Der er ingen andre veje end den lineal-lige røde af slagsen, vi kører på. I hvert fald ikke hvis man skal tro gps’en, som sidder fast i forruden på vores lille autocamper.

Vi er på vej til Undara Experience, ifølge brochuren en af de mest tilgængelige outback-oplevelser, man kan prøve i Australien. Men ’tilgængelig’ betyder stadig en halv dag i bil fra den nordøstaustralske by Cairns – det meste af tiden ad en helt øde vej.

LÆS ARTIKELKør kontinentet rundt i autocamper

Det er mange timer siden, vi mødte en modkørende bil. Et par enkelte kænguruer er det eneste liv, vi har set igennem flere hundrede kilometer. Men pludselig viser et stort skilt, at vi skal dreje fra. Oprindelig var de sidste 4 kilometer vej til Undara ikke asfalteret, men da mange udlejningsselskaber ikke tillader, at deres biler kører på grusveje, måtte ejerne bag Undara gribe dybt i lommerne for at få asfalteret den røde jord.

Brændende sol i outbacken
Efter de fire kilometer ad frakørslen er det et sælsomt syn, der møder os: Syv udrangerede togvogne står på rad og række midt i bushen. Vi drejer ind på parkeringspladsen, melder vores ankomst i endnu en togvogn, der fungerer som reception, og bliver anvist en plads til camperen.

FOTO:  Tina Krongaard Stampe Da vi åbner bildøren, hopper en kænguru dovent væk fra busken ved siden af vores parkeringsplads. Varmen er ekstrem her om eftermiddagen i den australske outback, og solen brænder al hud, der ikke er dækket af tøj eller et tykt lag solcreme.

GUIDE Vild med Australien? Læs guiden til Cairns her

Vi skynder os at slå en presenning op for at give skygge og sætter os tungt i campingstolene foran vores lille ventilator. Vores søn på seks år vil en tur i poolen, en glimrende måde at tilbringe eftermiddagen på, når temperaturen er over 45 grader.

Kænguruer i poolen
På vej ad stien mod poolen støder vi på endnu et par kænguruer, der står og slukker tørsten i et vandhul.

»Vi var nødt til at lave et kunstigt vandhul derovre«, forklarer en af stedets ansatte, da vi undrende spørger, hvordan der kan være vand herude, hvor jorden nærmest sprækker af tørke.

»Gæsterne måtte kæmpe med kænguruerne om poolen, og det var mange altså ikke helt trygge ved«, fortsætter hun og understreger, at kænguruerne på ingen måde er farlige dyr, og at man ikke skal være bange for at gå på toilettet eller til og fra restauranten om aftenen – så længe man husker at trampe i jorden for at skræmme de mange giftige australske slanger væk.

FOTO:  Tina Krongaard Stampe Da mørket falder på, vælger vi trampende at gå en tur op til restauranten, der består af tre togvogne i en hestesko med en kæmpe terrasse i midten. Det hele er overdækket af et kæmpe bliktag højt over vores hoveder.

Gæster på Undara kan vælge mellem at overnatte i togvogne, i hytter, i faste telte eller i deres eget telt eller autocamper. Men der er kun to muligheder for mad, enten i restauranten eller ved selv at lave det i et af områdets fælleskøkkener.

Nattur i bushen
Efter aftensmaden går vi med en af guiderne på nattur ud i bushen. Her er intet andet lys end stjernerne over os og guidens lygte, som flere gange får øjnene på et dyr til at skinne som to hvide perler i mørket. Vi ser endnu flere kænguruer, de lidt mindre wallabies, en rottekænguru samt den giftige sukkerrørstudse.

LÆS ARTIKEL10 spektakulære seværdigheder der opleves bedst fra oven

Næste morgen er der morgenmad i bushen – et must under et besøg på Undara.

»Uanset hvad I gør, så forlad ikke jeres tallerken, mens der stadig er mad på«, forklarer guiden fra aftenen før, der må være stået tidligt op for at lave bål og riste bacon, pølser og spejlæg over det. Vi får kogende vand til kaffen og rister toast i bålet, mens fuglene kvidrer omkring os.

FOTO:  Tina Krongaard Stampe Pludselig lyder der et ’swush’ gennem luften. En kingfisherfugl kommer drønende ned fra et træ og griber fat i sønnikes tallerken, som han har stillet på en træstub foran sig, mens han drikker et glas juice. Inden øjnene når at fokusere, er pølsen på tallerkenen væk.

»Sig ikke, at jeg ikke advarede jer«, lyder det lunt fra guiden ved bålet.

Ned i tunnelerne
Efter morgenmad er det tid til at besøge nationalparken, som er den egentlige grund til, at ejerne af Undara Experience har slæbt togvogne helt herud i ødemarken. Vi skal på besøg under jorden i Undaras lavatunneler.

Efter godt tyve minutter i en minibus ud ad en støvet grusvej dukker der pludselig et hul op i jorden. En trappe fører ned gennem træer og buske langs siderne. Den tørre varme bliver fortrængt af en køligere og fugtig luft. Foran os går en flere hundrede meter lang tunnel ind under jorden.

LÆS ARTIKELFerie på to hjul: Her er 10 af verdens smukkeste ruter

Både loftet og siderne ligner mest af alt noget, der er som taget ud af en science fiction-film – som overfladen på Mars. Rød og bulet.

FOTO:  Tina Krongaard Stampe Guiden lyser med sin lygte i loftet, hvor den ene lille flagermus efter den anden hænger med hovedet nedad. Vi går rundt i tunnelerne og føler os ufattelig små og ufattelig unge i de cirka 190.000 år gamle tunneler.

Da vi tilbage i lejren sidder omkring bålet og taler om dagens oplevelser med guiden og de andre besøgende, føler vi os også ufattelig heldige. For der er ikke mange, der finder helt herud i outbacken.

’Nogle gange er man nødt til at fare vild for at finde sig selv’ siges det. Herude finder man ikke kun sig selv – man finder også en helt unik oplevelse langt ude i den australske ødemark.

FÅ TIPS TIL AT REJSE MED AUTOCAMPER I AUSTRALIEN HER:
Guide: Kør Australien rundt i autocamper