Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Opdateret december 2010

Intro til Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og gamle kolonibyer. Kom langt væk fra civilisationen og forsvind ind i jungler og laguner; eller das på fine, hvide strande, dyk i det turkisblå hav og fest i badebyernes pulserende natteliv.

Annonce

Fakta

Yucatán

Bedste tid for besøg

JanuarFebruarMartsNovemberDecember

Så lang tid tager rejsen

Ca. 17 timer med fly

Valuta

Mexikanske peso (MXN) 100 MXN = 42,36 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Yucatán

Se stort kort

Til kufferten

Turen går til Mexico

135 kr. Spar 25% Køb bogen

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til Yucatán

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den mexicanske halvø, Yucatán, er med god grund blevet en af verdens store turistmagneter.

Det internationale turistmekka, Cancún, lokker med nogle af verdens fineste strande og dykkemuligheder, caribisk afslappethed og intenst natteliv. Badebyen står i stærk kontrast til de gamle kolonibyer med den kosmopolitiske storby Mérida som perlen, den velbevarede fæstningsby Campeche og den tilbagelænede Valladolid.

Kun få kilometer fra den turistmyldrende caribiske kyst med de fine hvide strande, der glider ud i det turkisblå hav med verdens næststørste koralrev, og de store turistcentre hersker mayaernes ruiner, junglen og det rige dyreliv. Overalt på bølgende sletter, i junglen, ved havet er der ruiner fra den store maya-kultur – her er verdens tætteste bestand af gamle ruiner, blandt andet Chichén Itzá, Uxmal, Tulúm og Cobá.

Gå på opdagelse i Yucatáns laguner og tropisk jungle med deres farverige, skræppende og gysende mylder af eksotiske dyr: flamingoer, tukaner, skildpadder, hvalhajer, tropefisk, jaguarer, pumaer.

Eller sejl ned ad Yucatáns floder, der er en mystisk og farlig underjordisk labyrint, kun synlig og tilgængelig, hvor jorden har åbnet sig i store jordfaldshuller, cenotes. Hullerne med søer i bunden var hellige for mayaerne, som herskede over den dampende hede halvø i århundreder.

Yucatán er meget forskellig fra det øvrige Mexico, hvor man ofte omtaler halvøen som ’Søsterrepublikken Yucatán’, og halvøen var længe et isoleret hjørne af Mexico. Indtil der i 1950’erne blev etableret regelmæssig togdrift, var det kun muligt at komme hertil ad sø- eller luftvejen. Først i 1960’erne blev der åbnet en landevejsforbindelse.

Men Yucatán skiller sig også ud af en anden grund: Befolkningen i de tre delstater, der udgør halvøen, er præget af rødderne i maya-fortiden. 30 procent er mayaer ud af en befolkning på fire millioner. Først i de senere år er der kommet en øget indvandring fra resten af Mexico, Mellemamerika og Caribien, især lokket af turistmagneten Cancún.

Naturen er også forskellig fra det øvrige Mexico. Her er ingen bjerge, og Yucatán-halvøen er et næsten fladt lavlandsområde på kalkundergrund, i syd dækket af tropisk regnskov, i nord af tropisk regnskov og kratskov. Her er næsten ingen søer og kun enkelte floder – til gengæld er her et væld af underjordiske floder og søer, hvorfra befolkningen traditionelt har hentet ferskvand.

Yucatán, den dampende hede halvø mellem Caribien og Den Mexicanske Golf, er blevet Mexicos store turistmagnet. Med god grund.

FAKTA

  • Rejsen til Yucatán

    Priser for flybilletter til Yucatán
    Det koster fra 5.500 kr. og op at flyve til Yucatán fra Danmark – dyrest er de i højsæsonen november-februar og juni-august. Bemærk, at hvis man booker hotel samtidig med fly, er man omfattet af rejsegarantiordningen. Mange danske rejsebureauer arrangerer ophold og rundrejser i Yucatán. Én uge koster fra ca. 9.500 kr., to uger fra 12.000 kr.

    Det kan ofte være billigst at flyve via USA. Men vær opmærksom på, at man skal skifte fly i en amerikansk lufthavn. Det betyder, at man skal have visum til USA, selvom man ikke kommer uden for lufthavnen, og at man skal gennem paskontrol for ind- og udrejse. Det betyder længere rejsetid. Især hvis man har mindre børn med, kan det være træls, selvom amerikanerne kan være utroligt venlige og hjælpsomme. At stå længe i kø og halse af sted efter sit fly med et lille barn er ingen fornøjelse.

    Ankomst i lufthavnen i Yucatán
    Paskontrol og told er effektiv og hurtig, men der kan være kø. Husk at udfylde de udleverede indrejse- og toldpapirer i flyet; det sparer tid og besvær. Husk også at passe godt på kopien af turistvisummet; den skal afleveres ved check-in. Mister man den, er det et pokkers besvær at få en ny, og det kan tage flere timer. Desuden skal man betale 450 pesos.

    Til Yucatán med fly fra Danmark
    Der er ingen direkte rutefly fra Danmark til Yucatán, men i højsæsonen er der flere daglige afgange til Cancún med skift i blandt andet:

    • Amsterdam (KLM/Martinair)
    • Frankfurt (Lufthansa/Condor)
    • Zürich (Air Swiss)
    • New York/Newark (Continental)
    • Atlanta (Delta)
    • Toronto (Air Canada)


    I højsæsonen november-februar samt juni-august er der direkte charterfly til Cancún fra København.

    Til Yucatán med fly fra USA
    Til Mérida er der forbindelser flere gange om ugen fra

    • Houston (Continental & Northwest)
    • Los Angeles (Aeroméxico)
    • Miami (Aeroméxico)


    Til Yucatán med fly fra Mexico
    Der er adskillige daglige forbindelser til byerne i Yucatán: Campeche, Cancún, Ciudad del Carmen, Chetumal og Mérida fra blandt andet

    • Mexico By
    • Aeromexico
    • Mexicana
    • Magnicharter
  • Rejsen rundt i Yucatán

    Det er let og bekvemt at komme rundt i Yucatán. Vejnettet er især langs kysterne i nord og i syd ganske veludbygget og velholdt. Der er betalingsmotorveje, og motorvejen mellem Mérida, Chichén Itzá og Cancún er ganske dyr. Busforbindelserne er gode.

    Bus i Yucatán
    Der er hyppige og bekvemme busforbindelser mellem de vigtigste byer i Yucatán. Billetter til de større busselskaber kan bookes på Ticket Bus’ hjemmeside

    Bil i Yucatán
    Det er let at leje bil i lufthavnene. Desuden har de fleste større udlejningsfirmaer kontorer i de større byer og badesteder. Det er en fordel at reservere hjemmefra, hvilket kan gøres online.

    Priserne for den billigste prisklasse ligger på ca. 500 pesos (230 kr.) om dagen plus forsikring (som kan koste næsten det samme som lejen). Det er som regel muligt at forhandle sig til gode rabatter (20-40 procent) afhængig af sæsonen.

    Taxi i Yucatán
    Kun i Mérida kan man finde taxier med taxameter, så andre steder skal man forhandle en pris med chaufføren inden turen. Der er nogenlunde faste takster. Spørg på hotellet og ved ankomsten til lufthavnen.

    Færge i Yucatán
    Der er færgeafgange til øerne Isla Mujeres og Cozumel fra Cancún og Puerto Morelos. Afgangene er uregelmæssige, så tjek på turistkontoret.

  • Visum til og valuta i Yucatán

    Visum og pas til Yucatán
    Med et gyldigt pas (skal være gyldigt mindst seks måneder efter den forventede afrejse fra Mexico) kan nordiske statsborgere opnå op til 180 dages turistvisum ved at udfylde en formular i flyet eller ved paskontrollen.

    Pas godt på kopien af visummet, som skal afleveres ved udrejsen. Mister man den, må man ikke rejse ud. Det koster en masse besvær og en større udgift at få et erstatningsdokument. Se mere på det mexicanske turistministeriums hjemmeside www.sectur.gob.com.

    Vær opmærksom på, at hvis man rejser med børn, skal de have deres egne pas. Hvis kun den ene forældre rejser med børnene, kan man komme ud for at skulle fremvise en attesteret tilladelse fra den anden forælder om, at man godt må rejse med børnene. Bemærk også, at hvis man rejser i transit gennem USA, skal man have visum, selvom man kun skal skifte fly (se flere detaljer under Rejsen til Yucatán).

    Valuta i Yucatán
    Den lokale valuta er mexicanske pesos, som er delt i 100 centavos. Den angives ved tegnet $, et tegn, der stammer fra kolonitiden, da pesoen var verdens stærkeste møntfod. Dollartegnet er taget direkte fra pesoen. Dollar angives som regel som US$ eller USD.

    Det er lettest at veksle dollar. Kursen svinger mellem 12,60 og 13,10 pesos for en dollar. I de større byer kan man også veksle euro og britiske pund.

    Medbring kontanter og rejsechecks, selvom det er nemt at bruge kreditkort, og der er hæveautomater i de fleste byer. I Cancún kan man flere steder betale med dollar.


    Toldregler

    Er man fyldt 18 år må man toldfrit indføre

    • 20 pakker cigaretter
    • 25 cigarer
    • 200 gram tobak
    • op til tre liter vin, øl eller andre alkoholiske drikke
  • Sundhed og sikkerhed i Yucatán

    Forsikring
    Det er vigtigt at være ordentligt dækket i tilfælde af sygdom, ulykke eller tyveri. Flere familieforsikringer inkluderer også en rejseforsikring. Dækningen kan være begrænset, så tjek den i god tid før afrejsen. Der kan købes tillæg. Ellers kan man tegne en rejseforsikring hos de fleste rejsebureauer eller hos Europæiske Rejseforsikring og Gouda. Opbevar en kopi af policen hos pårørende hjemme eller hos en medrejsende.

    Vaccination og hygiejne
    Til en rejse til Yucatán er det tilrådeligt at lade sig vaccinere mod

    • leverbetændelse (hepatitis)
    • tyfus
    • kolera
    • polio
    • malaria


    Leverbetændelse er relativt almindelig i nogle områder, og selvom tyfus, kolera og polio næsten er udryddet, kan sygdommene poppe op, blandt andet i forbindelse med oversvømmelser.

    Også malaria kan forekomme, især i de mere afsides jungleområder. Behandlingen påbegyndes seks-otte uger før afrejsen. Tjek for opdateringer på Statens Seruminstituts hjemmeside

    Man kan næppe gardere sig helt mod mavetilfælde, men meget kan undgås ved at overholde almindelig hygiejne, især håndvask efter toiletbesøg og før måltider. Det er en god idé at tage yoghurt-piller, for eksempel Paraghurt, for at styrke bakteriefloraen og reducere risikoen for mavetilfælde.

    Undgå at spise mad, der er tilberedt på gaden og drik kun vand og forfriskninger fra lukkede flasker, medmindre du ved, at for eksempel en frisk juice er tilberedt under forsvarlige forhold.

    Påklædning i Yucatán
    På badestederne er påklædningen let og uformel – shorts og bluse eller T-shirt. Det er dog ikke velset at gå ind på en restaurant, bar eller café i badetøj, medmindre den ligger på stranden.

    Uden for badestederne skal man klæde sig ’korrekt’, det vil sige lange bukser, skjorte eller den lokale skjortejakke guayabera, der er praktisk og bekvem, bluse, nederdel/kjole, der ikke må være alt for kort.

    I kirker og ved religiøse begivenheder skal man være korrekt og tækkelig klædt på, det vil sige, at kvinder ikke må have tøj på, der er nedringet eller ærmeløst.

    Kriminalitet i Yucatán
    Selvom Mexico efterhånden er berygtet for den voksende voldskriminalitet, er Yucatán et roligt hjørne. Narkokrigen synes ikke at være nået til halvøen, selvom der er et marked for narkotika i Cancún og Playa del Carmen.

    Især i de deciderede turistområder langs østkysten (specielt Cancún og Playa del Carmen) og enkelte andre steder finder en del berigelseskriminalitet sted, så pas på lomme- og tasketyve. Læg værdigenstande, kontanter og kreditkort, du ikke skal bruge, i en boks på hotellet, og lad være med at stille taske, kamera og andet ubevogtet fra dig på stranden.

    Overfald er sjældne, men der er rapporteret om natlige overfald i yderkanten af Playa del Carmen. Ellers er det nogenlunde sikkert at færdes de fleste steder. Nogle steder, især inde i landet, begås de alvorligste overfald som regel af aggressive myggesværme.

  • Fakta om Yucatán

    Yucatán-halvøen omfatter de tre delstater: Campeche mod Den Mexicanske Golf i vest, Quintana Roo mod Det Caribiske Hav i øst og Yucatán i nord.

    Indbyggertal: 4 mio. (Yucatán 1,9 mio, Quintana Roo 1,3 mio, Campeche 800.000). 29 indbyggere pr. km2 (Danmark 127 indbyggere pr. km2). De største byer er Mérida (900.000), Cancún (600.000) og Campeche (250.000)

    Areal: 139.500 km2.

    Sprog: Spansk og maya.

    Priser: Priserne er højest i Cancún, Playa del Carmen og langs den caribiske kyst: En øl koster 8 kr. i supermarkedet (prøv den lokale Montejo), 15-30 kr. i cafeer og restauranter. En alm. kaffe koster 5-25 kr. på en café, mens en margarita koster 30-80 kr. Prisen på en middag (inkl. drikkevarer) spænder fra 35 kr. (bl.a. på de billige restauranter under palmehalvtagene på stranden, hvor fisken som regel er friskest) til 250 kr. (og op til 800 kr. på luksusrestauranterne).

    Religion(er): 84 pct. katolikker, 16 pct. andre religioner og ikke-troende.


    Tre anderledes fakta om Yucatán

    Cancún – fra landsby til turistparadis: I 1969 boede der tre familier, som fiskede og passede kokoslundene i Cancún i Yucatáns nordøstligste hjørne. Byen blev grundlagt i 1970 som et internationalt turistprojekt, og i 1974 blev det første hotel indviet. I dag har byen ca. 600.000 indbyggere og modtager flere end fire millioner turister om året.

    Sac Actún-floden - verdens længste: Verdens længste underjordiske flod findes i det østlige Yucatán. Sac Actún-floden løber over 154 km og i en dybde af 72 meter fra sit udspring mellem Tulúm og Cobá i nærheden af ruinerne i Tulúm til sit udløb på Riviera Maya mellem Tulúm og Cancún. Der findes praktisk taget ingen floder på overfladen på den næsten flade Yucatán-halvø. Undergrunden er til gengæld gennemkrydset af utallige floder, der næres af vand, der trænger ned gennem den porøse, stærk kalkholdige undergrund – hvilket gør dem særligt sårbare over for forurening.

    Den uafhængige Republik Yucatán: I årene 1841-43 og 1846-48 var halvøen Yucatán en selvstændig republik med en moderne forfatning. Det indianske oprør i 1847 – kendt som Kastekrigen – betød, at mayabønderne fik kontrol med hele halvøen bortset fra enkelte byer. Republikkens regering søgte forgæves hjælp i Spanien, Storbritannien og USA, og måtte tilslut anmode Mexico om hjælp mod at genindtræde i den mexicanske union. Oprøret blev slået tilbage i 1848, men borgerkrigen varede indtil 1902.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Amsterdam

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Paris

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...