»Lad være med at stikke hænderne ned i vandet under turen ud i Everglades. Jeg er selv engang blevet bidt af en alligator i hånden, da jeg var ved lægge båden til kaj og ikke ude i sumpen af siv, hvor alligatorerne ellers lever deres liv. Oplevelsen skræmte mig virkelig«.

Med sit store buskede overskæg og sine næsten tandløse gummer ser Mike Stram ellers ud til at have oplevet lidt af hvert og ikke at være sådan at skræmme, men alligatorer har han respekt for.

LÆS ARTIKEL Besøg nationalparken med den blodige historie

Mike Stram har i tre år arbejdet som bådfører på en af de såkaldte airboats, der er en slags propeldrevne pramme, der tilhører Everglades Alligator Farm tæt ved byerne Florida City og Homestead i udkanten af nationalparken Everglades i det sydlige Florida. Naturvejlederne i nationalparken hader de larmende både, og de må da heller ikke sejle ind i selve parken.

Det er dog langt fra hele Everglades, der er nationalpark, og for turister er bådene perfekte: En hurtig tur på en halv time ud i sumpene med en garanti for at se alligatorer, skildpadder, sjældne fugle og måske et par slanger. De larmende airboats skræmmer ganske vist de fleste af dyrene væk, men så kan turisten sige, at hun har besøgt Everglades og set et par krybdyr, og det er tilstrækkeligt for mange.

LÆS ARTIKELUSA-roadtrip: Her er fem anderledes oplevelser

På grund af larmen udleverer Mike Stram høreværn og tilføjer advarende:

»Tag dem på, ellers bliver I døve, og løft fødderne, når jeg vender båden, ellers får I våde tæer«.

KROKODILLEMAND.  Mike Stram beretter om de vilde alligatorers liv. FOTO: POUL HUSTED
Derefter går det i vild fart ud i Everglades, der ligner en prærie af siv, en flod af græs eller en kæmpe hvedemark. Landskabet forandrer sig dog, jo længere vestpå turisten kommer, og minder mere og mere om Steven Spielbergs Jurassic Park. Her er tusinder af små mangroveøer, og turister kan komme på vandre-, cykel-, kano- og fisketure i Everglades, men det gælder om at have en stedkendt guide med.

Og så er der lige alligatorerne, som ikke er til at spøge med, selv om kendere hævder, at de ikke er menneskeædere.

Mike Stram kender området som sin egen bukselomme, og snart stopper han den larmende motor og gør holdt ved en lille dam, så vi kan hilse på Wilma, en velvoksen alligator.

LÆS ARTIKEL Det må du ikke glemme inden USA-rejsen

»Wilma holder altid til her. Lidt længere oppe bor Willie, men han er tilsyneladende ikke hjemme i dag. Hvordan jeg kender deres køn? Jeg har set dem parre sig, og Wilma lagde sine æg i sivene lige her i nærheden. Ikke mange alligatorunger overlever de første år, for de har mange naturlige fjender som andre alligatorer – ja, Sir, de er kannibaler – fugle, slanger og leguaner. Hold nu de hænder oven vande, du der«, advarer Mike Stram igen.

Alligatorbestand består
Overlevelsesprocenten for alligatorunger er derimod høj på Everglades Alligator Farm, hvor krybdyrene passes og plejes som babyer, hvad de jo også er. På alligatorfarmen kan turister blive fotograferet sammen med ungerne, som dog for en sikkerheds skyld har fået næbbet snøret sammen, inden medhjælperen Harry lader turisten holde det lille dyr. Hvis De foretrækker at kæle for en slange, kan Harry også klare det. Slanger føles ikke nær så slimede, som de ser ud, kan turengårtil.dk oplyse.

LÆS ARTIKELTag på ø-ferie i USA

Farmen på 80 hektarer har normalt mellem 2.000 og 3.000 alligatorer og kaimaner, og den ejes af ægteparret Deborah og Charles Thibos, som købte stedet i 1988. I 1982 var den tidligere ejer John Hudson allerede begyndt at sejle turister ud i sumpene med airboats, og da staten Florida i 1985 tillod kommerciel udnyttelse af alligatoren, fordi den ikke længere var en truet dyreart, etablerede han den første alligatorfarm i området, som i dag drives af Thibos-familien.

»Vi tjener flest penge på at sælge jagttilladelser og på besøgende turister, mens salg af kød og skind ikke giver nær så meget. Vi må dog ikke transportere gæster ind i nationalparken, men det er stadig Everglades, de oplever«, fortæller ægteparret Thibos’ 25-årige søn Matt, som står for en stor del af den daglige drift.

LÆS ARTIKELHer føler enhver cowboy sig hjemme

På grund af jægernes rovdrift var der kun omkring 100.000 amerikanske alligatorer tilbage i 1967, og de kom på listen over truede dyrearter, men små 20 år senere var de tilbage i fin form med omkring en million vilde alligatorer og 100.000 opdrættet på farme.

I fangenskab vokser de langt hurtigere, også fordi mange alligatorfarmere nærmest opdrætter krybdyrene som burhøns. Det tager godt halvandet år for farmalligatoren at nå en længde på 1,8 meter, mens den vilde gator bruger 5-6 år til at vokse til samme størrelse. For at få dyrene til at vokse hurtigere anbringer mange farmere dem i såkaldte varme huse, hvor temperaturen når op på 31 grader, og alligatorerne fodres hver dag. Varmen får alligatorerne til at æde konstant og dermed vokse hurtigere.

LÆS ARTIKEL10 gode køretips til USA-ferien

»Den slags metoder anvender vi ikke her på farmen. Vi fodrer dyrene med højprotein foder. Babyerne får hundemad, mens de store lever af rotter, kyllinger og fisk. De får oftere mad end i naturen, hvor en sund gator kan klare sig med at æde 1-2 gange årligt. Farmen har tilladelse til at indsamle alligatoræg i Everglades, men vi udklækker dem ikke selv. I stedet sælger vi dem til andre farme. Det er en lidt skræmmende oplevelse at indsamle æggene, for de voksne er jo også derude, men jeg er heldigvis kun blevet bidt af babygatorer og har alle mine fingre endnu«, griner Matt Thibos.

HAPS.  Det er ikke en træstamme, så pas på med at sætte børn på rækværk eller mure - det kan hurtigt gå galt. FOTO: POUL HUSTED
Alligatorskind er populært som dametasker, bælter, golftasker og sågar motorcykelsadler. I Asien sælges alligatorgenitalierne efter sigende som elskovsmiddel. På restauranter serveres kødet som gatorburgere, -steaks og -snacks, og det smager ifølge Matt Thibos lidt ligesom kylling med fiskesmag.

Helt tæt på delfinerne
Croix havner hverken på tallerknen og bider heller ikke hverken turister eller fastboende. Croix er en handelfin, et såkaldt øresvin eller Tursiops truncatus, og tilbringer sit liv i temaparken Miami Seaquarium ved Biscayne Bugten kun få minutters kørsel fra Miamis centrum. Croix er ni år , født i fangenskab i parken og sat i verden for at underholde os turister sammen med sin delfinfamilie, spækhuggeren Lolita, der har levet 40 år i Seaquarium, og søløver. Parken er samtidig en slags alderdomshjem og hospital for truede og tilskadekomne dyrearter som havskildpadder og søkøer.

Inden mødet med Croix skal vi først iklædes våddragt og på undervisningsbænken, hvor Liz Gees, som har studeret delfinernes levevis og træner dem i Seaquarium, orienterer.

LÆS ARTIKEL Alternative og eksotiske rejseoplevelser vil hitte i 2012

Hun fortæller bl.a., at mange forældre til autistiske børn mener, at svømning med delfiner har en gavnlig effekt på deres børn, men tilføjer, at der ikke findes videnskabelig bevis for det. Liz Gees understreger, at delfinerne i parken trives, selv om de ikke er i deres naturlige element. De fleste af parkens delfiner er født i fangenskab og har aldrig prøvet andet.

Derefter er det ud i bassinet, hvor Croix og delfintræneren Sue Young tager over. Som alle delfiner ser Croix sød og rar ud, og sådan virker han også, men det forhindrer ham ikke i at tisse lige foran os, men »så har I også set, hvordan det foregår«, fastslår Sue Young, selv om turengårtil.dk kommer til at hoste voldsomt, da vi kort efter sluger en ordentlig mundfuld vand.

Fangenskab stresser
Vi mennesker i bassinet rører ved Croix’ mave, ryg og lærer, at hans hale er ligesom vores fingeraftryk. Vi omfavner ham, kaster bolde op i luften, som Croix bringer tilbage, og hele tiden belønnes han med fisk.

»Delfinerne får 22 pound (10 kilo, red.) fisk i døgnet, og vi belønner dem med en godbid, når de har udført det, vi beder dem om«, siger Sue Young, som til sidst lader hver enkelt kysse Croix på munden, hvilket ikke er en uforglemmelig oplevelse. I det hele taget fraråder mange dyreværnsorganisationer som World Society for the Protection of Animals, Care for the Wild International og Whale and Dolphin Conservation Group, at vi turister lader os underholde af delfiner og dyr i fangenskab.

Dyrene ser ud til at more sig, når de står på halen eller henter bolde for os, men er det nu en attraktiv delfinoplevelse? På åbent hav er de vant til at tilbagelægge 80 kilometer dagligt, men i bassinet har de ikke megen plads at motionere på og må svømme frem og tilbage i en uendelighed.

LÆS ARTIKELFå en del af Cuba i Miami

Delfinerne lever op til 40 år i naturen, mens de sjældent overlever mere end fem år i et bassin. Klorforgiftning og stress er ofte dødsårsagen ifølge dyreværnsorganisationerne.

»Dyrene svømmer typisk rundt i en slags svømmepøl, og i vandet er der kemikalier, som er meget skadelige for deres øjne og hud. Derudover er delfiner og spækhuggere nogle af de dyr, som stresser mest i fangenskab. Ofte når man obducerer delfiner døde i fangenskab, er de fyldt med mavesår.

I Danmark er det forbudt at holde delfiner i fangenskab for morskabs skyld, og samme lovgivning har flere andre europæiske lande«, har Gitte Buchhave, direktør for den danske afdeling af World Society for the Protection of Animals, sagt i en lignende sammenhæng til turengårtil.dk tidligere og opfordrede turister og rejsebureauer til at boykotte aktiviteter, der involverer dyremishandling.

Politiken var inviteret af flyselskabet KLM og Miami Turistråd.