Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med

Oplevelser nær Miami

Ungdomskilder og religiøse temaparker. Florida skorter ikke på underholdende og gakkede udflugtsmål og attraktioner, når der er brug for en pause fra stranden og solen. Her er fem af de bedste i omegnen af Miami.

Annonce

Fakta

Miami

Bedste tid for besøg

JanuarFebruarMartsAprilDecember

Så lang tid tager rejsen

Ca. 8 timer med fly

Valuta

Amerikanske dollars (USD) 100 USD = 592,30 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Miami

Se stort kort

Til kufferten

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til Miami

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Oplevelser

Mel Fisher Maritime Museum – Skattejægernes paradis i Key West

The Florida Reef, der ligger få kilometer fra kysten hele vejen langs The Keys, er et farvestrålende paradis for dykkere og et helvede for skibsfarten. Flere hundrede vrag ligger på havbunden. Mest berømmet det spanske skib Nuestra Senora de Atocha, der i 1622 sank på sin vej fra Havana til Spanien med en last bestående af guld og sølv plyndret i 'den nye verden' af de spanske conquistadores. I 1985 fandt den lokale dykker, legende og efterfølgende mangemillionær Mel Fisher endelig skibet efter 16 års intens eftersøgning. Mange af skattene er i dag udstillet i det lille museum, der taler til den indre skattejæger i os alle.

Mel Fisher Maritime Museum
Adresse: 200 Greene St., Key West, Florida 33040
Telefon: (305) 294-2633
Hjemmeside: Mel Fisher Maritime Museum
Åbningstider: Man.-fre. kl. 8.30-17, fre.-lør. kl. 9.30-17.
Entré: $12

Flagler Museum – Jernbanekongens palæ i Palm Beach

Whitehall, som dette palæ også hedder, er kendt som Nordamerikas Taj Mahal og blev oprindeligt bygget af jernbanekongen Henry Flagler i 1901 som gave til hans tredje kone. Siden 1960 museum, blandt andet med en udstilling om Florida East Coast Railway. Den prægtige bygning er fyldt med ornamenterede stole betrukket i rødt velour og guld står symmetrisk placeret på det changerende marmorgulv i hall’en. På førstesalen er the masterbedroom holdt helt i guld. Og det er kun toppen af kransekagen i et hjem, der giver den på alle tangenter.

Henry Morrison Flagler Museum
Adresse: 1 Whitehall Way, Palm Beach, Florida 33480
Telefon: (561) 655-2833
Hjemmeside: Henry Morrison Flagler Museum
Åbningstider: Tir.-lør. kl. 10-17, søn. kl. 12-17
Entré: Mellem

Seaside – Amerikansk bastard i Florida

Seaside er en gammeldags victoriansk strandby i Florida anlagt i 1980’erne og er med andre ord en relativt nyopført kopi af en klassisk amerikansk strandby og er som sådan en mærkelig bastard i den amerikanske virkelighed. Byen i Florida er et ekstremt eksempel på den amerikanske tendens til planlagte indhegnede temabyer bygget på et fundament af drømmestøv og nostalgi. Det er passende, at Jim Carrey-filmen The Trueman Show (1998) er optaget her.

Seaside
Adresse: Seaside ligger mellem Panama City og Pensacola på den 150 km lange strækning, der er kendt som Miracle Strip

Fountain of Youth – Evig ungdom i St. Augustine

Ifølge overleveringen var Floridas opdager, Juan Ponce de León (1474-1521), på jagt efter 'Ungdommens kilde', der kunne gengive den aldrende conquistador fordums styrke. Myten blev først hæftet på Leóns opdagelsesrejse efter hans død, men historien er god, og derfor fik den lov at leve. Fountain of Youth-parken i St. Augustine præsenterer sig som stedet for Leóns første landgang i Florida og sælger endda ungdomskildevand på flaske.

Fountain of Youth
Adresse: 11 Magnolia Avenue, St. Augustine, Florida 32084
Telefon: (904) 829-3168
Hjemmeside: Fountain of Youth
Åbningstider: Hver dag kl. 9-17

Holy Land Experience – Hellig forlystelsespark i Orlando

»Oplev Jesus dengang, i dag og for altid.« Holy Land Experience er en forlystelsespark med kristendommen som tema. Attraktionerne udgøres af historiske liveshows, diverse udstillinger og et legeområde bygget på gammeltestamentlige motiver. Målet er levendegørelsen af biblen, midlet er magi à la Orlando. Jesus er lækker, kulisserne er i plastik, og Crystal Living Lights er et springvandsshow i Herrens navn. Pietister, vær advaret.

Holyl Land Experience
Adresse: 4655 Vineland Road, Orlando, Florida 32811
Hjemmeside: Holyl Land Experience
Åbningstider: Man-lør. kl. 10-18
GUIDEN FORTSÆTTER HER:
Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Azorerne

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Paris

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Athen

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...