Vilde heste på klinten

På Sydlangeland løber flokke af heste frit. De er øens firbenede græsslåmaskiner.

Tre morgenkåde føl står i vand til livet i et lille vandhul nord for Søgård på Sydlangeland. De pruster i vandet og hapser lidt af sivene. Et fjerde føl får sig en tår mælk hos hoppen, inden de to også bevæger sig ud i vandhullet sammen med førerhingsten for at slukke tørsten.

På vej op af vandet afleverer hingsten en stak hestepærer og vender sig om for at tjekke, om de lugter ok. Tre hingstplage vrinsker og pruster, mens de sparker ud efter hinanden for at etablere rangordenen. Førerhingsten ignorerer dem fuldstændig, de er endnu ikke en trussel mod hans overherredømme.

I juni 2003 blev 12 vilde Exmoorponyer udsat på Langeland, hvor de skulle være naturplejere og afgræsse strandarealer på Sydlangeland, så buske og træer ikke tog magten fra græsserne.

I dag er flokken splittet op i to. Da turengårtil.dk besøgte området, gik der 67 ponyer på 110 hektarer ved Dovns Klint på sydspidsen, mens fire hingste græssede lidt længere mod nord ved Klise Nor på 30 hektarer. Den oprindelige flok stammer fra Tærø i Ulvsund mellem Sydsjælland og Møn.

Her havde de gået og passet sig selv siden 1960’erne. På Sydlangeland trives hestene så godt, at Ringkøbing-Skjern Kommune i 2010 fik 22 af vildhestene i sin tjeneste til at holde et hedeareal nede for buske.

LÆS ARTIKEL Tag med til den danske ø, du ikke må besøge

Skovløber og naturvejleder John Theilgaard fra Naturstyrelsen holder øje med vildhestene og fortæller, at det maksimale antal for vinteren er 50 ved Dovns Klint og 10 ved Klise Nor. Overskuddet skal enten overføres til andre områder eller ender på slagtebænken.

»I 2011 fik vi 18 føl, men måtte aflive et, fordi hoppen var halt og ikke kunne klare sig. Derfor valgte vi at skyde begge. Indavl kan også blive et problem, men den nuværende førerhingst har ikke gået her i så mange år, og efter et stykke tid deler flokken sig også. Det har den faktisk allerede gjort. Ikke fifty-fifty, men en af førerhingstens sønner har dannet sin egen lille flok på syv. Måske slutter flere sig til den. Det ved kun hestene«.

Hvordan klarer hestene de barske vintre?

»Vi har haft et par slemme vintre. I vinteren 2009-2010 var der permanent snedække i to en halv måned, men vi fodrede dem ikke. De klarede skærene. Da vi kom til foråret, havde de tabt sig meget, men sådan hænger det sammen i naturen. Hvis du skyder en and i sensommeren, er den også smældfed, men hvis du fanger den i foråret, kan du tælle alle ribbenene. Det samme gælder for hestene«, siger John Theilgaard.

Museet for drengerøve

Magneten.  Ubåden 'Springeren' kom efter aftjent værnepligt til Langelandsfortet i 2005 og er en stor attraktion. Foto: Morten Langkilde

Koldkrigsmuseum Langelandsfortet lidt øst for Bagenkop er måske ikke vildt, men i hvert fald »hot«, for som historiker og formidler Gese Friis Hansen konstaterer, så »er den kolde krig hot« både blandt politikere, historikere og på avisernes debatsider.

Langelandsfortet bliver ikke mindre aktuelt i år, for i 2012 markeres 50-året for Cuba-krisen, da USA og det daværende Sovjetunionen stod på randen af en atomkrig i 13 dage fra 16. oktober til 28. oktober 1962.

Krisen opstod, da Sovjetunionen påbegyndte opstillingen af en række raketanlæg i Cuba til fremførsel af mellemdistanceraketter, som bl.a. ville kunne nå forbundshovedstaden Washington D.C.

»Museumsinspektør Peer Henrik Hansen er i gang med at undersøge, hvad der egentlig blev set fra Langelandsfortet, da sovjetiske fragtskibe passerede med den mistænkelige last i 1962. Museet forbereder en publikation, som beskriver vores historie i den store historie«, forklarer Gese Friis Hansen.

Historikerens ambition er at gøre historien levende, og derfor inviterede museet sidste år østtyskeren Bert Greiser op til museet i forbindelse med 50 året for opførelsen af Berlin-muren. Greiser var sammen med kammeraten Michael Bachmann blandt de sidste, som forsøgte at flygte over muren fra Øst- til Vestberlin 8. april 1989 ved grænseovergangen ved Chausseestrasse kort før Berlin-murens fald, men blev fanget og fængslet. 13. august 2011 var det 50 året for opførelsen af muren, og samme dag præsenterede muset et stykke på 1,2 gange 3,6 meter af den berygtede mur. Sektionen er en gave fra Senatet i Berlin, som havde fået det hos elektronikfirmaet Sony, der havde 40 murstykker stående på Potsdamer Platz.

LÆS OGSÅ Millioner til oplevelsescenter i Jelling

Fortet var sammen med Stevnsfortet en del af Nato's strategi i søforsvaret af Danmark og skulle hindre fjendtlige flådestyrker i at sejle op gennem bæltet samt beskytte minefelter i Storebælts sydlige del. Langelandsfortet blev indviet i 1953 og var ifølge Gese Friis Hansen bemandet hver eneste dag frem til nedlæggelsen i 1993. Fire år senere genåbnede fortet som museum.

Hverken kanoner eller antiluftsskyts har været affyret mod fjendtlige skibe, men det gør ikke oplevelsen mindre, når den besøgende vandrer rundt på Koldkrigsmuseet og går under jorden i en bunker.

Drenge og mænd styrer hurtigt hen mod hangaren med et svensk Draken fly og en russisk MIG 23, mens en af »patienterne, et RF-84F Thunderflash fly, som rekognoscerede under Cuba-krisen endnu ikke er genopbygget«, fortæller Gese Friis Hansen.

Den største magnet på de 11 hektarer er dog nok ubåden Springeren, som var en af de sidste danske ubåde i aktiv tjeneste og sluttede sin karriere i 2004 og kom til museet et år senere. Bortset fra at der er sat en ekstra meter til for at lave en handikapvenlig indgang lugter den stadig af motorolie, og turister overraskes over, hvor trangt besætningen havde det, ikke mindst når de skulle forrette deres nødtørft.

Museet er langt fra krudt og kugler alt sammen. Udstillinger viser f.eks., hvad der var forbudt i det kommunistiske Østeuropa. George Orwells 'Kammerat Napoleon' er måske forståelig nok, mens det er lidt sværere med Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte'. Ikke desto mindre ser Gese Friis Hansen gerne mere af den slags, og hun drømmer om at udstille genstande fra Olsen Bande-filmene, fordi Egon, Benny og Kjeld var så populære i Østtyskland.

I det hele taget skal der være mere for børn og deres mødre, for Gese Friis Hansen må nok indrømme, at Koldkrigsmuseum Langelandsfort »er et rigtigt hands on og drengerøvsmuseum, hvor vi gør en dyd ud af, at gæsterne må røre ved tingene. Min store drøm er, at folk kan komme hertil og f.eks. smage den mad, som østtyske soldater fik serveret«.

Så må man håbe, at soldatermaden falder i kvindernes smag.

Oldtiden, kunsten og generalen

Overflødighedshorn.  Besøgende kan kravle ind i Alfio Bonannos kæmpeværk 'Mellem blodbøg og eg'. Foto: Morten Langkilde

Faktisk er det slet ikke nødvendigt at gå på museum på Langeland, for oldtidsminderne i form af lang- og grunddysser ligger spredt ud over øen. Enhver cyklist eller bilist kan blot standse op og studere stenalderfolkets gravpladser.

'Kong Humbles Grav' ved landsbyen Humble er med sine 77 randsten den største. Hulbjergdyssen ved Bagenkop kan de modige kravle ind i og opleve, hvordan det er at være stenalderdød.

Så modige var turengårtil.dk ikke, men nøjedes med i fri luft at studere Langdyssen ved Hesselbjerg, som stammer fra den tidlige bondestenalder omkring 3.500 år før vor tidsregning. Samtidig kan man beundre Nørballe Nor, som er en af tre lagunesøer i et område på 180 hektarer ejet af Fugleværnsfonden med rørskov, strandeng, overdrev, krat og masser af fugle. De to andre søer er Tryggelev og Salme Nor. Gæs og vadefugle som vibe, klyde, strandskade og rødben nyder de fugtige omgivelser, og det gør vi andre også.

Hvis lagunesøerne er en sand lise for sjælen, er Medicinhaverne ved Tranekær Slot helsende for kroppen, eller det var planterne i hvert fald i gamle dage. Haverne udvikles i fire faser: Åndedrætssystemets Have, Urin- og Fordøjelsessystemets Have, Væksthuse til varmekrævende medicinplanter og øvrige haver, som vil fokusere på hud, kredsløb, nervesystem m.m. Turengårtil.dk vidste f.eks. ikke, at smalbladet timian (Thymus Serpyllum) er godt imod dårlig ånde, slim i luftvejene samt forkølelse og træthed.

TICKON er også natur, men samtidig kunst – såkaldt 'Land art', der er kunstværker bygget af organisk materiale og underlagt naturens nedbrydende kræfter for på et tidspunkt at forsvinde. TICKON eller Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur i Tranekær Slotshave er en skulpturpark grundlagt i 1993 af den italienske billedkunstner Alfio Bonanno, som bor i Rudkøbing.

LÆS OGSÅ Læserne: Her er Danmarks dejligste ferieø

Selv er Bonanno repræsenteret med kæmpeværket 'Mellem blodbøg og eg', der minder om et overflødighedshorn. Andre kunstnere i TICKON er tyske Hermann Prigann med 'The Hill of Contemplation' og canadiske Lance Belangers 'Baruca'. Man skal være forsigtig med at sætte tal på antallet af kunstværker, da naturen tager sine produkter tilbage igen.

En spadseretur i parken giver også en flot udsigt til slotssøen og den gamle kongeborg. Selve slottet er lukket for offentligheden og så alligevel. Publikum har nemlig adgang til den gamle herskabsstald på Tranekær Slot, hvor restauratørparret Jeanette og Christian Pichardt har indrettet restaurant Generalen. Måske vil De finde det lidt mærkeligt at spise frokost eller middag i Puks, Kosaks, Skjolds eller Baldurs hesteboks, men det er nu ikke alle stalde, der har marmor på væggene.

Generalen er opkaldt efter lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832), som blev kaldt Generalen, fortæller Christian Pichardt, og tilføjer, at »Generalen havde en kok, Christoffer Jacobsen, som regerede i køkkenet på Tranekær Slot omkring 1815 og efterlod sig en kogebog, som vi har nyfortolket.

Da Generalen levede, var Langeland en tid besat af spaniere, og Christoffer Jacobsen var tydeligvis inspireret af det spanske køkken, meget grønt orienteret og baserede sine retter på det helt enkle. Vi er også inspireret af eksempelvis spanske tapas og serverer en kombination af små retter til forret«.

På grund af det gode vejr valgte turengårtil.dk at forlade hesteboksen og sidde udenfor med en 'Salat á la Generalen' bestående af grønne salater med friske tomater, ærter, løg, agurk, urter og kogt æg samt ristede flæsketern og en rødløgsmarinade på tallerknen til 110 kr.

Spansk eller ej passede salatgeneralen perfekt til den langelandske sommer.