Annonce
Annonce
Opdateret oktober 2011

Intro til Rio de Janeiro

Kombiner afslappet strandferie med kulturspækket storbyferie og få alt, hvad hjertet begærer, i Rio.

GUIDE: Turen går til Rio de Janeiro

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brasilianerne kalder Rio de Janeiro for cidade maravilhosa – en eventyrlig by – der syder af liv og livsglæde. Her er sol og lange sandstrande med turkisblåt hav. Tropisk klima og bjerge dækket af regnskov, bossa nova-musik og sambadans. Her er eksotisk mad og drikke og masser af historie og levende kultur på både gader og museer.

Her er alt, hvad hjertet begærer. Også hvis det begærer rigtig meget, som mange brasilianeres hjerter gør.

Rio er kendt for det overdådige karneval, hvor byen hver februar måned er fuld af farver og masser af turister. Men festen fortsætter resten af året rundt, for byens indbyggere, criocas, elsker at feste. Om det foregår på stranden, på fodboldstadion, i byens slumkvarterer, favelas, eller på sambaklub, er ligegyldigt – der skal nok blive fest i Rio.

Tag på sightseeing i Rios centrum, hvor kolonitidens historiske bygninger ligger som perler på snor ved siden af byens mange museer og det finansielle centrum.

Santa Theresa og Lapa er charmerende og livlige bydele, hvis gadebilleder er præget af de mange kunstnere, der holder til her. Det er også her, man finder de bedste musik- og dansesteder.

I Zona Sul, Rios sydlige zone, ligger alle de ikoniske strande Copacabana, Ipanema og Leblon samt must see-turistattraktionerne Pão de Açúcar (Sukkertoppen) og Cristo Redentor (Kristus Frelseren). Vil man se Maracanã Stadium, skal man til den nordlige bydel, Zona Norte.

FAKTA

  • Rejsen til Rio de Janeiro

    Der er ikke direkte flyforbindelse til Rio fra København. Men mange store flyselskaber som Lufthansa, British Airways, Air France og United Airways flyver til Rio, så man kun behøver én mellemlanding i f.eks. Europa eller USA (Husk ESTA: Det må du ikke glemme, når du rejser til New York).

  • Rejsen rundt i Rio de Janeiro

    Taxi
    De gule taxier med blå striber på siderne er en meget billig måde at komme rundt i Rio på. Det anbefales at benytte sig af taxa frem for andre transportmåder, da det er den sikreste. Læg mærke til, om taxachaufføren har et identitetskort, og om taxametret er tændt. Startbeløbet er ca. R$4,40, hvorefter det koster R$1,60 per kilometer.

    De såkaldte Radio-taxi som Coopertramo, der er blå, grønne eller hvide, er dyrere end de gule, men også mere pålidelige. Man bestiller som regel en taxa og aftaler en fast pris forinden.

    Metro
    Rio har en velfungerende undergrundsbane, MetrôRio, der er både billig, rimelig sikker og bringer dig hurtigt rundt under myldretidstrafikken. Metroen har to hovedlinjer, der fungerer fra kl. 05 til 24 mandag til lørdag og søndag og helligdage kl. 07 til 23.

    Bus
    Busser i Rio er generelt ikke for folk med sarte nerver, for buschaufførerne kører ofte godt til. Men der er mere end 1.000 buslinjer, og netværket er veludviklet, så det er relativt nemt at komme rundt i Rio med bus. Hav lige penge parat ved indstigning og sæt dig forrest i bussen. Undgå bustransport efter solnedgang og vær opmærksom på ikke at friste til tyveri.

  • Visum og valuta

    Visum og pas
    Statsborgere i EU-lande behøver ikke visum til Brasilien. Man kan opholde sig som turist i landet i tre måneder og kan forlænge sit ophold med yderligere tre måneder. Passet skal være gyldigt mindst seks måneder fra indrejsedatoen.

    Valuta
    Valuta kan veksles til brasilianske real i de fleste banker og på hoteller, men kursen er ofte bedre på vekslekontorer, casas de câmbio. Kreditkort accepteres i de fleste forretninger, hoteller og restauranter, men det er altid godt at have kontanter på sig. Vær også bevidst om, at bedrageri med kreditkort forekommer.

  • Sundhed og sikkerhed

    Forsikring
    Den offentlige rejsesygesikring (det gule sygesikringsbevis) dækker ikke i Brasilien. Man bør derfor tegne en forsikring for hele rejsens varighed.

    Vaccination og hygiejne
    Besøger man kun Rio, kan det være nødvendigt at få en difteri-stivkrampe og vaccination mod hepatitis A. Det er en god idé at rådføre sig med sin læge inden afrejsen.

    Malaria skal man først og fremmest beskytte sig mod i Amazon-området, men denguefeber findes også i byerne. Man bør beskytte sig mod myggestik med myggespray med DEET eller AUTAN.

    www.sikkerrejse.dk

    www.vaccination.dk

    www.rejsedoktor.dk

    Ambulance: 192

    Påklædning
    Brasilianerne går højt op i deres udseende, og det gælder også deres påklædning. Man skal være klædt på til lejligheden, og selv om man befinder sig tæt på stranden og det afslappede strandliv, anses det ikke for at være anstændigt at gå klædt i badebukser og badesandaler i Rio. Du kan meget hurtigt blive stemplet som en simpel gringo (fremmed fra Vesten).

    Kriminalitet
    Rio er berygtet for sin kriminalitet, og man skal bruge sin sunde fornuft, når man færdes i byen.

    De høje statistikker for kriminalitet i byen skylds narkohandlen, som især foregår i byens favelas (slumområder). Men man skal generelt være påpasselig og ikke gå rundt alene i byen efter mørkets frembrud.

    Det meste af den turistrelaterede kriminalitet er tyveri, så vær ekstra opmærksom i offentligt rum. Efterlad aldrig genstande af værdi på stranden, når du bader.

    Mange tyverier begås af tyvebander, som ofte er børn.

    Det frarådes at bære dyre smykker og genstande og at have mange kontanter på sig. Fordel kontanter i flere portioner på forskellige steder. Brug hotellets sikkerhedsboks og spørg hotelpersonalet til råds om sikkerhed. Det er påkrævet at bære et identifikationskort i Brasilien, men efterlad passet et sikkert sted. Undlad at benytte offentlig transport om aftenen og tag en taxa i stedet.

    Rio har oprettet et turistpoliti (Delegacia Especial de Apoio ao Turista, DEAT), der har hovedsæde i Leblon på Av. Afrânio de Melo Franco, 159, Leblon. Tlf.: +55 (21) 2332-2924.

  • Fakta om Rio de Janeiro

    Indbyggertal: ca. 7 millioner
    Areal: 1260 km2
    Prisniveau: En øl koster ca. 20 kr., en kop kaffe ca. 10 kr., en middag på café ca. 135 kr., en middag på restaurant ca. 250 kr.
    Sprog: Portugisisk
    Religion: ca. 60 procent er katolikker, ca. 17 procent protestanter, ca. 13 procent ateister.

    3 anderledes fakta om Rio de Janeiro

    Historie: Rio de Janeiro var hovedstad for Portugal i 13 år, da den portugisiske Kong Johan den 6. flygtede fra Napoleon til kolonien Brasilien i 1808. Byen var dermed eneste europæiske hovedstad uden for Europa.

    Sport: De Olympiske Lege afholdes i Rio i 2016, og det er dermed første gang, OL afholdes på det sydamerikanske kontinent.

    Geografi: Rio de Janeiro har en 50 km lang kystlinje. Ipanema og Copacobana er de mest populære strande.

GUIDEN FORTSÆTTER HER:

Tips og artikler om Rio de Janeiro

Her er byen, der skal ses fra toppen, men opleves nede i gaderne

I dag kommer der for alvor gang i trommerne, når Rio de Janeiro sætter fuld ...

Trods kriminaliteten og oplev Brasiliens sprudlende storby

Om nogle år skal Rio de Janeiro være vært for VM i fodbold og OL, og de kan få...

Copacabana vs. Ipanema: Hvilken strand er bedst?

Den brasilianske storby Rio de Janeiro kan prale af to af verdens smukkeste ...

Paradisøen med den dystre fortid

I 90 år var Ilha Grande Brasiliens udgave af fængselsøen Alcatraz ud for San ...

Annoncer
Turen går til-forsiden
Turen går til
21. maj. KL. 13.43
Tip. Man kommer hjem med gode minder fra den brasilianske ø Morro de São Paulo. - Foto: Sarah Hesselbo

Læserne røber: Her er verdens bedste øer

Fra barske Lofoten til de næsten paradisiske forhold på Borneo og New Zealand.

Turen går til
21. maj. KL. 10.20
Konkurrence. Billund er stadig Danmarks næstbilligste lufthavn, men nu ligger Aalborg meget tæt på den midtjyske lufthavn. - Foto: Joachim Adrian

Flyene fra Aalborg bliver billigere

Selv om priserne er faldet i Nordjylland, er det stadig billigst fra København.

Turen går til
20. maj. KL. 09.00
ARKITEKTUR. Hotel Cinema er et af eksemplerne på de mange Bauhaus-bygninger i Tel Aviv. - Foto: Cinema Hotel

Besøg byen der er et levende Bauhausmuseum

Tel Aviv ved Middelhavets østlige kyst blev skabt i 30'erne og huser nogle af verdens fineste eksempler på design- og arkitekturretningen Bauhaus.

Seneste nyt

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.