Annonce
Annonce

Seværdigheder i Frankfurt

Så mange penge forsamlet på et sted bliver ikke bare liggende i ejernes skræddersyede bukselommer. En del er ude at arbejde til fælles glæde, og derfor kan man i Frankfurt let lave en top 10 af virkelig store attraktioner inden for kunst, kultur og historie. Vi har valgt fem smagsprøver på, hvad Frankfurt har at byde på.

GUIDE: Turen går til Frankfurt

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Seværdigheder

Römerberg – Frankfurts mødested

Römer er Frankfurts rådhus, og pladsen foran er byens mødested. Middelalderens rige rådmænd syntes, at de flotte gamle huse med takkede gavler på pladsen var en værdigere ramme om deres møder end deres gamle rådhus. De købte derfor husene, og siden 1300-tallet har byrådet regeret herfra. På torvet udenfor møder man vennerne eller dater sin udkårne – også når bryllupsbilledet skal knipses. På østsiden læner syv bindingsværkshuse sig altmodisch op ad hinanden. Men bare rolig, de vælter ikke, for deres tilsyneladende høje alder er snyd. Frankfurt blev ramt af flere fuldtræffere under Anden Verdenskrig, og både disse huse og det meste af alt det andet, der ser gammelt ud, er rekonstruktioner med supermoderne indretning.

Römer
Adresse: Römerberg 27, 60311 Frankfurt
Hjemmeside: Römer

St. Paulskirken – Revolution i kirken

Kan du ikke lige din tyske historie på fingrene, kan du "læse" et vigtigt kapitel inde i St. Paulskirken bag rådhuset. Der malede kunstneren Johannes Grützke nemlig i 1987-1991 et kæmpestort vægmaleri, som viser farveglade hovedpersoner i den kortvarige tyske revolution i 1848. Billedet lyser dig i møde fra det sted, hvor den første tyske nationalforsamlings deltagere mødtes. Parlamentet overlevede mindre end et år, men stedet er et vigtigt symbol for tysk selvforståelse som et moderne demokrati. Rummet bruges til mange højtidelige markeringer af frihed og folkestyre, men tiden som kirke er for længst forbi.

St. Paulskirken
Adresse: Paulsplatz 11, 60311 Frankfurt

Main Tower – Skyhigh og for fuld udblæsning

Det kan være koldt på toppen. Og blæsende. Det afholder dog ikke de årligt cirka 300.000 udsigtslystne fra at løse billet til udsigtsplatformen på toppen af Main Tower. Er vejret klart, får du nemlig et fantastisk overblik over Frankfurts seværdigheder. I 200 meters højde finder du beskrivelser af de forskellige kendte bygninger 360 grader rundt. Turen op til terrassen foregår naturligvis med elevator.

Main Tower
Adresse: Neue Mainzer Str. 52-58, 60311 Frankfurt
Telefon: +49 (0)69 36504740
Hjemmeside: Main Tower
Åbningstider: Sommer: søn-tors: 10-21, fre-lør: 19-23. Vinter: Søn-tors: 10-19. fre-lør: 10-21 Priser: Standard: 5 euro, reduceret: 3,5 euro, familiebillet (to voksne og to børn): 13,5 euro.

Städel Museum – Kunst, der rykker

Museet, der i daglig tale altid kaldes ved kælenavnet Städel, er et af Europas bedste kunstmuseer. Særudstillingerne skaber ofte kø ved indgangen, som da den store italienske kunstner Sandro Boticellis værker blev vist i 2009-2010. Åbningstiden måtte udvides til midnat for at give plads til de tæt ved 400.000 besøgende. Det er på dette museum, du finder portrættet af Frankfurts store søn, Tysklands nationalskjald Johann Wolfgang von Goethe, det kendte billede, hvor kunstneren iført bredskygget hat og rejsekappe tager et hvil på den romerske campagne. Billedet er kun ét af en enorm samling af kunstværker, hvoraf den centrale del tilhørte købmanden Johann Friedrich Städels. Siden er samlingen udvidet mange gange, og den enorme udstillingsaktivitet har netop fået museet til at tage et meget dybt spadestik til en tiltrængt udvidelse. Da museet ligger, hvor udvidelse egentlig ikke er mulig, bliver den nye "fløj" bygget under jorden.

Städel Museum
Adresse: Schaumainkai 63, 60596 Frankfurt
Telefon: +49 (0)69 6050980
Hjemmeside: Städel Museum
Åbningstider: Museet er pga. ombygning lukket til 22. april 2010

Palmengarten – Forført af havens dufte

Bliv ikke forbavset, hvis du møder en hale af livsnydere, der med ”ih” og ”åh” på umiskendeligt dansk stikker næsen frem for at indhalere de bedøvende dufte i rosenhaven i Frankfurts Palmengarten. Det er nemlig et stop på alle rosenelskeres pilgrimsrute. Palmengarten har egentlig navn efter sine væksthuse til en samling af kæmpestore palmer, der overgår det meste af det, du ellers kender. Haven ligger ud mod Grüneburgpark, kun en god spadseretur fra finanscentrum gennem det fredelige Westends eksklusive villakvarterer.

Palmengarten
Adresse: Siesmayerstrasse 61, 60323 Frankfurt
Telefon: (0)69 21233939/ 21236689
Transport: Transport: Indgang Palmengartenstraße: Tog U6 eller U7. Med bus: Nr. 32, 33 eller 50 til station Bockenheimer Warte. Indgang Siesmayerstraße: Tog U6 eller U7 til stoppet Westend. Med bus: Nr. 36 til station Siesmayerstraße.
Hjemmeside: Palmengarten
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
18. maj. KL. 09.00
Mangfoldighed. Der er masser at opleve i et af Londons mindre kendte kvarterer. - Foto: tirc83/istockphoto.com

Her er Londons 'hemmelige' men eftertragtede kvarter

Styr langt uden om de klichéprægede souvenirbutikker i Oxford Street og tag i stedet til Islington, der byder på spændende butikker og trendy restauranter.

Turen går til
17. maj. KL. 16.06
Hemmeligt. Normalt kræver det en vandretur på to dage at komme fra Cusco til Choquequirao i Peru. Men det skal en ny kabelbane lave om på. - Foto: PR

Sagnomspunden ruinbys ukendte tvilling får verdens næstlængste kabelbane

Der bliver postet 80 millioner dollars i ny kabelbane til Choquequirao i Peru.

Turen går til
16. maj. KL. 16.59
Udvidelse. 12 nye indtjekningsskranker vil stå klar i Terminal 2 om kort tid. - Foto: Allan Graubæk

Lufthavnsløft: Charterrejsende får bedre forhold til sommer

Der er gang i ombygning og udvidelse af Terminal 2 i Københavns Lufthavn.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...