Et trappegelænder der glider ned fra første sal som en kæmpestor smeltet vaniljeis. Skulpturer af snabelfabeldyr indbygget i husfacader og en fristende fe, der holder et afrodisiakum frem mod beskueren.

Ikke for ingen ting blev art nouveau-kunstnere og arkitekter ofte forbundet med massiv indtagelse af den hallucinerende drik absint.

Og når det gælder fantasifuldhed og ekstraordinære indfald, stod de i Moskva ikke tilbage for deres kolleger i Wien, Bruxelles og Darmstadt.

GUIDELær at elske Moskva

I Moskva-bydelen Arbats hemmelighedsfulde sidegader, hvor man halvt forventer at støde på Mesteren og Margarita fra Mikhail Bulgakovs roman, ligger resultaterne af deres sprudlende skaberevne: bygninger, som mere er kunstværker og skulpturer, man kan bo inde i, end hvad man normalt forstår ved huse.

Men de unikke bygninger fra årene omkring forrige århundredeskifte frister desværre ofte en usikker skæbne i dagens Moskva.

Mellemrubrik
Således kunne et godt tip have været at aflægge den smukke Vojentorg-bygning i Vosdvisjenkagaden et besøg ved et par dages ophold i den russiske hovedstad. Det er for sent nu.

Den blev revet ned i 2003, for at der fra murbrokkerne kunne rejste sig et monster af et butikscenter, der i dag i øvrigt står halvtomt.

LÆS OGSÅSankt Petersborg er Ruslands Venedig og rockhovedstad

Det skete trods massive protester i form af demonstrationer og læserbreve fra moskovitterne, som en udmærket illustration af, hvem der har magten i Rusland i dag: dem med pengene. Vojentorg-bygningens skæbne er allerede blevet mange andre lignende huse til del.

FOTO:  JENS MALLING

Med lidt kendskab til Ruslands historie er det svært ikke at bide mærke i det tragisk-ironiske ved, at det tidligere var kommunisterne, der ødelagde historiske bygninger i form af klostre og kirker, mens det nu om dage er en anden ideologi – markedsøkonomien – og dens repræsentanter i skikkelse af entreprenører og spekulanter, der er destruktionens ophavsmænd.

En art nouveau-bygning, de indtil videre har ladet stå, er Rjabusjinskijs villa. Midt i stilretningens glansperiode blev den tegnet af datidens mest berømte arkitekt Fjodor Sjekhtel og er stadig det ypperste eksemplar i byen.

Intet materiale var for ekstravagant, ingen ide til formgivning for excentrisk og ingen udgift for høj, da det gjaldt opførelsen af bankier og kunstmæcen Stefan Rjabusjinskijs nye hjem.

Allerede udefra imponerer husets cremefarvede facade med de organisk svungne vinduesrammer, farvestrålende mosaikker og forgyldte paneler, ligesom spiralerne i stakittet på forhånd hypnotiserer husets gæster.

LÆS OGSÅ Dyk ned i Kijevs hulekloster til de mumificerede munke

Indenfor viser professor i kunsthistorie og førende ekspert i russisk art nouveau Maria Nasjtjokina ekstraordinært turengårtil.dk rundt.

Lidt som en ejendomsmægler gestikulerer og skrider hun gennem villaen, men hendes interesse for dens overlegne arkitektoniske finish er tydeligvis ægte. Ifølge hende er de mange forskellige gyldne dørhåndtag, parketgulvets buede mønstre og hver en lampe særligt udtænkt og udformet med netop dette hus for øje.

FOTO:  JENS MALLING

På adressen boede en årrække Sovjetunionens mest berømte digter Maksim Gorkij, og huset er i dag et museum til hans ære. Folkets poet foragtede dog, hvad han sikkert opfattede som dets dekadente og borgerlige udtryk og lavede omfattende ændringer.

»Pejsen rev han ned, ligesom han stillede sine bogreoler op overalt og på den måde skjulte mange af rummenes fine detaljer«, forklarer Maria Nasjtjokina på turen gennem værelserne.

Mellemrubrik
Kommunisterne var i det hele taget ikke særligt begejstrede for art nouveau.

»Stilen havde en kort, men til gengæld intensiv periode i Rusland på lidt mere end 10 år. Den stoppede fuldstændig med revolutionen i 1917. Art nouveau var et af ofrene for revolutionen«, siger kunsthistorikeren.

LÆS OGSÅMoskva er verdens dyreste hotelby

Næsten hundrede år efter kommunisternes magtovertagelse har denne stilretning fået nye fjender:

Byggematadorer på kortsigtet profitjagt lader indkøbscentre, internationale hotelkæder og kontorbygninger i glas og stål skyde op overalt. De rager typisk et godt stykke op over de mellem to og fem etager, der indtil for få år siden var det normale i indre Moskva.

»Moskvas entreprenører vil ændre alt. De kan kun lide nyt, og alt gammelt, der står i vejen, river de ned. I arkitektforeningen prøver vi at stoppe dem, men vores forslag og anbefalinger er der ingen reel magt bag. Alene entreprenørernes penge afgør, hvad, hvor og hvordan der skal bygges og på bekostning af hvilke gamle bygninger«, siger hun og tilføjer:

»De er ikke så kulturelt interesserede«.

Farligt at bremse nybyggeri
Ofte forekommer det, at fredede huse rammes af mystiske påsatte brande, hvorefter ejeren kan bygge, hvad han vil på grunden, fortæller Maria Nasjtjokina, der som medlem af Ruslands Arkitektforening og rådgiver for Det Russiske Arkitekturakademi igen og igen har opfordret Moskvas bystyre til at opprioritere renovering og beskyttelse af art nouveau-husene.

Men ligesom kommunisterne ikke var til at spøge med, kan det også være farligt at komme på tværs af dem, der profiterer på det barske kapitalistiske regime, som er blevet dikteret russerne.

LÆS OGSÅBesøg Kijevs spektakulære undergrund

Det opdagede stadsarkitekt i Solikamsk Olga Karapetjan, der var kendt for sin klare holdninger til fordel for at bevare historiske bygninger, for sent. Hun blev skudt ned af en ukendt gerningsmand, da hun gik ud af sin trappeopgang i marts sidste år. Angiveligt fordi hun ikke ville give en entreprenør nedrivningstilladelse.

Indtil videre har ingen vovet at røre Moskvas mest kendte art nouveau-varetegn, som Rjabusjinskij-villaen, Hotel Metropol eller luksussupermarkedet Jelisejev. Ligesom byens ambassader i denne stil i kraft af deres status så vidt har haft held til at undvige entreprenørernes bulldozere.

Men vil man være sikker på at komme pengegriske byggematadorer i forkøbet og se, hvordan især ’almindelige’ art nouveau-huse, der ikke kan reddes af deres kendisfaktor, trods alt stadig er fremherskende i flere kvarterer, er det om at komme af sted til Moskva.