Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 24. dec. 2011 KL. 05.30

Lørdag og søndag i Sydney

Tag på cruise i havnen, udforsk en excentrisk bydel og spis i et hul i væggen

Annonce

Fakta

Sydney og omegn

Bedste tid for besøg

MajJuniJuliAugustSeptemberOktober

Så lang tid tager rejsen

Ca. 20 timer med fly

Valuta

Australske dollars (AUD) 100 AUD = 578,67 DKK Brug valutaberegneren

Kort

Sydney og omegn

Se stort kort

Rejsemål

Temaer

Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

FIK DU LÆST?

SE VORES GUIDE TIL SYDNEY

LØRDAG I SYDNEY

Kl. 11: Lær af kunsten
Vi ønsker at åbne folks sind for den lærdom, rigdom og glæde, som kunst giver, siger de på Art Gallery of NSW.

Museet blev grundlagt i 1874 og ligger i historiske bygninger i en frodig park med udsigt over Sydneys havn. Det tilbyder gratis guidede ture og foredrag, hvor du lærer mere om for eksempel moderne australsk kunst eller aboriginerne, Australiens oprindelige befolkning. Det veluddannede personale i museumsbutikken hjælper gerne med at finde en personlig souvenir.

Art Gallery of NSW, Art Gallery Rd, Domain 2000.

Kl. 13: Frisk fisk til frokost
De professionelle indkøbere til forretninger og restauranter starter dagen kl. 6 med at købe fisk og skaldyr på auktionen på Sydney Fish Market. Kl. 9 åbner markedet for private, og snart myldrer de rå, industrielle bygninger med husmødre, der køber ind til aftensmaden, samt lokale og turister, der vil smovse i byens friskeste fisk og skaldyr.

Udvalget overstiger de fleste danskeres fantasi, og de lokale østers, Sydney Rock Oysters, må være de mest smagsfyldte og cremede i verden. Selv mennesker, der normalt ikke spiser østers, overgiver sig. Vælg dine livretter i en af de mange montrer, køb en flaske kølig hvidvin i markedets vinhandel og find et bord under parasollerne på molen.

Fiskeentusiaster kan opleve det professionelle marked på en guidet morgentur eller få gastronomiske tips af lokale mesterkokke på markedets kokkeskole.

Sydney Fish Market, Bank St, Pyrmont 2009

Kl. 15: Excentrisk kusine
Victorianske rækkehuse i douce farver med finurlige smedejernsrækværker på altanerne samt palmer og papegøjer i haverne får bydelen Paddington til at minde om den lettere excentriske kusine til en britisk forstad.

Bydelen bliver regnet for et af de mest attraktive steder at bo, og på grund af de tårnhøje huspriser bliver hver kvadratmeter renoveret og optimalt udnyttet.

Udforsk kvarterets små gallerier og butikker, der tilbyder atmosfære og designs, som du ikke finder i shopping-centrene.

Slut turen på Paddington Markets, hvor de lokale hver lørdag sælger hjemmelavede delikatesser, tøj og kunsthåndværk. Mange unge designere bruger markedet som første skridt mod at opdyrke en kundekreds og starte en større produktion.

Paddington Markets, 395 Oxford St, Paddington 2021

Kl. 20: Spis i et hul i væggen
Indbyggerne i Sydney elsker deres ’huller i væggen’: Små, uformelle spisesteder, hvor stolene indtager fortovet, og du får enkel, billig mad, mens du tager del i gadens liv.

Den vietnamesiske restaurant Phamish er designerversionen af et hul i væggen. Restauranten ligger på gårdspladsen i den moderne, strømlinede Republic-bygning, og Phamish fortsætter stilen med røde metalskamler, skilte i glossy plexiglas og tjenere i røde T-shirts med markant grafik.

Du kan ikke bestille bord, men møder op, afleverer dit telefonnummer, og så ringer tjeneren til dig, når dit bord er klar. Phamish er ’BYO’ (Bring Your Own), hvilket oversættes med: Tag selv drikkevarer med. Køb en flaske vin eller et par øl i en vinforretning med aftenåbent, så boner tjeneren dig to dollar per person, og du får din favoritvin til en fornuftig pris.

Phamish serverer enkel, frisk mad, hvor råvarer udvalgt med omhu og aromatiske krydderurter overrasker dine smagsløg på den gode måde.

Phamish, 50 Burton St, Darlinghurst 2010

SØNDAG I SYDNEY

Kl. 10: Sydneys hjerte
Havnen er Sydneys hjerte, ifølge de lokale. Et cruise på havnen giver både et godt overblik over byen og et fint indtryk af, hvorfor så mange mennesker elsker den. Der går hele tiden cruiseskibe fra Circular Quay, hvor turguides underholder med byens historie og sladder om, hvem der bor i de eksklusive millionvillaer med udsigt over vandet. Men havnen er en vigtig del af byens infrastruktur, og det er sjovere at tage en af de almindelige færger for at opleve havnen og byen, som indbyggerne selv gør.

Tag for eksempel til Manly Beach og guf en gang fish & chips under pinjerne med udsigt til den populære surferstrand. Eller tag til Watsons Bay og gå tilbage til Circular Quay. Svøm en tur ved stranden Camps Cove og oplev det vekslende landskab på tæt hold på tilbagevejen. Det tager cirka tre timer at gå tilbage.

Sydney Ferries, Circular Quay

Kl. 13: All Day Brekky
Enhver strand i Sydney har sine egne særtræk. Bronte Beach er kendetegnet ved et frodigt græsareal med offentlige griller, en pool bygget ind i klipperne, hvor du kan svømme baner uden at frygte bølger (eller hajer), og – vigtigst af alt – en stribe cafeer med udsigt til vandet.

Alle cafeerne tilbyder All Day Brekky – morgenmad frem til sidst på eftermiddagen, og i weekenderne strømmer folk til for at nyde stemningen og deres favoritmorgenmad.

Der er en café til ethvert temperament, men Jenny’s tilbyder den bedste udsigt til bølgerne og de friskeste juices.

Jenny’s, 485 Bronte Rd, Bronte 2024

Kl. 15: Gåtur med udsigt
Stejle sandstensklipper beskytter Sydney mod Stillehavet. Med jævne mellemrum skærer havet en bugt ind i klipperne og danner naturlige strande med gyldent sand.

En af de mest populære fritidsbeskæftigelser i Sydney er gåture på klipperne langs vandet. Ud over den smukke udsigt får du effektiv motion.

Hvis du står foran stranden i Bronte og drejer til højre, fører gangstien til stranden i Coogee. Turen indebærer de stejleste bakker – og dermed de ømmeste balder – men belønner dig i form af den idylliske Gordon’s Bay, hvor du kan snorkle.

Turen mod venstre fører til den berømte surferstrand Bondi Beach. Her kommer du forbi Tamarama, en idyllisk lille bugt med gode surfbølger og en sandwichbar.

Husk solcreme og badetøj, og husk, at der er omklædningsfaciliteter på stort set alle strandene i Sydney.

www walkingcoastalsydney.com.au

Kl. 16: Stranden over alle
Bondi Beach bliver ofte kåret som verdens bedste strand. Den vinder titlen, fordi den ligger så tæt på centrum, har gode faciliteter som omklædningsrum, livreddere og et mylder af cafeer samt lunt vand med gode bølger. Og så er stranden ganske simpelt smuk.

Navnet Bondi Beach dækker i virkeligheden over en hel bydel, hvor den afslappede livsstil tiltrækker bohemer og surfere, mens Sydneys glitterati fyrer den af på de mange restauranter og barer.

Undgå Bondi Beachs hovedgade, Campbell Parade, og søg i stedet ned i sidegaderne, som Hall Street, hvor du finder de lokales stamsteder med god kaffe og friskpressede juices.

Slut weekenden med en drink på terrassen på North Bondi Italian Food. Du kan ikke bestille bord, men tjeneren serverer gerne en drink, mens du venter.

Her nyder du en udsigt, der måske får dig til at forstå, hvorfor så mange mennesker bliver fristet af netop denne storbys sol og strand.

North Bondi Italian Food, 118-120 Ramsgate Avenue, North Bondi 2026

Annonce

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Buenos Aires

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...