Min første rejse …
Jeg har knivskarpe glimt fra mine første rejser med min familie – noget af det, jeg husker allerbedst, er, at vi går på kanten af en gletsjer, da jeg var omkring 4-5 år. Det var meget angstprovokerende, og jeg var bange for at falde ned i sådan en afgrundsdyb kløft.

Min bedste rejse ...
Jeg føler mig bedst hjemme i storbyer, men i Montenegro for nogle år siden var jeg i nationalparken Durmitor, der ligger på grænsen til Bosnien-Hercegovina. Det var en af de første gange, jeg trekkede.

REJSEMINDERPeter Bellis smadrede sit hoved og skulder i Thailand

Der var nogle ret utrolige landskaber, der minder om det, man kender fra Alperne, hvor der vokser edelweiss på skråningerne. Andre steder, når man kom over en bjergkam, var der helt golde, måneagtige stenlandskaber.

En del af det gode ved turen var også at gå sammen med en montenegriner, som jeg kender. Han havde hjemmebrændt brændevin og mad med til os.

Min værste rejse ...
For nogle år siden var jeg på en researchrejse i Bosnien. Jeg elsker at køre med tog og sad med hovedet lidt for langt ude af vinduet og fik så en metalsplint i øjet. Efter at være blevet behandlet i Sarajevo måtte jeg rende rundt i 35 graders varme med en klap for øjet og bedøvet af medicin. Det var ikke så sjovt, og der var lige et tidspunkt, hvor jeg var lidt nervøs for øjet, men det endte godt.

På rejser medbringer jeg altid ...
En god portion research og bøger med – både guidebøger og fiktion, som jeg helst ikke rejser uden. Det er gerne bøger, der udspiller sig på det rejsemål, hvor jeg er. Nogle bøger er mere forankret i en by eller et sted end andre. Jeg læste Orhan Pamuks Den sorte bog i Istanbul, mens jeg var der, og Paul Austers bøger om New York, da jeg var der.

REJSEMINDERKrimiforfatter: »Jeg er skidebange for at flyve«

Mit bedste feriemåltid ...
var på restaurant Diverxo i Madrid. Maden betyder ekstremt meget for mig, når jeg rejser. Som regel har jeg booket en håndfuld restauranter på forhånd til både frokost og aftensmad. Når jeg rejser, bygger jeg dagen op omkring måltiderne, så jeg har en krog ude forskellige steder i byen, og ved, at der skal jeg spise frokost og der aftensmad, og så arrangerer jeg det, jeg vil se rundt om det.

REJSEMINDERLibanons bedste måltid koster otte kroner

Diverxo er et eminent godt spisested med kød, og den ligger et lidt spøjst sted – i et kontorområde, som man ikke lige kommer forbi. Det er noget af det mest interessante mad, jeg har fået. Kokken David Muñoz har arbejdet på gode asiatiske restauranter i London og har nu det her sted sammen med sin hustru. De har punkattitude med piercinger og tatoveringer alle mulige steder og laver mad på et ekstremt højt niveau med to michelinstjerner.

Det er interessant, når man bliver overrasket for hver bid, man tager – enten over, hvordan man har kombineret maden, eller hvordan det bliver præsenteret. Her tager man nogle virkelig tunge ting fra det spanske køkken, som kæber og indvolde og sammensætter det med noget raffineret asiatisk.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...
Jeg satte mig ind i en minibus for at køre seks timer på regnvåde veje i Montenegro med rygende medpassagerer efter at have spist dårlige muslinger aftenen før. Jeg vidste med det samme, at det var en skidt ide at sætte mig ind i den bus.

REJSEMINDERJacob Riisings værste rejse: »De sprøjtede med kloakvand, så der stank af lort«

Jeg rejser altid tilbage til ...
De store europæiske hovedstæder Paris, London og Berlin besøger jeg jævnligt. Berlin har jeg boet i ad flere omgange, så der er jeg flere gange om året. Det gode ved dem er, at de ligger lige i nærheden, og så forandrer de sig hele tiden, så man kan både få gode gensyn og opleve noget nyt. Paris er aldrig bare Paris.

Mit bedste rejsetip er ...
at tale med folk. Jeg går for eksempel meget op i kaffe, men det er ikke så mange steder, man får en god kop kaffe. Samtidig kan det være kedeligt altid at gå det samme sted hen for at drikke kaffe. Man finder det næste gode kaffested ved at spørge en god barista eller kaffebrygger, hvor han eller hun ville gå hen for at drikke sin kaffe. Tal med folk, der kan sende dig nogle nye steder hen.

LÆS ARTIKELGuide: Berlins bedste kaffebarer

Indtil for få år siden var jeg ikke klar over, at der fandtes så mange gode kaffebarer i Berlin, men ved at spørge fandt jeg dem. Det ene sted er Bonanza i nærheden af Maurpark. Et andet godt sted er No Fire No Glory, og et tredje sted er Godshot. Ligesom inden for malerkunst er der gudbenådede øjeblikke, hvor kaffen bare er lige i skabet – det er det, Godshot betyder.

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er …
I 1996 mødte jeg den amerikanske jazzmusiker Tony Scott i Rom, hvor han boede. Han var en mand med et stort hvidt skæg, tyndhåret og med en pisk i nakken. Jeg mødte ham tilfældigt ved et hotel, hvor han kørte rundt på sin scooter i kvarteret. Han pegede sit kamera mod mig samtidig med, at jeg pegede mit mod ham, fordi han så finurlig ud.

Vi faldt i snak, og han fortalte, at han hver dag kørte rundt i Rom med sit kamera og tog mindst to ruller film. Han havde boet i byen i 30 år, men følte sig stadig som turist. Hans blik på det at være turist var meget inspirerende – at man også kan være turist i sin egen by og ikke behøver ønske sig langt væk for at få oplevelser.