lækker fingermad med linser, kylling, okra, couscous og lam.

Im Herzens Afrikas, Gutleutstr. 13.

Kl. 22: Pubcrawl i skyerne
Isterningerne klirrer i glasset, mens man i bløde loungemøbler falder i staver over den illuminerede skyline. Er man virkelig i Europa?

22nd Lounge & Bar er en diskret Frankfurt-favorit på 22. etage i en af byens højeste skyskrabere, Eurotheum. Signatur-drinken er Dry Martini, live-pianisten spiller gamle Billy Joel-hits som 'New York State of Mind', og whisky-udvalget er enormt.

I øjenhøjde har man det funklende Messeturm og for fødderne den oplyste Alte Oper, byens flotte operahus. Højere kommer man ikke.

22nd Lounge & Bar, Neue Mainzer Str. 66-68. www.innside.de

GUIDEN FORTSÆTTER HER
Lørdag og søndag i Frankfurt

GUIDE: Turen går til Frankfurt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...