Annonce
Annonce
Turen går til 22. aug. 2012 KL. 07.00

Arkitekturperler: Her er 20 af verdens mest fascinerende museer

Et enkelt dansk museum har fået en plads på listen over de 20 smukkeste museer ifølge anerkendt amerikansk kultursite.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er jo det indeni, der er det vigtigste.

Alligevel gør det de fleste museumsoplevelser så meget større, når den bygning, som malerierne, installationerne, skulpturerne og de store omfangsrige udstillinger er installeret i, også er smukke og dragende.

Den amerikanske kultur- og kritikhjemmeside flavorwire.com har udvalgt 20 museer, som de mener er blandt verdens smukkeste - se dem herunder og på den efterfølgende side. Synes du, der mangler nogle på listen, så kom med dit bud i kommentarfeltet på næste side (GÅ DIREKTE TIL DE SMUKKE MUSEER UDEN FOR EUROPA OG SKRIV DIN KOMMENTAR HER)

Vi starter i Europa:

1. Guggenheim

FOTO:  Den Spanske Stats Turistbureau

Sted: Bilbao, Spanien
Tegnet af: Frank Gehry
Indviet: 1997
Særkende: Guggenheim Bilbao rummer 20 gallerier med moderne kunst – fra kæmpe stålskulpturer af Richard Serra til samlinger med verdens bedste kunstere indenfor blandt andet pop-art og ekspressionisme.

LÆS OGSÅMuseet, der reddede Bilbao

2. Musée d’Orsay

FOTO:  Wikimedia

Sted: Paris, Frankrig
Tegnet af: Lucien Magne, Émile Bénard og Victor Laloux.
Indviet:1986
Særkende: Musée d'Orsay ligger i en gammel jernbanestation, der indtil 1939 var endestation for de tog, der hostende ind fra det sydvestlige Frankrig. Museet er derudover berømtb for en enorm samling af Monet, Manet, Degas, Renoir, Cézanne, Seurat, Sisley, Gauguin og Van Gogh.

LÆS OGSÅParis' uopdagede kanal er de lokales fristed

3. Eremitagen

FOTO:  DMITRY LOVETSKY/AP

Sted: Sankt Petersborg, Rusland
Tegnet af: Leo von Klenze (blandt andre)
Indviet: I flere etaper - 1762, -67 og -85 og 1859
Særkende: Med 19 kilometer af sale og gallerier og tre millioner udstillede genstande, er Eremitagen i Sankt Petersborg et et af verdens største museer. Det meste af museet har til huse i Vinterpaladset (1754-62) samt Lille Eremitage (1764-67) og Store Eremitage (1770-85, udvidet ved den tyske arkitekt Leo von Klenze 1838-52). Oplev blandt andet Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rembrandt og en enestående samling fransk billedkunst fra 1800- og 1900-tallet.

GUIDETag med til det fascinerende Sankt Petersborg

4. Louisiana

FOTO:  Wikimedia

Sted: Humlebæk, Danmark
Tegnet af: Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert
Indviet:1958
Særkende: Ifølge Visit Denmark var Louisiana i 2011 den syvende bedst besøgte seværdighed i Danmark. Og man forstår det godt, når man bevæger sig rundt i de smukke bygninger med den smukke udsigt til Øresund. Frem til 21. oktober kan du opleve arkitektur-udstillingen New Nordic – Arkitektur & Identitet.

GUIDEMuseer og spisesteder på kongelige jagtmarker

5. MAS Museum

FOTO:  flickr.com/creativecommons

Sted: Antwerpen, Belgien
Tegnet af: Neutelings Riedijk
Indviet: 2011
Særkende: MAS-museet er 60 meter høj og gemmer på hele 470.000 udstillingsgenstande.

LÆS OGSÅTag på afslappet weekend i Europas hippe hovedstad

6. Moscow State Historical Museum

FOTO:  Shakko/Wikimedia Commons

Sted: Moskva, Rusland
Tegnet af: Vladimir Osipovich Shervud
Indviet:1883
Særkende: Med over fire millioner udstillede objekter, heriblandt en mønt-kollektion på 1,7 millioner mønter, viser museet den russiske historie fra de præhistoriske stammer, der levede i det område, som Rusland i dag dækker over, og frem til nutidens Rusland.

LÆS OGSÅGuide: Lær at elske Moskva

7. Chora Museum

FOTO:  Pierre Metivier/Creative Commons/Flickr

Sted: Istanbul, Turkiet.
Tegnet af: Bygningens oprindelige arkitekt er ikke registreret. Maria Dukaina stod for genopbygningen i 1077-1081, mens Isaac Comnenus restaurerede bygningen efter et jordskælv i starten af det 12. århundrede.
Indviet: Blev til museum i 1948, men det meste af den bygning, der står i dag, stammer fra årene 1077–1081.
Særkende: Chora Museum er egentlig en kirke. Men selvom den ikke er den største af de byzantinske kirker i Istanbul, så betegnes den som den smukkeste. Det er primært de mange smukke mosaiker i kirkens indre, som har gjort den populær.

LÆS OGSÅSpis dig gennem Istanbul

8. Les jardins de Claude Monet

FOTO:  Ariane Cauderlier/giverny.org

Sted: Giverny, France
Tegnet af: Claude Monet
Indviet: Claude Monet lejede sig ind i huset i Giverny i 1883 og begyndte herefter at designe haven. Stedet åbnede som museum i 1980.
Særkende: Monets have er det eneste museum på listen, som ikke er en bygning. Men havens design med den japanske bro, søen med åkander, frugtræer og blomsterbede, som er motiv for nogle af hans mest berømte malerier, tiltrækker hvert år en halv million besøgende.

LÆS OGSÅLæsernes tips: De bedste madoplevelser i Frankrig

9. Musée du Louvre

FOTO:  Benh Lieu Song/Wikimedia

Sted: Paris, Frankrig
Tegnet af: I. M. Pei (arkitekten bag glaspyramiden, som er indgangen til museet)
Indviet: 1793 (det oprindelige Louvre er fra det 12. århundrede, og den nye lobby samt glaspyramiden blev indviet i 1988)
Særkende: Louvre er verdens mest besøgte museum med i gennemsnit 15.000 besøgende per dag året rundt. Det er mest kendt for maleriet af Mona Lisa, samt den store egyptiske samling på over 50.000 objekter. I alt har museet mere end 380.000 objekter.

LÆS OGSÅGammel kending er verdens mest besøgte museum

10. Naturhistorisches Museum Wien

FOTO:  Miguel Mendez/Flickr Creative Commons

Sted: Wien, Østrig
Tegnet af: Gottfried Semper og Karl Freiherr von Hasenauer.
Indviet:1889
Særkende: Det naturhistoriske museum i Wien nåede i 2011 op på en samling på mere end 30 millioner objekter og regnes derfor for et af de vigtigste i verden. Mest berømt er skeletet af en 'Diplodocus' dinosaur, samt nogle celler fra dyre- og plantearter, der uddøde for mere end 200 millioner år siden.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:
Skriv din kommentar på næste side:

Se hvilke museer uden for Europa, der er med på listen

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere