Don Corleones skrivebord fra ’Godfather’-trilogien troner uden blodpletter på førstesalen.

Og et indrammet håndskrevet A4-ark afslører, at instruktøren Francis Ford Coppola overvejede den engelske skuespiller Lawrence Olivier til filmens hovedrolle, men i sidste ende foretrak Marlon Brando som mafiabossen.

LÆS ARTIKEL Besøg de bedste vingårde

I stueetagen kan filmfans studere rekvisitter fra antikrigsfilmen ’Dommedag nu’, hvor Marlon Brando også udfoldede sit uhyggelige talent. Bilelskere kan beundre en kastanjerød Tucker Torpedo årgang 1948, som medvirkede i filmen ’Tucker – en mand og hans drøm’ om bilskaberen Preston Tucker.

»Og her i skabet står Francis’ fem oscarstatuetter. De er nok placeret i skabet, fordi han mener, at de ses af mange flere her, end hvis de stod hjemme på hans kamingesims. Vidste I for resten, at tre generationer i Coppolafamilien har fået tildelt en oscar? Francis’ far, Carmine, for musikken til ’Godfather II’ og datteren Sofia for ’Lost in Translation’ og så Francis naturligvis«, tordner guiden Remy Martin løs i en endeløs ordflom.

Tivoli eller vingård?
Nu tror De, kære læser, garanteret, at De befinder dem på et filmmuseum, som hylder den amerikanske instruktør Francis Ford Coppola og hans mesterværker på det hvide lærred. Men nej. I virkeligheden findes ovennævnte rekvisitter plus mange andre fra filmskaberens fem årti lange karriere sig på Francis Ford Coppola Winery ved byen Geyserville i Sonoma-vindistriktet i Californien.

Coppola er ikke alene en succesrig filmmager, men har også succes som vinmager, og Coppolafamilien ejer flere vingårde, hvoraf Francis Ford Coppola Winery, der åbnede i 2010, er den nyeste.

LÆS ARTIKELGuide: Gå i Obamas fodspor i Chicago

Den er ikke nogen typisk vingård. Coppolas minder mere om en forlystelsespark med filmgalleri, svømmebassin, bocciabaner og restauranten Rustic, hvor vinelskere kan sætte tænderne i ’Francis’ favoritter’ som fru Scorseses citronkylling til 26 dollar, 135 kroner.

FOTO:  Poul Husted

Vingården præsenterer i årets løb et hav af arrangementer for især børnefamilierne, hvor børnene bliver underholdt, mens de voksne sipper vin. Francis Ford Coppola indrømmer da også, at hans forbillede er Tivoli i København, som er »en have, alle kan nyde at være i« og ikke bare har diverse vilde forlystelser, men også cafeer, restauranter, musik og dans.

FOTO:  Henny Ray Abrams

»Coppolas vingård skal være et resort og nærmest et vineventyrland«, som han skriver på vingårdens hjemmeside.

I Coppolas fodspor
Puritanske vinentusiaster ser ikke med milde øjne på Coppolas kombination af vingård og forlystelsespark. Vinbloggeren Bob Hunnicutt fra Sonoma Amts hovedsæde, Santa Rosa, er en af dem, som advarer om, at Sonoma måske er ved at udvikle sig til en turistfælde, hvor det ikke længere handler om »vin og vinuddannelse«, men om at fastholde vingæsten dagen lang som på all inclusive-hoteller. Andre kritikere mener, at tivoliseringen skyldes, at Californiens vinindustri er i krise. Omsætningen er faldet med 5 procent siden højdepunktet med 98 milliarder kroner i 2007.

Forfatteren, filmskaberen, musikeren, kritikeren og redaktøren af Tasting Panel Magazine, Daedalus Howell, siger, at konkurrenten »Napa i lang tid har været en forlystelsespark for voksne, mens Sonoma har stået for det autentiske. Store personligheder som Coppola kan imidlertid ikke stå for fristelsen til at bringe forlystelseselementer ind, men det er ikke typisk for Sonoma«.

LÆS ARTIKELGuide til Californiens smukkeste roadtrips

I lang tid har Sonoma nemlig stået i skyggen af Napa, og derfor vil enkelte vingårde gerne bringe andre aktiviteter i spil, men Sonoma har stadig sin autenticitet.

En af den berømte arkitekt Frank Lloyd Wrights elever har tegnet vingården ’J’ ejet af Judy Jordan i byen Healdsburg. At besøge J er som at træde ind i en parisisk modebutik. Eksempelvis kan den vinelskende gæst købe en J cykeltrøje i lyserød til 115 dollar, 595 kroner, men så til gengæld glæde sig over, at 10 procent går til bekæmpelse af brystkræft. Vingården har dog også særdeles gode brut- og pinot noir-vine, som rent prismæssigt svinger fra 20 til 65 dollar, 100-335 kroner. Stephen Pirak fra J erkender, at vingården har taget ved lære af Napa og især Francis Ford Coppola:

»Vi følger i Coppolas fodspor, men jeg havde selv fordomme om, at Coppolas vingård var et disneyland. Men da jeg så kom der, måtte jeg indrømme, at det faktisk er en fantastisk produktion. Måske føles Coppolas gård ikke som vinland, men vinen er godt integreret i oplevelsen, selv om der måske mere er tale om en destination end om decideret vinsmagning. Og Coppola trækker trafik til og sågar kunder, som normalt ikke ville stoppe ved de mindre vingårde som en af mine favoritter, Preston, der drives af en landmand, Louis Preston«.

FOTO:  Poul Husted

En anden af de små vingårde, som nok nyder godt af Coppola-effekten, er Kaz i byen Kenwood. Vingården ejes og drives af Richard Kasmier alias Kaz, hans kone Sandi og deres børn. Normalt er det et af familiemedlemmerne, som står bag baren i smagsrummet, men da turengårtil.dk kommer på besøg, er Kaz på fisketur i Mexico. Derfor passer Laura Watt smagsrummet, og hun er efter et udsagn godt irriteret over, at Kaz konstant sender fotos hjem fra sin billedskønne fisketur.

LÆS ARTIKELHer er Europas bedste vingårde

»Kaz er ret skør. Han var oprindelig professionel fotograf i Los Angeles, men har lavet vin siden 1980’erne. Han byggede smagslokalet i 2003. Vi distribuerer slet ikke. Enten må man købe vinene her på vingården eller på nettet. Vi er en af de mindste vingårde og producerer ikke mere end 1.000 kasser om året, men ikke færre end 18 forskellige slags vine. Vi har specialiseret os i usædvanlige blandinger og laver vin, som du aldrig vil finde i et supermarked, og så er de naturligvis økologiske«, fortæller Laura Watt.

En vingård med øl
Det originale afspejler sig også i navne som Hooligans, Red Said Fred og Rumble. Etiketterne baseres på fotos taget af Kasmierfamilien, og vinene får først navne, når billedet er udvalgt. Vinene er rå i smagen og ikke lige til at sluge. Der er absolut ikke tale om bløde supermarkedsvine, men de lever fint op til Kaz’ motto:

»Der er ikke noget galt i at eksperimentere«.

LÆS ARTIKELDet må du ikke glemme inden USA-rejsen

Sonoma har omkring 300 vingårde, men under en vinsmagning på Hotel Hyatt i Santa Rosa står Cole Krutz fra Krutz Family Cellars og drikker øl, mens han skænker op af gårdens vin og forklarer om de velsmagende dråber.

»Ja, der skal mange øl til at lave en god vin«, ler Cole Krutz og tager endnu en slurk øl.

Det er ikke første gang under rundturen i Sonoma, at turengårtil.dk hører, at det ikke alene kræver sin mand eller kvinde, men også sin øl at fremstille gode vine. Det bekræfter Earnie Danner, som sidder i bryggeriet Lagunitas’ gårdhave i byen Petaluma og muntrer sig sammen med hundredvis af andre øldrikkere:

»Uden øl ingen vin. Alle vinmagerne drikker øl«.

LÆS ARTIKELVestens bjælkehytte forvandlet til luksushotel

Det kan marketingdirektør Ron Lindenbusch, som har været med, siden brygmester Tony Magee grundlagde Lagunitas Brewing Co. i 1993, kun bekræfte. Lagunitas-øllene drikkes ikke alene af vinmagere og Sonoma-indbyggere, men kan efterhånden nydes i 32 amerikanske stater.

Øllene har sjove navne som Hairy Eyeball, Little Sumpin’ Sumpin’, Hot Stoopid, Undercover og WTF, som Lindenbusch konsekvent kalder What The Fuck, selv om der står Wilco Tango Foxtrot på etiketten. I det hele taget har Lagunitas et problem med navne.

»Vores ale hedder Kronik, men det er slang for marihuana, så derfor må den ikke hedde det. I stedet har vi døbt den Censored«, griner Lindenbusch under en smagning i bryggeriets private bar, hvor rockmusikere som Sammy Hagar fra bandet Van Halen angiveligt ’hænger ud’.

Hverken Lagunitas eller Ron Lindenbusch er helt almindelige. Marketingdirektøren, der mest af alt ligner en lastbilchauffør, fortæller, at når han forhandler med »slipseklædte distributører«, giver han ikke ved dørene, men forklarer dem, at de skal se at få forhandlingerne overstået, så »vi kan ryge en fed«. Men hvordan driver man egentlig et succesrigt bryggeri i et vindistrikt?

»Man må ikke forvirre folk. De skal have et følelsesmæssigt forhold til ens brand. Vi har mange slags øl, men der er en tråd – en dramatisk, men harmonisk smag i alle vores øl«.

Politiken var inviteret af Sonomas turistråd, KLM og Atlantic Link.