Annonce
Annonce
Turen går til 30. aug. 2012 KL. 07.00

Stå ansigt til ansigt med de amerikanske præsidenter

GUIDE: Turen går til

I South Dakota er fire af USA's præsidenter mejslet ind i historien. Skulptur-mesterværket Mount Rushmore kom ud af en vild idé, en granit-bjergside og dynamit i massevis.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om Mount Rushmore

Stedet: Mount Rushmore ligger centralt i Black Hills i det sydvestlige South Dakota. Skiltningen dertil er god, uanset fra hvilken retning du kommer.

Nærmeste lufthavn ligger i Rapid City men er uden ruter til Europa. Lufthavnen i Denver er nærmeste større lufthavn.

Mount Rushmore er åben hver dag året rundt, dog er der lukket den 25. december.

Bjerget: Mount Rushmore er navngivet efter Charles Rushmore, en advokat fra New York der i 1885 var på forretningsrejse i området.

De indfødte, Lakota Sioux, kalder bjerget for Six Grandfathers.

Adgang: Der er gratis adgang, men parkering koster, og der er reelt kun mulighed for at parkere ved besøgscentret.

Det koster 11 dollars, og parkeringsbilletten gælder kalenderåret ud.

Byer: Nærmeste by til Mount Rushmore er Keystone, tre kilometer væk, en historisk guldmineby med kun lidt over 300 indbyggere.

Byen huser tusindvis af besøgende hver dag året rundt, så trods det beskedne indbyggertal er der er en livlig atmosfære i byen.

Primært langs ”The Strip” – en gennemgående hovedgade, hvor hoteller, moteller, hyggelige spisesteder og glitrende souvenir-butikker ligger på ræd og række.

Lidt mere ro er der i den historiske bydel ”Old Town”, hvor du kan slentre en tur mellem gamle bygninger, butikker og se nogle af de gamle miner.

Overnatning: I Keystone finder du alt inden for overnatning: Hoteller, moteller, hytter, Bed & Breakfast, camping- og RV-pladser.

Priserne er meget varierende. I sommermånederne er prisen for et motel-værelse 70-80 dollars per nat.

Det anbefales at være i god tid med reservationen, især om sommeren.

Vejr: I Black Hills og denne del af South Dakota er vejret omskifteligt. Formiddagens sol og varme kan om eftermiddagen være skiftet ud med stærk storm, torden og haglbyger.

Fra oktober til april kan der falde sne, og temperaturerne ligger generelt i den lavere ende.

Fra april stiger temperaturerne fra 10-15 grader til op midt i 20’erne og over 30 grader i juli og august.

Mere info på www.nps.gov/moru og www.keystonechamber.com

USA’s største varetegn er et menneskeskabt vidunder i lige så vidunderlige omgivelser.

Hugget ud i den rene granit og skuende ud over de smukke Black Hills i South Dakota er de fire præsidenthoveder en fascinerende fortælling om USA’s historie og en skulptørs stædige sind.

Den kendte bjergside ligger noget afsides i forhold til mange af USA’s andre store turistattraktioner, men læg alligevel turen forbi. Mount Rushmore og Black Hills er meget mere end blot det betagende syn af præsidenterne på klippen.

LÆS OGSÅDet må du ikke glemme inden USA-rejsen

Mount Rushmore er amerikansk historiefortælling på de helt store nagler, natur i særklasse og enestående skulptørkunst. Det er et samlingspunkt for amerikanere i alle aldre, og det er i sig selv fascinerende at opleve som ikke-amerikaner.

Skulptøren bag mesterværket, Gutzon Borglum, var søn af danske immigranter, og den side af historien er bestemt også spændende at få med.

Stort besøgscenter
Mount Rushmore National Memorial, som er stedets officielle navn, er en turistattraktion med alt hvad dertil hører. I det flotte besøgscenter finder du et amfiteater og museum, en stor souvenir-butik, en biograf og naturligvis et sted at spise.

I restauranten kan du starte dagen med amerikanske pandekager, imens du nyder den særprægede udsigt. Der bliver for alvor noget at fordøje, når du følger menneskeflokken op ad Avenue of Flags og stiller dig på den majestætiske Grand View Terrace med direkte udsyn til de fire præsidenter.

LÆS OGSÅAmerikansk nationalpark spreder dødbringende virus

Mount  Rushmore er omkranset af et smukt landskab. Foto: Bjarne G. Jensen Derefter kan du lade nysgerrigheden føre dig rundt på stierne i det hyggelige, skovklædte bjerglandskab. Fascinationen opstår netop, som du bevæger dig rundt i området og ser ansigterne fra alle mulige vinkler, og du er ikke alene.

Knap tre millioner mennesker står hvert år ansigt til ansigt med de fire overdimensionerede præsidenter. De er set fra venstre mod højre: George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln.

Kom tæt på
Hvis du ikke har hørt om Jefferson og kun kender Roosevelt af navn, så går du fra Mount Rushmore en del klogere. Undervejs på ruten med det indlysende navn Presidential Trail er der opstillet flotte og informative tavler med beskrivelser af præsidenterne og deres bedrifter.

LÆS OGSÅTag på roadtrip i USAs ufo-stat

De fire præsidenter blev nemlig nøje udvalgt til at fortælle nationens historie. George Washington førte kolonisterne til sejr over Storbritannien i uafhængighedskrigen og står derfor som symbol på nationens fødsel. Thomas Jefferson skrev uafhængighedserklæringen og stod bag købet af Louisiana-territoriet.

Jefferson tilskrives æren for den store ekspansion vestpå. Theodore Roosevelt stod i spidsen for nationen, da det gik stærkt i starten af det 20. århundrede, blandt andet satte han skub på konstruktionen af Panama-kanalen til fordel for USA's økonomi. Abraham Lincoln styrede nationen gennem borgerkrigen og sikrede slaveriets ophævelse.

14 års arbejde
Presidential Trail er en tur op og ned med rå klipper og duftende nåletræer omkring dig, men det er på et underlag, hvor alle kan være med. Der er anlagt trapper og terrasser med bænke. Du kommer forbi Sculptor's Studio med udstillinger og foredrag om arbejdet på Mount Rushmore.

Byen  Keystone er den tætteste på monumentet. Foto: Bjarne G. Jensen Du kan få et indblik i det værktøj og de teknikker, som Borglum og 400 arbejdere brugte. Det tog dem 14 år - fra 1927 til 1941 - at skabe de 18 meter høje ansigter. Planen var faktisk at udhugge præsidenterne i figur ned til livet, men projektet var flere gange truet af pengemangel.

LÆS OGSÅTag med western-legender på bar i USA's vilde vest

Borglum var patriot, stædig og stærkt optaget af at skabe et ikonisk værk, og det holdt hans projekt i live trods problemer med finansieringen. Han døde som 73-årig i 1941, hvorefter sønnen Lincoln tog over. På det tidspunkt var der bare ikke penge til mere, og mesterværket blev ved det, som Borglum havde skabt. Bemærkelsesværdigt er det, at ingen døde under det udfordrende arbejde på bjergsiden, hvor der blev brugt både dynamik, trykluftsbor og mejsel.

Mange  turister besøger hvert år Mount Rushmore. Foto: Bjarne G. JensenHyldest og patriotisme
Slut besøget af med aftenceremonien ved amfiteatret og Grand View Terrace. Når mørket falder på, bliver de fire præsidenter lyst op af enorme projektører, og det er noget af et tilløbsstykke. Seancen varer 45 minutter og indeholder en god portion patriotisme leveret med flag, honnør og nationalsang.

LÆS OGSÅVestens bjælkehytte forvandlet til luksushotel

På en storskærm vises filmen America's Lasting Legacy. Til sidst bliver folk kaldet op på scenen, dog kun dem, der har tjent eller stadig tjener det amerikanske militær - og dem er der som regel en del af. De nævner deres navn og tilknytning til militæret, og fra tilskuerpladserne klappes der taktfast.

Det er amerikansk selvforståelse og helt i Borglums ånd. Det er en oplevelse, der bør tages med.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:
Side 2:
5 seværdigheder tæt på Mount Rushmore, du også skal se

GUIDE: Turen går til

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...