Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Maj
Handpresso Hybrid
Handpresso er verdens mindste espressomaskine. Den bruger ingen strøm, men espressoen laves ved hjælp af håndkraft.
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 8470 kr.
Alm. pris 9270 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 9470 kr.
Alm. pris 10270 kr
|
|
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|





Besøg nabobyerne, der er som to forskellige verdener
søskendebyer. I Jerusalem beder kristne, muslimer og jøder side om side. I Tel Aviv fester man på bordene og sover rusen ud på stranden. - Foto: Jesper Bencke og Sune Højrup Bencke
Tilbagelænet strandliv og historisk vingesus, heftigt natteliv og fascinerende museer. Der er kun 60 kilometer mellem Tel Aviv og Jerusalem, men de er hinandens absolutte modsætninger.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Jerusalem: Det kan du også opleve
Israelmuseet. Et enormt kompleks med moderne kunst og israelsk historie. Her kan du se Dødehavsrullerne og en imponerende model af Jerusalem før dens ødelæggelse i år 70.
Mere mad. Spis frokost i den arabiske landsby Abu Gosh på vej til eller fra Jerusalem - det er et af de bedste steder i området, når det kommer til klassisk arabisk mad.
Tel Aviv: Det kan du også opleve
Shopping. Besøg Sheinkin St., hvor der er masser af skobutikker med meget billige sko, secondhandbutikker, m.m. Besøg også markedet på den anden siden af Allenby St., hvor Sheinkin St. starter - her kan du købe Dødehavsprodukter, krydderier og nødder hos de (primært) østeuropæiske udbydere.
Cykeltur. Kør sydpå ad strandpromenaden til havnebyen Jaffa, der nu er vokset sammen med Tel Aviv. Jaffa er et udpræget arabisk kvarter med byens bedste hummus og sjove markeder. Den 4.000 år gamle by er fint restaureret.
Rejsen til Israel
Fly: SAS er eneste selskab med direkte fly mellem København og Tel Aviv. Selskabet begyndte på ruten i starten af juni og returbilletter fås fra 3.500 kr. Swiss Air og Austrian flyver til Tel Aviv med stop i Wien og Zürich for 2.500-3.500 kr. t/r.
Rejsetidspunkt: Israel kan besøges hele året, men forår og efterår er mest behageligt med temperaturer på omkring 25 grader.
Visum: Du behøver ikke visum for at besøge Israel, men tjek, om du har iranske eller saudiske stempler i dit pas. I så fald får du svært ved at komme ind.
På en klar dag kan du fra motorvejen i Jerusalem i næsten 800 meters højde se hele vejen ned til Tel Aviv, der ligger som et svævende hvidt fatamorgana i disen ved Middelhavet. Der er kun 60 kilometer mellem de to ikoniske israelske byer, men mentalitetsforskellen på Tel Aviv og Jerusalem kan knap nok måles i lysår.
Det ene øjeblik spankulerer du rundt mellem verdensreligionerne i Jerusalems gamle by; en time efter sidder du på cafeen Honey Beach i Tel Aviv-forstaden Jaffa og spiser friterede blomkålshoveder med chilidip og drikker Gold Star-øl.
LÆS OGSÅIsrael er på vej op som turistmål
Tel Aviv er den livlige, løsslupne og sorgløse strandby; Jerusalem er fortættet af religiøsitet, nærmest forkrampet, men fuldstændig utrolig at bevæge sig rundt i – netop fordi religionen og dens historie er til stede over alt. Groft sagt holder de ikkereligiøse israelere til i Tel Aviv, mens de religiøse markerer sig stærkere og stærkere i Jerusalem.
Kontrasterne mellem de to byer er voldsomme – men også med til at gøre en rejse til Israel så overrumplende. Hvorfor er Tel Aviv og Jerusalem to så fantastiske byer, bliver du spurgt, når du kommer hjem. Fordi ... det er de bare. På den der udefinerbare måde, hvor det er stemningerne – den afslappede eller voldsomme, tilbagelænede eller sitrende – der gør, at du er fascineret fra dag et.
Her er seks stemningsbilleder fra to nabobyer, der trods utrolige forskelligheder komplimenterer hinanden fantastisk.
BYEN
Stranden: Tel Avivs centrum
Vinden bærer lydene fra Middelhavet ind over de små asfaltstier ned til Frishman-strandens kakaopulveragtige sand. ’Klak, klak’, siger det, når træbat møder hårde gummikugler i et spil strandtennis. De bløde bølger bruser, og hvin og snak fra strandfolket blander sig med hinanden.
Tel Aviv har ikke noget traditionelt centrum. Strandene er byens samlingspunkt. De løber kilometer efter kilometer hele vejen fra industrihavnen i nord til den gamle havneby Jaffa, der nu er vokset sammen med Tel Aviv, i syd. Det er på strandene, de lokale mødes og hænger ud efter skole og arbejde.
Det er her, man går grassat med kropsfikseringen. Der løbes, cykles og køres på rulleskøjter på asfaltvejen langs stranden, og styrketræningsudstyret, der er sat op hist og pist, bruges flittigt af børn, der leger på maskinerne, og dem, der skal rive i noget tungt israelsk skrot. Det minder om Barcelona eller Los Angeles’ Venice Beach. Storbyen og stranden, der går hånd i hånd.
Jerusalem: Alt er religion
Jeg er kommet ned i bunden af Via Dolorosa – vejen, hvor Jesus bar overliggeren til sit kors, og en af kristendommens helligste gader – da der bliver råbt af mig.
»Hey, hvis du kunne tænke dig noget at spise eller drikke«, lyder det fra en mand, der sidder på en stol ved siden af en lille restaurant, »så er det lige herovre, at Jesus fik sin sidste pizza«.
Skal man bruge klicheen om historiens vingesus, er du ved at blive blafret omkuld i Jerusalems gamle by, hvor religiøsiteten står ud af alle byens porrer. Som når en lokal araber forsøger at lokke kunder til sin restaurant, men mest, når livet bare defilerer forbi.
En ortodoks jøde haster igennem en lille arabisk handelssmøge. En gruppe kristne hollandske pilgrimme holder deres egen intime prædiken på bymuren. En græskkatolsk præst traver hjemad ved Jaffaporten.
LÆS OGSÅBesøg Middelhavets glemte storbyer
Det er her i den gamle by, at Grædemuren, jødernes helligste sted, ligger. Bagved ligger muslimernes ophøjede helligdom, Tempelbjerget, med den gigantiske Al-Aksa-moske.
Og så er der Den Hellige Gravs Kirke, hvor det siges, at Jesus blev korsfæstet, døde, blev begravet og genopstod, og som er den vigtigste kristne helligdom. Den gamle by er en intens, krævende oplevelse, men de store helligdomme skal opleves.
Ved Grædemuren kan du opleve de fascinerende scenarier, der udspiller sig tæt på muren, hvor bedende jøder stopper små sedler med taksigelser eller bønner ind i sprækkerne. Muslimernes Tempelplads er smuk, luftig og grøn.
Og prøv at komme ind i moskeerne. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Der er adgang til Tempelpladsen fra den sydlige del af pladsen foran Grædemuren fra 12.30 til 14.30. Der kan være lang kø.
I Den Hellige Gravs Kirke finder du et mylder af forskellige kristne afarter. Afrikanere i dybblå præstekjoler, sydamerikanske nonner, masser af østeuropæere og mange, mange andre. Seks kristne trosretninger strides om retten til kirken, og indimellem kommer det til håndgemæng. Derfor er det en muslimsk familie, der passer på nøglen.
Lige inden for åbningen gnider tilrejsende stykker af tøj på en sten, hvor man påstår, at Jesus blev salvet. For alle tre hellige steder gælder det, at du skal være ordentligt påklædt.
KVARTERET
Neve Tzedek: Tel Avivs hippeste
Det er søndag på restauranten Suzana i Neve Tzedek-kvarteret, der er Tel Avivs tidligste bebyggelse med små lave huse og træer langs snævre gader. På restauranten er der fuld knald på en charmerende mellemøstlig/sydeuropæisk måde.
Det vælter ind med forretter, grillstegte auberginer, falafel, bønner, små kødboller, hummus og meget, meget mere, og samtalerne bølger frem og tilbage, over og på tværs af bordene. Børn piler ud mellem stole og borde, og unge tjenere løber slalom for at hælde mere blød israelsk merlot op i glassene eller sætte flere fade med små retter af.
Neve Tzedek er Tel Avivs mest trendy at bo netop nu, og Suzana på en tilfældig søndag aften er selve billedet på den tilbagelænede stemning, der præger kvarteret. Det minder om en landsby midt i storbyen, og du får lyst til bare at sidde en hel nat på Suzana og se livet flyde forbi.
suzana.rest-e.co.il
Mea Shearim: Religiøs højborg
Det er muligt, at man tror, at Israels største udfordringer kommer fra de omkringliggende lande og naboer. Palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden, Hizbollah i Libanon og de evige fjendtlige iranere langt længere nordpå. Men internt i Israel er der også problemer.
For landet splittes i stigende grad op i to befolkningsdele. De ikke-religiøse og de religiøse. Den sidste gruppe vokser markant i de her år og skaber spændinger. Blandt andet fordi de både er undtaget arbejde og militærtjeneste.
Intet sted er problematikken mere markant end i Mea Shearim – det ultraortodokse kvarter i Jerusalem, hvor mængden af jøder, der som deres østeuropæiske forfædre går klædt med høje hatte, tunge mørke jakker og kraftige sorte sko, er massiv.
Det er et besynderligt sted at slentre igennem. Af en eller anden grund har de ortodokse jøder altid travlt. De småløber af sted med deres sorte gevandter flagrende om kroppen og slangekrøller blæsende om nakken. Men de fleste af dem har også et hav at børn at passe og flere hundrede bønner, der skal nås hver dag.
Du kan gå diskret gennem Mea Shearim og stirre og suge til dig, men et demonstrativt stort gult skilt bønfalder folk om at huske på, at det er et beboelseskvarter og ikke en turistattraktion. Husk, at ben og arme skal være dækket til. Og ingen kvinder i bukser.
OPLEVELSEN
Nanouchka: Tel Avivs vilde gå ud-sted
Måske har du været på stranden hele dagen og spist aftensmad på Suzana i Neve Tzedek. I så fald er det ikke noget bedre sted at runde en dag i Tel Aviv af på end at gå i byen på den georgiske bar Nanouchka. Og det er sådan set lige meget, om det en tirsdag eller en lørdag.
Nanouchka er et præmieeksempel på israelernes talent for at gå i byen. Her er totalt knald på. Folk dansker på borde og i baren, og alt efter ugedag fyrer dj’s op under kedlerne ved at løbe med rundt på baren, mens der langes drinks og fadøl over.
Du kan også spise middag på Nanouchka. Prøv deres blackened chicken med ris, og skyl ned med kølig vodka.
Nanouchka, Lilenblum St. 28
Yad Vashem: Museet, der skal ses
Et stykke uden for Jerusalem centrum ligger holocaustmuseet Yad Vashem. Selv om du tror, at du allerede har lært nok om den forbrydelse, der tilintetgjorde seks millioner jøder under Anden Verdenskrig, er Yad Vashem på alle måder en bevidsthedsudvidende oplevelse.
For her er nye forfærdelige billeder og nye tragiske historier. Og selv om du bygger et mentalt forsvarsværk op, inden du træder ind på området, undgår du ikke at gå en smule itu undervejs.
LÆS OGSÅHolocaustmuseum udsat for religiøs graffiti
Selve museumsbygningen er formet som en art skibsskrog. Du bevæger dig fra den ene ende til den anden ved at zigzagge frem og tilbage over aksen på skroget til de forskellige udstillinger og fortællinger. Du starter oppe, bevæger dig nedad og slutter igen oppe, hvor bygningen munder ud i en stor glasportal, hvor lyset fra den frodige dal strømmer ind.
En meget symbolsk måde at afslutte besøget på Yad Vashem. Og det giver mening, fordi man på det tidspunkt selv snapper efter lys og ilt efter oplevelsen indenfor.
www.yadvashem.org
Se også
Laudrups rejseminder: »Når Clinton slog en bold, skulle Secret Service ud at tjekke, der ikke lå nogen på lur«
Læs Brian Laudrups rejseminder og få hans bedste tip til Skotland og New York.
Rejs ugen inden sommerferien og spar op til 35 procent
Læserne røber: Her er verdens bedste øer
Mariann blev kureret for flyskræk: »Verden har åbnet sig for mig igen«
Rejselyst i barndommen blev afløst af angst for at flyve i teenageårene. Nu mener Mariann Gade Espensen, at hun er kureret for frygten for at sætte sig op i et fly.
Her er stranden, hvor der er adgang forbudt for børn
Flyene fra Aalborg bliver billigere
Vind en rejse: Tip os om den sjoveste underjordiske turistattraktion
Send dine bedste tips videre og vær med i konkurrencen om to flybilletter.
Ingen vandpiber om bord hos Emirates
Turengårtil.dk citerede usand historie fra satiresite.
Luftballoner støder sammen: To turister dræbt i Tyrkiet
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
Turen Går Til på Facebook
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Sydindien
150 kr. -16,66%Mexico
146 kr. -18,3388888888889%Cuba
160 kr.New Zealand
180 kr.Thailand
167,40 kr. -7%Florida og Det Dybe Syden
180 kr.Tenerife, La Gomera, La Palma, El Hierro
160 kr.Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V