Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 11. jun. 2010 KL. 16.21

Oplev New Yorks ukendte side

Annonce

Fakta

New York

Bedste tid for besøg

AprilMajJuniSeptemberOktober

Så lang tid tager rejsen

Ca. 8 timer med fly

Valuta

Amerikanske dollars (USD) 100 USD = 592,30 DKK Brug valutaberegneren

Kort

New York

Se stort kort

Til kufferten

Turen går til New York

161,10 kr. Spar 10,5% Køb bogen

Rejsemål

Temaer

GUIDE: Turen går til New York

Glem Manhattan for en stund og få sjove og anderledes storbyoplevelser i New Yorks Long Island City.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Long Island City

Historie: Long Island City var engang indianerland, og f.eks. nutidens 20th Street siges at følge en gammel indianersti. I 1640’erne kom de første hollandske nybyggere til, efter at der begyndte at være kamp om pladsen og den bedste landbrugsjord på Manhattan. Landbrug var den primære beskæftigelse helt indtil det 19. århundrede. Velhavende newyorkere byggede deres landsteder her.

Long Island City blev dannet, da indbyggere i landsbyerne Astoria, Ravenswood, Hunters Point og Steinway i 1870 stemte for at lægge sig sammen. I 1898 blev området officielt indlemmet i New York City som del af den bydel, der i dag er kendt som Queens.

Rejse: SAS, Delta og Continental flyver direkte fra Kastrup til New York.

Kulturkalenderen:

18. og 25. juni: Fest for henholdsvis afslutning og åbning af udstilling i galleriet i Matted, 46-36 Vernon Blvd.

20. juni: Back to Basics Boot Camp – Survival Skills for City Living work shop, Socrates Sculpture Park .

21. juni: Sommersolhvervsfest, Socrates Sculpture Park.

Lørdage i juli og august: Warm Up Saturday fest i gården foran P.S.1, kl. 14-21.

4. juli: USA’s uafhængighedsdag med gigantisk fyrværkerishow over enten Hudson eller East River. Hvis det bliver East River i år, er kysten i Long Island City et fabelagtigt udsigtspunkt. Check de lokale medier, når datoen nærmer sig.

Onsdage i juli og august: Udendørs film kl. 19, Socrates Sculpture Park.

13. juni, 11. juli, 8. august og 12. september kl. 13: Bang On A Can, musik i haven på Noguchi Museum.

Efter et par dage i turistmylderet i New York City på Times Square og i køen til Empire State Building kan selv den mest standhaftige turist få nok. Og måske også få lyst til at se, at byen er andet og mere end skyskrabere, lysreklamer og utålmodige gule taxaer.

Ikke så mange kilometer væk fra de gængse turistområder ligger Long Island City i Queens, der består af grønne parker, gammelt arbejderkvarter, aktivt industrikvarter, gryende bohemekvarter og trendy kunst- og festkvarter.

Og så er der både fabelagtigt udsyn til Manhattans skyline og plads til at trække vejret. Det er et af de nyeste randområder af typen ’residustrial’, der er New Yorks rå og charmerende blanding af boliger, "residential", og industrikvarter, "industrial", som kunstnerne strømmer til for at få lys og højt til loftet i ombyggede gamle fabriks- og lagerhaller. Kvarteret er netop nu i rivende udvikling og er blevet en magnet for folk, der vil have boliger med udsigt; kunstnere, der søger god plads til deres atelier i gamle fabriksbygninger; og museer og gallerier på jagt efter rummelige lokaler til fornuftige huslejer.

LÆS OGSÅ10 gratis oplevelser i New York

Den økonomiske krise har dog lagt en dæmper på salget af luksuslejligheder i de mange nybyggede glas- og ståltårne, og området omkring Queensboro Plaza kan med sine stripklubber og mange halvtomme byggepladser være et lidt betændt område efter mørkets frembrud.

Long Island City er også kendt for at huse blandt andet Steinways klaverfabrik, USA’s største producent af kinesiske lykkekager og manufakturhandleren Brooks Brothers’ store slipsefabrik.

Mange newyorkere kommer her aldrig, medmindre de bor her. Men turister skal bare bevæge sig det ene subwaystop væk fra hovedøen.


FREDAG I LONG ISLAND CITY


Kl. 18: Ankom med stil
New York er ligesom Danmark et ørige. Så det giver mening at sejle til middag i stedet for altid at buldre rundt nede under jorden. Water’s Edge Ferry tøffer i slalom mellem lystsejlere, turistbåde, vandscootere og affaldspramme fra Manhattan til Queens og lægger til næsten lige ved middagsbordet. Færgen er gratis, bare man har reserveret bord på restauranten.
Water’s Edge Ferry, afgang fra Manhattan hver hele time fra kl. 18, Skyport Marina, East 23rd St. Pier ved East River.

LÆS OGSÅDet må du ikke glemme, når du rejser til New York


Kl. 18.30: Middag med udsigt
Det minder lidt om Langelinie Pavillonen i 1970’erne. Sådan lidt wannabe-fint uden at være fornemt. En badebyrestaurant i storbyen med hyggepianist, en menu lidt over den mest jævne 'suppe, steg og is' og med en skøn blanding af bryllupsselskaber, romantiske dates og familieudflugter i halvstift puds. Man skal ikke forvente gourmetoplevelser, men udsigten er fantastisk, og placeringen er i sig selv sær nok til at gøre det til en del af oplevelsen. OBS: Her er dresscode, hvilket betyder, at gummisko, T-shirts og slidte jeans ikke er velsete.
Water’s Edge Restaurant, 4-01 44th Drive (nær Vernon Blvd.).


Kl. 20.30: Afkobling
Sommetider skal man lidt på afstand for rigtig at kunne nyde skønheden. Og solnedgangen over Manhattans skyline tager sig nu engang bedst ud, når man ser den lidt på afstand fra øst. Og endnu bedre i indramning af det smukt svungne, gamle Pepsi-skilt og to bombastiske gamle kraner, der engang har løftet godstog mellem landjorden og flodpramme med kurs mod New Jersey. Gantry Park fungerer som baghave for luksuslejlighederne i de nye, fancy boligblokke, hvis beboere flokkes i det velfriserede parkanlæg for at spille frisbee, lufte hunde, grille aftensmaden eller bare flade ud.
Gantry Plaza State Park, langs Center Blvd. ml. 47th Rd. og 50th Ave.

LÆS OGSÅ10 ting, du skal opleve i New York til sommer


Kl. 21.30: Beach party i byen
Okay, palmen er af plastik, sandet er kørt ind med lastbil fra New Jersey, og man kan ikke dyppe sig i floden. Men bortset fra det, så er alt på plads til strandfest med bare tæer, sambarytmer, beachvolley og snaskede burgere den halve nat. Water Taxi Beach i Long Island City begyndte som et eksperiment for fem år siden som led i et forsøg på at lokke flere folk til et overset hjørne af byen. Nu er det en veletableret feststrand (i 2010 også med aflæggere i South Street Seaport og på Governors Island), hvor legebørn i alle aldre tumler sig i det hvide sand. Om aftenen skal man være over 21 – og man bliver afkrævet billedlegitimation.
Water Taxi Beach, 2 Borden Avenue (adgang fra 2nd Street eller med Water Taxi fra Manhattan)


LØRDAG I LONG ISLAND CITY


Kl. 11: Cool kvalitet
Argentinske Saylor siger, at man kan takke en sulten, bidsk hund for, at Vernon Boulevard i dag rummer en lille håndfuld rigtig finurlige butikker, der også fungerer som kunstgallerier og forhandlere af lokalt designet og produceret kvalitetstøj og kunsthåndværk. For fire måneder efter, at hundelufteren Saylor blev bidt af en hund – der også spiste hans sandwich – var han gift med dens ejer. I syv år har de nu sammen drevet butikken Subdivision, som siden er blevet fulgt af Ethereal og Matted. Hvis man begynder ved subwaystationen Vernon Blvd/Jackson Ave og går på vestsiden, kan man ikke undgå de tre funky butikker, den habile genbrugstøjbutik, Just Things, og et væld af glimrende restauranter.
Subdivision, 48-18 Vernon Blvd.

80 procent på Marc Jacobs? Se hvor i vores guide til billig designershopping i New York


Kl 12.30: Familiefrokost
Regel nummer ét for en succesfuld forretning i den hårde konkurrence i New York er, at man skal basere sig på en god historie. Giannas historie begyndte i forældrenes restaurationskøkken lige om hjørnet. Da far Vencenzo Cerbone for nogle år siden syntes, at datteren var blevet lige gammel nok til at hænge i mor Idas skørter, fik datteren sit eget sted. Egentlig havde hun bare tænkt sig at sælge is og kager. Men i dag er Manducati’s Rustica kendt som en af bydelens bedste pizzabagere og for masser af andre italienske delikatesser, der er tilberedt med råvarer fra familiens egen gård lidt nord for byen.
Manducati’s Rustica, 46-33 Vernon Blvd., Long Island City, NY 11101

Sulten efter mere? Her er fire super restauranter i New York


Kl 14: Levende maleri
Her stinker af maling, og hiphopmusikken dunker fra potente boomboxes – her hedder det ikke ’ghettoblaster’ – mens hele huset får lagt ny makeup. 5 Pointz er verdens største og mest levende lærred for lovlig graffitikunst. Eller ’aerosole art’, som nogle af de mere sofistikerede ynder at kalde det. Hver weekend summer hele blokken af rap, grillfester, og den konstante raslen og hvislen fra spraydåserne med maling. Initiativtager, Meres One, holder justits med, hvem der må male hvor, og hvor længe de enkelte værker får lov til at overleve.
5 Pointz, Jackson Ave. og hele blokken rundt ved Crane og Davis St., Long Island City, NY 11101


Kl. 15: Kunst i solid ramme
Det kræver sommetider en meget bred kunstopfattelse at forstå den moderne billedkunst, der fylder det gamle sporvognsværksted. Men selv kunstignoranter kan miste pusten over selve rummet, der ud over at fungere som et af New Yorks største eksperimenterende kunstgallerier også er en drøm for sværindustriromantikere. De gamle togkraner hænger stadig højt under loftet, og i de smalle gange i den katakombeagtige kælder er luften tyk af hengemte dunster og mumlen fra lyd- og videoinstallationer.
Sculpture Center, 44-19 Purves St.

LÆS OGSÅFlyv billigt til New York til sommer


Kl. 15.30: Tjekkede cocktails
Det ser dystert ud. Sort facade, mørkt træ, dæmpet belysning, vægindfattede menukort og dunkelt navn. Men når først man når ind til baren, kan de store skåle med frisk lime og andre saftigheder tænde lys i enhver cocktailtørstig bargæsts øjne. Dutch Kills er geografisk så langt fra Manhattans fancy cocktaillounges, at priserne nemt ligger 3-5 dollar lavere. Men kvaliteten er helt på omgangshøjde med udbuddet på Manhattan, og bartenderne er kendt for at være eksperter i at improvisere ud fra et par stikord om gæsternes humør og præferencer. Hvis man bare er til bajere, kan man lige så godt finde et jævnt værtshus. Dutch Kills er for cocktail-aficionados.
Dutch Kills Bar, 27-24 Jackson Ave.

Fest videre i New York med vores guide til byens hotte klubber


Kl. 16.30: Kunst på skemaet
Her er det sjovt at gå i skole. Museet P.S. 1 er den frække lillebror til det verdensberømte kunstmuseum, MoMA, inde ved Manhattans Fifth Avenue. Men huslejen her i en nedlagt skole (Public School number 1) er så tilpas lav, at der er råd til at give ordentlig plads til både kunst og gæster i de gamle klasselokaler og i pedellernes gamle enemærker i kælderen. Fokus i de mestendels skiftende udstillinger er på den mere spektakulære installationskunst fra både nye navne og tungt etablerede verdensberømtheder som for eksempel dansk-islandske Olafur Eliasson. Som et ekstra trækplaster er der hver lørdag fra kl. 14-21 hele sommeren (fra juli) Warm Up-fest med dj’s og optræden i gårdhaven – i år omkring en sindrig interaktiv installation bestående af musikalske rokkende pæle, kulørte badebolde og en svømmepøl. I juni er der mindre events i haven hver lørdag eftermiddag.
P.S. 1, 22-25 Jackson Ave.

LÆS OGSÅKendt New Yorker-ikon får dyr ansigtsløftning


Kl. 19:Fransk landidyl
Selv når der er fyldt ved bordene, har den franske tjener ikke mere stress på, end at han indimellem finder tid til at klappe alle de forbipasserende hunde og også til at løbe ud i den lille parkstrimmel midt på vejen og sparke lidt med i et spil hacky sack. Det er næsten som at sidde på bistroen på pladsen i en fransk landsby, og menuen på Tournesol er solid fransk med løgsuppe, snegle, muslinger, steak frites, crème brûlée og skiftende ’daily specials’. OBS: Tager kun imod kontant betaling og American Express-kort.
Tournesol, 50-12 Vernon Blvd.


SØNDAG I LONG ISLAND CITY


Kl. 11: Blid opvågning
En rund mand med rød sweatshirt og graciøse armbevægelser står foran en broget skare på en snes. "Hvordan føles det? Er det ikke, som om det bare åbner op her," spørger han med en rolig, flad hånd på sin brystkasse – og får et tilfredst "Mmmm" som svar. Start søndagen med gratis instruktion i den meget lidt krigeriske, kinesiske kampsport, tai-chi, der giver ro i krop og sjæl. For de mere morgenduelige er der pilates allerede klokken 10. Og for de mindre kropslige er der mærkelig udendørs kunst og lad weekendstemning i skulpturparken, der også fungerer som arbejdende værksted for kommende udstillinger. Glem ikke at smugkigge ind på gamle værker på ’skulpturkirkegården’ bag hegnet i parkens sydlige ende. Sommetider er her også aktiviteter som drageflyvning, filmforevisning, capoeira og marked.
Socrates Sculpture Park, 31-34 Vernon Boulevard


12.00: Organiske former
Vinden rasler med de slanke birketræers blade, og det er umuligt for krop og øjne at holde fast i storbystresset her i den afdøde japansk-amerikanske kunstner, Isamu Noguchis, skulpturhave. Billedhuggeren Noguchi legede med form, farver og stoflighed i sine organiske skulpturer i sten og træ. Og han nåede selv tre år inden sin død i 1988 at skabe rammerne for sin kunst i museet i en gammel fabriksbygning.
The Noguchi Museum, 9-01 33rd Road (ved Vernon Boulevard), Long Island City, NY

Kl. 13: Se byen fra vandet
Sommeren i New York kan være brutal, når solen brager, og luftfugtigheden sniger sig op over de 80 procent. Så hvorfor ikke tage en tur på vandet? Hver søndag tropper en gruppe frivillige fra Long Island City Community Boat House op med et par trailere fyldt med kajakker, som man kan låne gratis i den lille bugt nord for skulpturparken Socrates. De har også redningsveste med – og anbefaler, at man selv medbringer skiftetøj og -sko. Og solcreme.
Kajakpadling, Hallet’s Cove ved Vernon Blvd. & 31st Ave.

Kl. 14: Klassisk frokost
Der er Heinz-ketchup på alle bordene, spejlblank krom i loftet og poleret art deco-kunst på væggene. Bel-Aire Diner er en klassisk amerikansk diner, der serverer morgenmad og hvad som helst døgnet rundt. Det kan tage en hel dag bare at læse det enorme menukort – og endnu en dag at absorbere det blandede klientel af kirkeklædte bedsteforældre, brutale motorcykeltyper, unge turtelduer og nussede eremitter. Velbekomme – og husk et stykke cheesecake til dessert.
Bel-Aire Diner, 31-91 21st Street v. Broadway


Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder og barer
Storby:Rom, San Francisco, Berlin, Århus, Firenze, Se flere
Sol & strand:Gran Canaria,Costa Brava, Cypern, Mallorca, Algarve

GUIDE: Turen går til New York

Se også

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

London

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...